Prøv avisen

Socialdemokratiet: Vi vil stadig lovgive om, at prædikener skal oversættes

Kirkeminister Joy Mogensen (S) sagde i et tiltrædelsesinterview, at hun frem for lovgivning hellere ville sende en ”klar opfordring” til trossamfund om at oversætte fremmedsprogede prædikener. Siden har regeringen stort set forholdt sig tavs om forslaget. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Trods regeringens plan om at gøre oversættelse af fremmedsprogede prædikener til lovkrav tror Venstre ikke, at det kommer til at ske, lyder det efter nyt ministersvar

Alle trossamfund skal oversætte deres udenlandske prædikener til dansk, og så skal de offentliggøres på skrift. Det fremgik af Socialdemokratiets udlændingepolitiske valgoplæg og blev under valgkampen sidste år gentaget flere gange af nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Efter regeringsdannelsen fik piben dog en anden lyd. Kirkeminister Joy Mogensen (S) sagde i et tiltrædelsesinterview, at hun frem for lovgivning hellere ville sende en ”klar opfordring” til trossamfund om at oversætte fremmedsprogede prædikener. Siden har regeringen stort set forholdt sig tavs om forslaget, og trods gentagne henvendelser over flere måneder har kirkeminister Joy Mogensen (S) ikke ønsket at svare på, om idéen stadig er aktuel.

Men forslaget er ikke skrinlagt, lyder det nu fra Julie Skovsby (S), der er formand for Kirkeudvalget og kirkeordfører for Socialdemokratiet.

“Vi mener fortsat, at al central forkyndelse og prædiken også skal være tilgængelig på dansk. Det, vi sagde før valget, er også det, vi mener nu, og vi er klar til at bruge de nødvendige værktøjer herunder lovgivning. Regeringen arbejder videre med initiativet, men den konkrete udmøntning af forslaget er vi endnu ikke nået til en afklaring om,” siger hun.

Et nyt svar fra Kirkeministeriet kunne dog tyde på, at regeringen ikke er nået langt med arbejdet. Adspurgt af folketingspolitiker Morten Dahlin (V) om en oversigt over, hvor mange trossamfund der prædiker på andre sprog end dansk, svarer kirkeminister Joy Mogensen (S), at man udelukkende registrerer anerkendte trossamfund. Og, lyder det, der er ingen lovgivning på Kirkeministeriets område, som forpligter de anerkendte trossamfund til at oplyse, hvilket sprog der prædikes på eller omfanget heraf.

Det svar får ikke just spørgsmålets ophavsmand, Morten Dahlin (V), til at juble. Han beskriver det som “politisk kynisme”, at Socialdemokratiet endnu ikke har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvor mange trossamfund, der prædiker på andre sprog end dansk.

“Hvis man har fremsat et valgløfte, og man ikke engang gider undersøge, hvad der skal til for at indfri det, når man er rykket ind på bagsædet af ministerbilen, har det nok aldrig været planen, at det skulle være andet end et løfte. Ud fra et demokratisk perspektiv er det ærgerligt, at man har et regeringsparti, der lover noget så konkret og klart før valget, og så ikke engang gider at undersøge, hvad der skal til for at gennemføre det bagefter,” siger han.

Niels Valdemar Vinding, der er postdoc ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, mener ligesom Morten Dahlin, at der er tale om luftige valgløfter:

“Socialdemokratiet har jo aldrig haft religion som mærkesag. Forslaget kan ses som et forsøg på at kapre vælgere fra Dansk Folkeparti for efterfølgende at lægge forslaget på is,” siger han.

At der hverken foreligger en oversigt eller planer om at kortlægge omfanget af udenlandske prædikener, kan skyldes flere mulige scenarier, vurderer Brian Arly Jacobsen, lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Blandt andet at det er en temmelig stor opgave.

“Det vil være svært for myndighederne at kontrollere i praksis, hvorvidt forskellige menigheder prædiker på dansk eller ej. Hvordan skulle man i praksis kunne gennemføre det? Skulle man lave stikprøver, hvor personer sendes ud til gudstjenester eller andre religiøse handlinger, hvor der er en såkaldt prædiken?”, spørger han og tilføjer, at idéen om en prædiken i det hele taget er en kristen idé, som man ikke bare uden videre kan overføre til alle andre religioner.

Derudover kan Brian Arly Jacobsen forestille sig, at der er principper for religionsfrihed, som kunne spænde ben for overholdelsen af det socialdemokratiske valgløfte:

“Det kunne tænkes, at der er jurister i Kirkeministeriet og Justitsministeriet, som har gjort opmærksom på, at initiativet kan være i strid med religionsfriheden og dermed en udfordring i forhold til internationale konventioner og måske også Grundloven. Det er måske det, som også er gået op for Socialdemokratiet, efter man har fået adgang til regeringsmagten og til de jurister, der er eksperter på vores egen grundlov såvel som internationale forfatninger.”

Julie Skovsby afviser kritikken. Hun kalder Morten Dahlins (V) synspunkt for en “forventelig vurdering” fra en politisk modstander.

“Vi skal være sikre på, at juraen er på plads, før vi låser os fast på en bestemt model. Det skal ikke ende i lovsjusk, og i en følsom sag som denne, der berører folks identitet, kan det være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed for at få et godt resultat,” siger hun.