Prøv avisen

Kritik: Vetoret mod vindmøller får kirkens grønne omstilling til at klinge hult

Kan kirkens progressive grønne image forliges med den vetoret, som stiftsøvrigheden har, når det kommet til opførelse af nybyggerier, herunder vindmøller? spørger branchechef i Dansk Energi Kristine van het Erve Grunnet. Ja, mener blandt andre Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift (billedet). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folkekirken er gået ind i klimakampen. Men kan man blæse til grøn omstilling, når man samtidig står fast på retten til at stoppe vindmøller nær kirker? Nej, mener energiindustrien. Ja, mener biskopper

Tidsånden er grøn, og det er landets biskopper, som nu har kastet folkekirken ind i klimakampen, også. På et bispemøde i sidste uge blev det således besluttet at foreslå en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan også folkekirken kan reducere sit CO2-udslip.

Men derved åbner biskopperne også en flanke, mener den magtfulde interesseorganisation Dansk Energi. For kan kirkens progressive grønne image forliges med den vetoret, som stiftsøvrigheden har, når det kommet til opførelse af nybyggerier, herunder vindmøller? spørger branchechef i Dansk Energi Kristine van het Erve Grunnet.

”I lyset af de klimaudfordringer, vi står over for, skal den vetoret bare fjernes. Derfor er vi glade for de grønne tiltag, der netop er kommet fra folkekirken, og i den kontekst må man være interesseret i, at den strøm, man bruger, er grøn. Dermed bør man fra biskoppernes side sige, at den vetoret kan vi ikke længere bakke op om. Derved ikke sagt, at man ikke skal have lov til at klage, den høringsret skal naturligvis eksistere. Men at stiftsøvrigheden har en særret, hører ikke hjemme i et moderne samfund,” siger Kristine van het Erve Grunnet, som synes, det klinger ”hult”, hvis folkekirken taler med store grønne bogstaver samtidig med, at der bliver holdt fast i vetoretten mod opførelse af for eksempel vindmøller.

Både energiindustrien og Kommunernes Landsforening har arbejdet for at få afskaffet kirkernes særlige vetoret, og i 2017 var den meget tæt på at blive skrevet ud af planloven. Dansk Folkeparti ville dog ikke være med, og i dag består stiftsøvrighedens ret til at sikre udsynet til og fra kirken.

De seneste år er vetoretten brugt flere gange, men det har været i behersket omfang. I Ribe Stift, som i 2018 var ude i en vetosag mod testmøller ved Velling og Gl. Sogns Kirke, mener biskop Elof Westergaard, at det er at blande æbler og pærer at hive vetoretten ind i debatten om grønne tiltag.

”Jeg kan ikke se en modsætning i at fokusere på både miljøet og kulturlandskabet. Inde i kirkerne skal vi jo også tage hensyn til både en fornuftig opvarmning og til, at organisten kan spille orgel uden at få valne fingre. Selvfølgelig skal vi beholde den vetoret og passe på vores kirker,” siger han.

Også Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, står fast på vetoretten. Han forventer en fortsat beskeden brug af retten, ligesom den fremtidige satsning på havmølleparker automatisk vil sænke behovet.

”Det er en nem sag at lave fundamentalisme på, men vi løser ikke noget ved totalløsninger. Vi siger jo heller ikke, at nu planter vi skov på alle kirkens jorder. Det at have en afvejning af de landskabelige kvaliteter, når man stiller vindmøller op, giver stadig god mening. Samtidig er der også al mulig god grund til at vægte vedvarende energi højere, også når det handler om vindmøller i forhold til de landskabelige værdier. Det har vi gjort i Roskilde Stift, og jeg tror, jeg har været med til at foreslå justering af placeringen af én mølle en enkelt gang.”

Så du ser mere lempeligt på, hvornår stiftsøvrigheden skal hive vetoretten op af lommen?

”Jeg tror slet ikke, man har været hurtig med at hive den op af lommen. Vi har allerede tænkt energibesparelser ind i den samlede vurdering,” siger Peter Fischer-Møller.

Også på de sociale medier får detpotentielle dilemma mellem folkekirkens klimakamp og øvrighedens vetoret mod vindmøller knubbede ord med på vejen.