Godt 15 minutter inde i en gudstjeneste i Risskov Kirke i Aarhus mandag aften fik den muslimske musiker Isam Bachiri ordet.
”Profeten Muhammed – guds fred være med ham – har sagt, at hvis ikke du glædes over din nabos glæder, sørger over din nabos sorg, er du ikke en sand troende,” begyndte han, inden han fremsagde en kort refleksion over, at 75-året for Befrielsen falder samtidig med ramadanen og sluttede med:
”Gud siger i Koranen: ’Mennesker, vi skabte jer mand og kvinde og gjorde jer til folk og stammer, så I kunne kende hinanden.”
Her fulgte endnu en kort refleksion over koranverset og om vigtigheden af at kende hinandens traditioner, historier og sange.
Anledningen var en befrielsesgudstjeneste, som Risskov Kirke havde tilrettelagt i samarbejde med Radio4, som også sendte den direkte. Ud over læsning fra Koranen var der ved gudstjenesten refleksioner fra to af kirkens præster og oplæsning af digte og breve fra modstandsfolk. Der var højskolesange som ”En lærke letted, og tusind fulgte” og læsninger fra apostlen Paulus’ breve.
Men man bør ikke have læsning af en korantekst i et kirkerum, mener Thomas Reinholdt Rasmussen, der er provst i Hjørring Søndre Provsti. Ifølge ham er det godt at have dialog og samtale med muslimer, men man bruger kirkerummet forkert, når man inviterer andre religioner ind på lige vilkår.
”Så forvandler man kirkerummet til et klasseværelse, hvor alle tekster kan få den samme opmærksomhed. I kirkerummet skal tekstlæsning foregå fra Bibelen og ikke alle mulige andre tekster. Man kan også spørge, hvorfor det lige præcis er Koranen og ikke buddhistiske tekster eller ateistiske tekster, der bliver inddraget. For hvis jeg må være polemisk, vil jeg sige, at kristendommen har mere tilfælles med ateisme end med islam,” siger provsten.
Det er ikke første gang, at der opstår konflikt om islams plads i folkekirken. Det blev for eksempel bredt diskuteret, da imamen Kassem Rachid blev inviteret til at tale ved en nytårsgudstjeneste i 2015 i Haderslev Domkirke, og da imamen Sherin Khankan skulle tale ved arrangementet ”Befri Gudstjenesten” i Aarhus Domkirke i 2017.
Og da en imam læste højt fra Koranen ved en mindegudstjeneste for terrorofre i København i 2016, skabte det uenighed helt op i bispekollegiet. Her sagde biskopperne over Aalborg og Helsingør Stifter fra over for det sammen med daværende biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard.
Spørger man provst Thomas Reinholdt Rasmussen, tror han dog ikke, at gudstjenester med inddragelse af islam er et fænomen, der har fremtiden for sig. Han vurderer, at interessen for at være inkluderende over for islam er et modefænomen, der driver over på et tidspunkt.
”Det kan ærligt talt ikke hidse mig op. Jeg tror, det handler om, at man vil være hip og signalere åbenhed. I mine øjne ender det bare med forplumring.”
Det er lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen imidlertid ikke så sikker på. Han mener, at sagerne om islams plads i kirkerummet kalder på at få lavet en definition af, hvad en gudstjeneste er. Ellers tror han, at disse konflikter vil blive ved med at dukke op.
”Jeg plejer at sige, at jeg ikke gider se på ballet. Og derfor har Det Kongelige Teater bare at deklarere på plakaten, om det er opera, skuespil eller ballet. Det ville klæde folkekirken, hvis den kunne gøre det samme, men først skal man definere, hvad der konstituerer en gudstjeneste. På den måde vil kirkegængerne vide, at når de går til gudstjeneste, er det kristen forkyndelse, der lyder. Der kan til en vis grad være dialog, men efter min mening skaber det uklarhed, når der lyder noget, som nogen vil kunne opfatte som en autoritativ oplæsning af en korantekst fra en muslim, der opfatter Koranen som Guds uforfalskede og eksklusive ord,” siger han.
Susanne Kramer Madsen fra Risskov Kirke var én af to sognepræster, der forestod gudstjenesten mandag aften. Hun ser ikke noget problem i, at en muslim tager udgangspunkt i Koranen ved en gudstjeneste som den, de holdt i anledning af 75-året for Befrielsen.
”Jeg synes, at det er helt naturligt, at en muslim tager udgangspunkt i Koranen, ligesom at det er naturligt for mig som præst at tage udgangspunkt i Bibelen. Hvis jeg var inviteret til at sige noget i Fredens Moské (i Gellerup i Aarhus, red.) for eksempel, ville det da også være mærkeligt, hvis jeg ikke tog udgangspunkt i Bibelen,” siger hun og oplyser, at Isam Bachiri var inviteret til at synge sangen ”I Danmark er jeg født”.
Men spørgsmålet er vel, om koranlæsning hører til i en gudstjeneste, uanset om det er naturligt for ham at tage udgangspunkt i Koranen.
”Jeg taler ikke om, at koranoplæsning hører til i en gudstjeneste. Det er klart, at folkekirkens udgangspunkt er oplæsning fra Bibelen. Men når han er inviteret og gerne vil sige noget om fællesskab og om at forstå hinanden, kan jeg ikke se det forkerte i, at han tager udgangspunkt i Koranen.”
Biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen var ikke blevet gjort bekendt med, at Risskov Kirke ville invitere en repræsentant fra et andet trossamfund til at medvirke, men efter at have lyttet til radiogudstjenesten vurderer han, at der ikke var tale om oplæsning:
”Der var udelukkende tale om en reference og ikke en recitation eller oplæsning af Koranen,” skriver han i en e-mail, hvor han også giver udtryk for utilfredshed over ikke at være blevet informeret om beslutningen om at invitere Isam Bachiri til at medvirke med en refleksion.
”Når der i en gudstjenestesammenhæng som i dette tilfælde inddrages repræsentanter for andre religioner, er der dog en risiko for signalforvirring eller misforståelser, men giver man ordet til naboen, kan man jo heller ikke bestemme, hvad han vil sige. Derfor havde det også været fint, hvis vi lige havde haft mulighed for at vende sagen og på forhånd fået aftalt rammerne, og det er naturligvis taget til efterretning.”