Kritikere peger på ulemper ved ny valgform

Godt en uge efter menighedsrådsvalget lyder der fra flere steder i landet kritik af den nye valgform. Ifølge Landsforeningen af Menighedsråd er utilfredsheden dog ikke så stor

”Først skal man møde op til orienteringsmøde, så til en valgforsamling, så muligvis en supplerende valgforsamling og til sidst måske et rigtigt listevalg. Det er da forvirrende og tåbeligt, og det gør folk trætte,” lyder det blandt andet fra formand for menighedsrådet ved Viby Kirke i Aarhus.
”Først skal man møde op til orienteringsmøde, så til en valgforsamling, så muligvis en supplerende valgforsamling og til sidst måske et rigtigt listevalg. Det er da forvirrende og tåbeligt, og det gør folk trætte,” lyder det blandt andet fra formand for menighedsrådet ved Viby Kirke i Aarhus. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Resultatet af sidste uges menighedsrådsvalg bliver i disse dage offentliggjort i sognene, og samtidig er man flere steder begyndt at reflektere over, hvordan det gik med at afholde valg efter den nye valgform, som skulle tages i brug for første gang.

Landsforeningen af Menighedsråd begyndte i sidste uge en foreløbig evaluering ved at sende spørgeskemaer ud til i alt 75 menighedsråd, og på baggrund af svarene skrev landsforeningen blandt andet på sin hjemmeside, at ”intentionen om mere demokrati og gennemsigtighed tilsyneladende var lykkedes”.

Men fra flere steder i landet møder valgformen også kritik. En af kritikerne er Hans Christian Feindor-Christensen, der er formand for menighedsrådet ved Viby Kirke i Aarhus. Grundlæggende mener han, at valgformen er ”for akademisk og besværlig”.

”Først skal man møde op til orienteringsmøde, så til en valgforsamling, så muligvis en supplerende valgforsamling og til sidst måske et rigtigt listevalg. Det er da forvirrende og tåbeligt, og det gør folk trætte. Jeg er med på, at det har været intentionen at åbne valgprocessen for flere, men jeg er bange for, at det har haft den modsatte virkning, fordi nogle djøf-akademikere har lavet et system, som ikke er til at forstå for almindelige mennesker,” siger han.

Samtidig mener han, at kommunikationen om valget til folkekirkemedlemmerne har været mangelfuld.

”Jeg møder en del folk her, hvor jeg bor, som ikke anede, at der var menighedsrådsvalg, også folk, som har veneration for kirken. Vi har selvfølgelig indrykket helsidesannoncer i lokalaviserne, som vi skulle, men med den mængde af informationer, vi får i dag, bebrejder jeg ikke folk, at de ikke har set det. Og mange af de unge læser jo slet ikke avis. Jeg synes, man burde have indkaldt folk via e-Boks og så i øvrigt måske have lagt valget sammen med kommunalvalget,” siger Hans Christian FeindorChristensen.

Og han er ikke den eneste menighedsrådsformand, som ikke er tilfreds. Det er Lone H. Ovesen, formand for menighedsrådet ved Grindsted Kirke i Midtjylland, heller ikke. Det skyldes dog først og fremmest, at der på valgforsamlingen ikke vælges personlige stedfortrædere for kandidaterne, siger hun og uddyber:

”Hos os har vi for eksempel kun et medlem fra Indre Mission. Hvis vedkommende en dag er forhindret i at deltage i en vigtig afstemning, og der ikke kommer en personlig stedfortræder ind for vedkommende, men bare den, som fik flest stemmer, risikerer vi jo, at mindretallet ikke bliver hørt.”

Ifølge Lone H. Ovesen er det også et problem, at der er så strenge kriterier for, hvem der kan afgive stemme ved fuldmagt. Det kan man for eksempel, hvis man bor på plejehjem eller er i fængsel.

”Men ikke, hvis man er på arbejde som fængselsbetjent eller sosu. Skal alle dem, som er på arbejde på aftenen for valgforsamlingen, udelukkes fra at stemme?” spørger hun.

En anden, der har udtrykt kritik af det nye system, er den tidligere Centrum-Demokraterne-politiker Peter Duetoft, som var dirigent ved en valgforsamling i Sindal i Nordjylland i sidste uge. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i går kaldte han den nye valgform et ”miskmask”.

“Mit problem er, at du afholder et valg, som er officielt, men samtidig er der også en måned bagefter, hvor det kan omgøres. Kunne man forestille sig, det ville ske ved et folketingsvalg eller et kommunalvalg? Nej. Det er en underlig pseudoform,” fortæller han.

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, synger med egne ord “ikke med på koret, der mener, at valgformen ikke har fungeret”. Han mener desuden, der tegner sig et billede af, at den nye valgform har fungeret, som den skal, og at menighedsrådene i det store og hele er tilfredse.

“Men ja, jeg får også henvendelser, hvor jeg bliver præsenteret for forskellige synspunkter om, at nogle områder kan optimeres. Og som jeg svarer alle, der har skrevet, er det noget, vi tager med i en evaluering af valgformen. Noget af kritikken handler om rammerne, som lovgivningen sætter, hvor det naturligvis er begrænset, hvad vi kan gøre. Men der er andre ting, som for eksempel handler om, hvordan cirkulæreret kan håndteres mere fleksibelt, og at der kan tages mere højde for lokale forskelle, som vi måske godt kan kigge på. Vi skal lytte balanceret til alle synspunkter.” siger Søren Abildgaard.

Lige nu venter Landsforeningen af Menighedsråd på, at Kirkeministeriet giver adgang til data fra valgforsamlingerne, så en evaluering kan sættes i gang.