Kritiske røster mod Vækstcenteret

Kritikere har nu meldt sig efter ny bog af Vækstcenterets Jes Bertelsen og Peter Høeg. Vækstcenteret beklager eventuelle uheldige oplevelser

Vækstcenteret i Nørre Snede, som med Jes Bertelsen i spidsen har været genstand for en del kritik fra tidligere tilknyttede.
Vækstcenteret i Nørre Snede, som med Jes Bertelsen i spidsen har været genstand for en del kritik fra tidligere tilknyttede. . Foto: Palle Hedemann.

For godt 20 år siden deltog sangpædagog Charlotte Ettrup på fem af Vækstcenterets meditationskurser. I begyndelsen oplevede hun meditationen som givende. Men den havde bivirkninger, hun ikke var opmærksom på, og hun fik det dårligt. Charlotte Ettrup opsøgte Vækstcenterets leder Jes Bertelsen for at få hjælp. Men han havde ifølge hende en idé om, at det udelukkende var hans opgave at varetage direkte spirituelle aktiviteter.

Alt, hvad der var lavt og havde med menneskelig lidelse at gøre, lå uden for hans virkefelt og ansvarsområde. Selv hans egen sociale adfærd. Hvis han for eksempel er kommet til at overskride folks grænser, er det ifølge Jes Bertelsens selvforståelse ikke hans problem. Det er denne eksplicitte idé om Jes Bertelsens ophøjede natur, som Vækstcenteret er bygget på. Hvilket gør det så absurd, at det er lykkedes ham at fordreje en stor gruppe mennesker med sociale ressourcer og indflydelsesrige positioner til at tro, at hans pædagogik og livssyn kan fremme empati og medfølelse, siger hun.

LÆS OGSÅ: Bertelsen er en ulv i fåreklæder

Charlotte Ettrup tog, hvad hun kalder en kold tyrker fra meditationen, og er ved egen hjælp kommet videre.

Og Charlotte Ettrup er ikke den eneste, der har haft problemer efter engagementet i Vækstcenteret, som netop har været til debat i Kristeligt Dagblad i forbindelse med den nye bog Det drejer sig om kærlighed af Jes Bertelsen og forfatteren Peter Høeg.

Lene Bonnevie, tidligere tandlæge, var i 1980erne og 1990erne kursist på Vækstcenteret, men understreger, at hun udtaler sig om en periode før den, Peter Høeg beskriver.

Hun forklarer, at hun mødte en karismatisk leder og meget god undervisning, som har hjulpet hende.

Men der skete hele tiden en udvælgelse, hvor mange af os blev vejet og fundet for lette. Jeg så, hvordan mange alt for ukritisk blev følgagtige for ikke at glide ud. Risikoen for at miste sig selv med store traumer til følge blev alt for stor. Det blev der ikke taget hånd om dengang. Det religiøse ligger meget dybt i en, og det rammer hårdt, når man bliver kørt ud i periferien og udelukket, siger hun.

Hun understreger, at det er enhvers frie valg, om man vil være på Vækstcenteret.

Jeg kan ikke tage afstand fra stedet, men kun sige, at man selv skal mærke efter og orientere sig grundigt i andre retninger, inden man vælger sin tilknytning. Kritikken ryger tilbage på en selv og derfor også på mig, da jeg ikke kunne få flyttet mig i tide, siger Lene Bonnevie, der gennem sin mand mødte kristendommen og i dag er en del af World Community for Christian Meditation.

Ifølge Tom Thygesen Daugaard, sognepræst i Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup Sogne, giver Kristeligt Dagblads seneste artikler om den alternative bevægelse anledning til flere kritiske spørgsmål.

Tom Thygesen Daugaard er tidligere leder af Dialogcentret, der indtil 2011 arbejdede med nyreligiøsitet, nyåndelighed og sekterisme. Han har på egen krop erfaret, at teknikkerne kan gøre en forskel. Men det resulterede i en neurotisk tilstand. Da han var først i 20erne, læste han bøger af Jes Bertelsen og blev inspireret til at bruge teknikkerne. Blandt andet selv-hypnose.

Jeg kunne for eksempel styre min koncentration og min smerteoplevelse. Men efter at have eksperimenteret med Bertelsens teknikker og prøvet at få energierne fra kroppens forskellige såkaldte chakras til at cirkulere med åndedrættet fik jeg en svimlende tanke. Jeg fik den overbevisning, at min bevidsthed kunne styre mit eget hjerteslag. Også standse hjertet. Men hvad nu, hvis jeg fik en selvdestruktiv impuls? Så ville jeg dø, siger han.

Det gjorde ham angst. Efter nogen tid læste han noget, der gjorde det klart for ham, at dødsangsten var koblet sammen med det ubevidste, og det hjalp ham til at slippe frygten.

Psyken og underbevidstheden er ikke til at spøge med. Det kræver meget kyndige guider, hvis man skal rode med den. Og er der virkelig så mange kyndige derude? Bertelsen vil vel mene, at kun han selv og enkelte omkring ham er kyndige nok. Og de kan jo ikke være personlige guider for alle, hvis rigtig mange bruger bogen, siger han.

Tom Thygesen Daugaard henviser til, at flere end ham selv har fået psykiske lidelser efter at have forsøgt sig med Jes Bertelsens teknikker. Men påpeger dog også, at det kan diskuteres, om meditationen var anledningen til lidelsen snarere end årsagen. Eller om teknikkerne var udført forkert.

Professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann har læst bogen og anmeldt den i Politiken.

Jeg mener, der er en risiko for, at man kommer til at dyrke en særlig side af tilværelsen. Og noget tyder på, at mange deltagere på kurserne bruger utrolig mange timer på meditation. Så ligesom der ikke er noget galt med at have en sund krop, er der heller ikke noget galt med at træne evnen til at meditere. Men der kan ske det, at man får store bevidsthedsmuskler, og at resten af tilværelsen bliver en lille smule deform, ligesom kroppen kan blive det, fordi man går glip af en masse andre ting, siger han og kalder det et kulturelt tab, at mennesker med indsigt sidder for sig selv i et terapilokale.

Michael Stubberup fra Vækstcenterets presseudvalg har svaret Kristeligt Dagblad i en mail.

Vækstcenteret er et kursussted, som besøges af 1000-1500 mennesker om året. Vi prøver at gøre det så godt, vi kan. Vi kan godt genkende, at der indimellem er nogle, der får det besværligt. Det vil man opleve alle steder, hvor der er mange mennesker samlet. Det være sig en skole, en virksomhed, en menighed eller som i vores tilfælde et kursussted, der har fokus på meditation og selvudvikling. Vi forsøger at tage hånd om besværlige processer, det gør vi måske ikke altid lige godt. Vi vil gerne beklage, hvis vi har medvirket til, at nogle har fået en dårlig oplevelse.