Om det nødvendigvis måtte komme, er der ikke just enighed om i den tyske forlagsbranche: månedsmagasinet Mein Papst (Min pave), der fra nu af vil ligge sammen med damebladene i de tyske kiosker.
På forsiden optræder Frans selv - sammen med et billede af sit beskedne soveværelse og et panoramafoto ud over Rom. Når man bladrer videre, mødes man af billedrige og tekstfattige artikler som ”Sådan bor den hellige Fader” eller ”Frans' spændende liv, 1. del”. I bedste kulørte ugebladsstil veksler de personlige historier fra Vatikanet og pavens rejser med inspiration til påskeudsmykning, rejsetips til Rom og madopskrifter. En krydsogtværs snydes læserne heller ikke for, og allerede i denne førsteudgave indeholder bladet to ”fold ud-plakater med et budskab”.
Selvom det umiddelbart lyder som en meget begrænset niche, har Panini-forlaget bag bladet slået et ganske stort brød op. Panini, der især er kendt for fodbold-samlealbum og Batman-tegneserier, har sat et oplag af Mein Papst på hele 250.000 eksemplarer, hvor de 72 farverige sider går for cirka 13 kroner.
”Det handler om give et autentisk billede af pave Frans som menneske, som en folkenær og beskeden person,” udtaler chefredaktør Karin Grassl i en pressemeddelelse. ”Vi går altid til historierne med den størst mulige respekt for paven.”
Med denne tilgang vil Panini især tale til ”kvinder over 40, der har stor interesse for paven og Vatikanet”, mens udgiverne geografisk især satser på at ramme læsere i større byer i de katolske dele af det tysksprogede område. Selvom der er over 30 millioner katolikker i Tyskland, Østrig og Schweiz, er der ifølge kommentarer fra den tyske forlagsbranche tale om en ”yderst optimistisk satsning”.
Denne skepsis afspejler ikke pavens popularitet i Tyskland, fortæller Michael N. Ebertz, professor i religionssociologi ved Katholische Hochschule Freiburg.
”Der er nogle få konservative stemmer, der mener, at pave Frans fører den katolske kirke ud i splittelse og kaos. Men i det store og hele er der et meget positivt billede af ham i Tyskland, vel at mærke både blandt religiøse og ateister, så vel i katolske som i protestantiske dele af landet.”
At bladet kan profitere på pave Frans' ”popstjernekvaliteter”, som avisen Süddeutsche Zeitung udtrykker det, er dog skudt helt ved siden af, mener religionssociologen:
”Popstjernekvalitet havde nærmere passet på Johannes Paul II. Pave Frans er derimod fascinerende, fordi han udlever bestemte værdier i kristendommen, herunder især beskedenhed og bekæmpelse af fattigdom og undertrykkelse. Hvis vi skal tale i de termer, har han nærmere profetkvaliteter end popstjernekvaliteter, hvilket igen står i grel modsætning til bladets iscenesættelse,” mener Michael N. Ebertz.
Som flere tyske medier hæfter han sig ved, at bladet ikke ser ud til at have i sinde at skrive ét eneste kritisk ord om paven eller den katolske kirkes problemer og dilemmaer. Spørgsmål som korporlig revselse som opdragelsesmiddel, abort eller ordination af kvinder er helt ude af billedet, og der står ifølge religionssociologen kun en ”poleret og kitschet facade tilbage”.
”Det vil efter min overbevisning virke frastødende på de tyske læsere,” siger han og gør opmærksom på, at bladet får langt det meste stof fra den italienske pendant, Il mio Papa, der siden 2014 er udkommet på det Berlusconi-ejede forlag Mondadori.
”Her føres den kitschede personkult, som Berlusconi har bedrevet med sig selv, over på paven. Den tror jeg ikke, at en større læserskare køber i Tyskland. Mit bud er, at bladet er væk fra hylderne igen om maksimalt et år.”