Kun hvert 10. sogn bruger folkekirkens logo

Efter otte måneder er det kun lidt over 10 procent af de danske sogne, som har taget det nye kors til sig, viser stikprøve. Tallene viser, at logoet er en fiasko, mener kommunikationsekspert

Kun hvert 10. sogn bruger folkekirkens logo

Kun ganske få danske sogne bruger folkekirkens logo. En stikprøve udført af Kristeligt Dagblad viser, at fire ud af 40 danske sognekirker bruger logoet på deres hjemmeside, mens fem ud 40 andre sognekirker har det Jacob Jensen-designede kors integreret i sognebladene. Den 1,2 millioner kroner dyre visuelle identitet blev lanceret tilbage i december.

Det er en fiasko. Det viser endnu en gang, at der ikke er nogen styring i folkekirken. Man kan ikke engang blive enige om at bruge det samme logo, konkluderer kommunikationsekspert Lotte Hansen. Hun er administrerende direktør i kommunikationsbureauet Hansen Agenda og har siddet i bestyrelsen for Danmarks Kirkelige Mediecenter.

LÆS OGSÅ: Kommunikationsekspert: Folkekirkens logo er en fiasko

Det er ærgerligt, når man nu har brugt så mange penge på det. Hvis et logo ikke bliver brugt, har det jo ikke nogen effekt. Folkekirken skulle have sikret, at sognene ville bakke op omkring det, for havde det været en normal koncern, var logoet blevet brugt fra den dag, det blev lanceret, siger hun.

Det var ellers på baggrund af et bredt ønske fra alle niveauer af folkekirken, at logoet blev til, fortæller Ellen Aagaard Petersen, der er redaktør på folkekirken.dk. Alle dele af organisationen manglede en måde at signalere visuelt, at de er en del af folkekirken, lød argumentet.

Der har aldrig været noget krav til sognene fra folkekirkens side om at bruge logoet. Det er et tilbud, som vi har stillet til rådighed, og jeg synes, det tegner til at blive en stor succes. Det er jo klart, at det tager tid at implementere logoet helt ud i hjørnerne af en organisation som folkekirken, forklarer Ellen Aagaard Petersen, der bistod den styregruppe, som har arbejdet med folkekirkens visuelle identitet.

Sognene bliver ikke styret ovenfra, og derfor er det ikke et problem, at ting tager tid i folkekirken. Det er et sundhedstegn, siger hun.

En grafisk værktøjskasse, som skal gøre det nemmere for sognene at bruge logoet, blev lanceret i juni. Ellen Aagaard Petersen mener derfor, at det er forståeligt, hvis sognene ikke har taget korset i brug endnu. Det er et værktøj, som er opbygget efter ønsker og behov fra sognene, og det er en vigtig del af implementeringsprocessen, siger redaktøren for folkekirken.dk.

Et af de sogne, hvor Jacob Jensen-korset hverken er at finde på hjemmesiden eller i kirkebladet, er Fårevejle Sogn. Logoet er smukt, lyder det. Men yderligere tanker er det ikke blevet skænket.

Vi har aldrig snakket om det i rådet. Det har nok noget at gøre med, at vi ikke er med på bølgen, selvom vi da har en dygtig mand til at lave vores hjemmeside, fortæller Fårevejle Sogns menighedsformand, Krista Skak Jensen.

Det er typisk folkekirken, at den ikke sætter de rigtige kræfter ind på at få logoet implementeret. Én ting er at præsentere det er folkekirken god til. Men der har simpelthen manglet en implementeringsstrategi fra starten, som kunne sprede logoet fra stifterne ud til sognene, siger Poul Langagergaard, der er kirkekonsulent og tidligere generalsekretær for Indre Mission.

Idéen om et fælles udtryk går tabt, hvis ikke logoet bliver optaget af alle sogne, mener Poul Langagergaard. Men Bo Nygaard Larsen, der er mediekonsulent i Roskilde Stift, maner til tålmodighed. Det er imponerende, at der allerede er så mange sogne, som har lært at tænke ud over sognegrænsen og ser sig selv som en del af folkekirken på landsplan, fortæller han.

Man skal huske på, at meget af kommunikationen i provstierne og menighedsrådene er lagt over på frivillige, som måske ikke har haft tid til at vende det enkelte sogns kommunikationsstrategi endnu. Det kommer langsomt, men det kommer, forklarer Bo Nygaard Larsen.

Bent Meier Sørensen, der er professor i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School, fortæller, at folkekirken har et strukturelt problem. Selvom korset er et stærkt brand, er der ikke kun én måde at læse det på, som der er ved eksempelvis Nikes og Coca Colas logoer. Det gør processen sværere.

Hele den her implementeringsproces egner sig meget bedre til topstyrede organisationer. Organisationer, som er styret meget centralt. Det er for optimistisk at tro, at logoet kan gribe ordentligt fat i sognene, for de er nok for forskellige i deres opfattelse af, hvad korset skal stå for, siger Bent Meier Sørensen.