Prøv avisen

Kunsthistoriker: Faaborg Kirkes udstillede fotos er populistiske

"For eksplicitte, ”pågående” og ”pixibogs-agtige” er blandt de beskrivelser, Jim Lyngvilds billeder i Faaborg Kirke får med på vejen af kunsthistoriske eksperter. – Foto: Jim Lyngvild.

Selvom Jim Lyngvilds billeder i Faaborg Kirke tilsyneladende har bred folkelig opbakning, mener eksperter i kirkekunst, at de mangler substans og forståelse for kirkerummet

De syv fotostater med inspiration fra bibelske fortællinger, som er designet af Jim Lyngvild til Faaborg Kirke, deler vandene. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går, diskuterer menighedsrådet i det fynske sogn lige for tiden, om billederne, som har hængt i kirken siden marts, skal forblive kirkens ejendom og måske hænges op igen efter en renovering af kirken. Cirka halvdelen af menighedsrådet mener ikke, billederne skal op at hænge igen, mens den anden halvdel mener, at de skal. Sidstnævnte gruppe bakkes op af tusindvis af både sognebørn og folk fra andre steder i landet, som har tilkendegivet deres holdning i en Facebook-afstemning oprettet af menighedsrådsformand Thomas Ingemansen. Til gengæld bakker flere kunsthistorikere nu op om den gruppe menighedsrådsmedlemmer, som ikke ønsker at beholde billederne.

En af dem er præst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard. Ifølge hende er billederne i Faaborg Kirke ”rent ud sagt elendige”.

”De er simpelthen for eksplicitte og pågående. Med kirkekunst bør det være som med salmer: Budskaberne skal langsomt gå mere og mere op for en, næsten som noget meditativt. Og ligesom med salmerne skal kunsten i kirken give en stemning, som understøtter forkyndelsen. Det kan de her billeder ikke, og det må være rædselsfuldt at være den præst, som skal prædike ved siden af dem,” siger Anne-Mette Gravgaard.

Desuden mener hun, at billederne giver associationer til nordisk mytologi og helt konkret til Jim Lyngvilds egen, meget omtalte, vikingeudstilling på Nationalmuseet for et par år siden. Og selvom Anne-Mette Gravgaard mener, det kan være ”spændende at trække på flere ting i kunsten” generelt, bør kirken ikke være som et museum, siger hun.

”Der var jo mange, som var vilde med vikingeudstillingen, men jeg synes både, den var populistisk og dårlig. Det samme vil jeg sige om de her billeder, som der også er stor interesse for. Men jeg kan ikke forestille mig, at interessen kommer fra nogen, som har interesse i kirken. Jeg vil tro, det er, fordi man betragter kirken som et slags museum, og det er den jo ikke,” siger Anne-Mette Gravgaard.

Kunsthistoriker Tine Kragh, som beskæftiger sig med og holder foredrag om kunst i kirken, bryder sig heller ikke meget om billederne, som hun kalder ”pixibogs-agtige”.

”De mangler substans. Jeg tager hatten af for effektfuldheden og underholdningsværdien. Det er kunst, som larmer, og som passer godt ind i vores moderne kultur med sociale medier. Men helt grundlæggende mener jeg, at billederne er for poppede. Det hele er ligesom skåret for meget ud i pap på en måde, der ikke giver beskueren mulighed for at filosofere og stille spørgsmål. Billederne er lettilgængelige, og det er måske derfor, mange godt kan lide dem, fordi man kan se, hvad de forestiller. Men er det stor kunst? Det mener jeg ikke,” siger Tine Kragh.

Og det handler ikke om, at kunst pr. definition skal være kompliceret, siger hun. Til gengæld bør den være fuld af nuancer og poesi.

”Hvis man spørger folk, hvem der laver den bedste musik, Thomas Helmig eller Wagner, vil mange nok svare Helmig. Men jeg synes godt, at kunsten må udvide folks horisont og give dem noget, de ikke vidste, de ville have. Det kan ikke kun være tomme kalorier,” siger Tine Kragh.

Hans Jørgen Frederiksen, der er lektor emeritus i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, mener, at man som kirkekunstner skal have blik for, at kirken er et helt særligt rum. Kirken kan ikke sammenlignes med et galleri eller en stue, og det skal afspejle sig i kunsten. Han lægger vægt på, at kirken er et rum for stilhed og andagt, og kirkekunsten skal som bagtæppe for alt fra dåb til begravelse kunne ”holde til” mange forskellige menneskelige situationer og omstændigheder.

”Og det kan kirkekunsten kun, hvis den ikke er alt for optaget af bestemte aspekter af virkeligheden. Kirkekunsten skal ikke være postulerende, men spørgende, og den skal åbne sig for virkeligheden i dens totalitet. Det gør de her billeder ikke. Man har et dogme om, at beskueren skal kunne identificere sig med værkerne, men det giver det problem, at der kommer for meget fokus på modernitet. Det bliver alt for snævert,” siger Hans Jørgen Frederiksen.

Samtidig mener han, at det at blande specifikt nutidige elementer med bibelske fortællinger ligefrem kan komme til at spærre for forståelsen af den bibelske fortælling.

”At man iscenesætter en bibelsk historie på en ny måde, betyder ikke nødvendigvis, at man kommer tættere på dens kerne. Tværtimod tror jeg, det kan spærre for forståelsen af Bibelen og dermed for det specifikt kristne, hvis man kun ser alting på nutidens præmisser,” siger Hans Jørgen Frederiksen.

Men er det ikke positivt, at så mange tager stilling til kirkekunst på grund af Jim Lyngvilds billeder?

”Bare fordi noget er provokerende, er det ikke i sig selv betydningsfuldt. Og jeg synes slet ikke, det giver mening at lave sådan en afstemning på Facebook, som et tilfældigt udpluk af brugerne svarer på. Man skulle hellere spørge kirkegængerne i Faaborg Kirke,” siger Hans Jørgen Frederiksen.