I 1989 befandt Anita Houvenaegel sig i Berlin på et legatophold. Dagene i den tyske hovedstad gik blandt andet med at besøge forskellige udstillinger, og på en af dem stødte den dengang 44-årige billedkunstner på et værk, som for alvor kom til at påvirke hendes egen kunst.
Der var tale om et oliemaleri fra 1937, som var lavet af den spanske kunstner José Maria Sert. På billedet ser man den hellige Teresa af Ávila, som under en voldsom kampscene strækker sig op mod himlen for at få fat i den korsfæstede Jesus, der svæver over hende. Det var det første egentlige opstandelsesbillede, Anita Houvenaeghel husker at have set. Og det rørte noget i hende.
Da hun kom tilbage til København, gik hun i gang med at bearbejde sin oplevelse med maleriet. Og uden at tænke nærmere over det lavede hun en serie kunstværker, som udelukkende bestod af opstandelsesbilleder.
”Det var sådan, jeg begyndte at lave kristen kunst. Der var et lys i det maleri, som vækkede noget i mig, og det fik mig til at gå på opdagelse i det. Og så kom værkerne bare af sig selv,” siger den i dag 76-årige kunstner, som de seneste år har udsmykket mange danske kirker.
Mange kunstnere har gennem tiden givet sig i kast med kristne motiver, og her har korsfæstelsen og opstandelsen særligt været populære. Hvis man bevæger sig tilbage til middelalderen og renæssancen, var billederne ofte meget detaljerede, og de skildrede meget konkret historierne om Jesus, der blev korsfæstet, begravet og senere genopstod og gik rundt på jorden blandt sine disciple. Historien, der prædikes over i landets kirker denne søndag, har ligeledes været inspiration til nogle meget konkrete kunstværker, der forestiller disciplen Thomas, der stikker sin finger ind i såret på siden af Jesus for at se, om han virkelig er opstået.
De historiske værker er ifølge Anita Houvenaeghel fantastiske og teknisk meget flotte. Men selv foretrækker hun at skildre de kristne fortællinger mere abstrakt.
”Jeg synes, Bibelen indeholder nogle fantastiske historier, som giver plads til mange refleksioner. Og for mig giver abstrakt kunst mere plads til religiøs fordybelse og til, at der kan åbnes større indsigter i os. Når et værk bliver for konkret, bliver vi som beskuere også fortalt, hvad vi skal tænke og mene,” siger Anita Houvenaeghel.
I sin egen skildring af blandt andet opstandelsen, korsfæstelsen og nadveren har Anita Houvenaeghel fundet inspiration hos store kunstnere som Goya og Rembrandt, som hun synes er gode til at ramme det sanselige og inderlige i deres religiøse værker. Derudover arbejder hun selv meget med lyset og naturen.
”Vores natur og livet på jorden er jo universelt fantastisk, og jeg kan ikke se det som andet end Guds værk. Derfor bliver jeg let inspireret på gåture, og jeg inddrager den natur, jeg færdes i, i min kunst,” siger hun.
Efter at have lavet sine første opstandelsesbilleder blev Anita Houvenaeghel i 1990’erne kontaktet af Brorstrup Kirke i Viborg Stift, som ville høre, om hun ville udsmykke kirken. Det blev den første af 12 kirkeudsmykninger, hun har udført de seneste årtier.
”Jeg havde nok ikke rigtig overvejet at udsmykke kirker, da rummet på en måde føltes for helligt for mig. Jeg følte en form for ærbødighed over for kirkerummet, så det var overvældende at blive spurgt. Men det var også en fantastisk mulighed,” siger hun.
Anita Houvenaeghel kommer gerne selv i kirken og holder meget af rummet.
”Kirkerummets arkitektur, rum og stemning er fantastisk, og der er også noget dybt fascinerende i, hvordan vi som mennesker skaber og udsmykker åndelige rum. Jeg tror, mange har savnet kirkerummet i det her corona-år. Efter de seneste mørke måneder trænger vi virkelig også til at mærke lyset og måske se det lys, som ofte er skildret i kunsten i kirkerne,” siger hun.