Kunstnere kritiserer kirken for nedrivninger

Fremtrædende kulturpersoner kritiserer menighedsråd for at rive bevaringsværdige præstegårde ned. Kirkeministeren involveres i sagen, men han henviser til kommunerne og Kulturstyrelsen

Bjørn Nørgaard og Hein Heinsen er to af de kunstnere, der har sendt et åbent brev til kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V), hvor de udtrykker bekymring for nedrivningen af gamle præstegårde.
Bjørn Nørgaard og Hein Heinsen er to af de kunstnere, der har sendt et åbent brev til kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V), hvor de udtrykker bekymring for nedrivningen af gamle præstegårde. . Foto: Peter Helles Eriksen/Jakob Dall.

Økonomer og regneark er blevet en ny Gud. Kun kortsigtet økonomisk tænkning gælder i samfundet, og det går ud over de bevaringsværdige præstegårde, som menighedsråd flere steder i landet har besluttet at jævne med jorden.

Sådan lyder det blandt andet fra billedhugger Bjørn Nørgaard i et åbent brev til kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V).

Brevet kommer i forlængelse af en artikel fra Kristeligt Dagblad, der beskrev, hvordan menighedsråd rundtom i landet river bevaringsværdige præstegårde ned, fordi de er dyre at istandsætte eller vurderes som ”utidssvarende.”

Den adfærd falder dog Bjørn Nørgaard, der også er tidligere formand for Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet, for brystet. For når man vælter bevaringsværdige præstegårde, ødelægger man også vores fælles historie, siger billedhuggeren.

”Historien er vores identitet. Det er det, der legitimerer, at vi er danskere. Præstegårdene er ikke menighedsrådenes private ejendom. Menighedsrådene er sat til at forvalte en overordentlig vigtig del af Danmarks kulturarv. De kan ikke egenhændigt nedrive væsentlige bygninger, der er en væsentlig del af vores forståelse af os selv. Landsbykirkerne og præstegårdene udgør en del af vores identitet, og nu er vi i gang med at nedbryde vores egen kultur og identitet med disse nedrivninger. Derfor reagerer jeg,” siger Bjørn Nørgaard.

Billedhugger og professor Bjørn Nørgaard får opbakning fra Hein Heinsen, billedhugger og forhenværende professor i billedkunst ved Kunstakademiet.

Han er selv vokset op i en præstegård på Mors og mener, at præstegårdene er en så vigtig del af vores fælles historie, at bevaringsværdige præstegårde ikke burde rives ned.

”Med en bevaringsværdig præstegård er det selve historien, der kommer til syne. Historien bliver sanselig for os. Det betyder, at der i den virkelige verden er en tilstedeværelse af historien, som kommer til udtryk i præstegårdene. Har vi ikke arkæologien og præstegårdene, er der ikke sikkerhed for, at vi har fat i det rigtige. Derfor mener jeg, at det er en dårlig idé med nedrivningen af præstegårdene,” siger Hein Heinsen.

Bjørn Nørgaard ser nedrivningen af de gamle præstegårde som udtryk for de konkurrencestatstider, vi lever i.

”Efterhånden er det eneste politiske gangbare argument det økonomiske. Økonomisk nytteværdi er den eneste målestok, man tager stilling til, når man skal vurdere, om noget skal leve eller dø. Når den tankegang kommer ind i kirkens rum, der jo af alle skulle bygge på åndelige værdier, synes jeg, at det er helt galt,” siger Bjørn Nørgaard.

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) er enig i, at det kan være synd at rive en smuk, gammel præstegård ned, og personligt ville han ikke have noget imod at bo i en sådan, hvis den var sat i stand indvendigt, fortæller han.

”Men hvad det koster, og om unge præster vil bo der, kan jeg ikke vide. Derfor er jeg glad for, at en eventuel nedrivning af en præstegård afgøres mellem menighedsrådet og kommunen. Hvis en kommune har erklæret en præstegård for bevaringsværdig, skal man søge kommunen om tilladelse til at lave om på den. Vi har altså et statsligt fredningsregime, hvor Kulturstyrelsen skal give tilladelse, og vi har et kommunalt regi, der skal give tilladelse, hvis kommunen har fundet ejendommen bevaringsværdig. Der synes jeg, at Bjørn Nørgaard har de garantier, han kan forlange,” siger Bertel Haarder.