Prøv avisen

Ekspert: Pas på med at gøre undertrykkelse af kvinders rettigheder til et specielt religiøst problem

”Man skal passe på med at gøre undertrykkelse af kvinders rettigheder til et specielt religiøst problem. Det er i langt højere grad et kulturelt problem, hvilket MeToo-sagerne her i Vesten jo også vidner om,” siger Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/ Ritzau Scanpix

Da regeringen i denne uge præsenterede sin nye indsats for religionsfrihed, var det med et særligt fokus på kvinder, men selvom gruppen kan være særligt udsat, bør man passe på med at gøre deres rettigheder til et specielt religiøst problem, siger iagttager

Når aktører, der arbejder med religionsfrihed, skal fortælle om situationen for forfulgte minoriteter rundt i verden, gør de det ofte med fokus på bestemte lande, kontinenter og religiøse grupper, som udsættes for overgreb på grund af deres tro, men da regeringen i onsdags fremlagde sin nye store indsats for global religionsfrihed, fik en helt anden gruppe særligt stor opmærksomhed: kvinder.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) brugte en stor del af sit oplæg på at tale om piger og kvinders rettigheder, som mange steder bliver begrænset af religion.

”Det er en vigtig mærkesag for Danmark at arbejde for, at kvinder og piger får de samme rettigheder som mænd. Med dette er vi i et krydsfelt, der ikke decideret handler om religionsfrihed, men hvor religion alligevel spiller en stor rolle,” uddyber hun til Kristeligt Dagblad.

Ser man på arbejdet med forfølgelse af religiøse mennesker generelt, bliver kvinder sjældent nævnt som et særskilt fokus, ligesom religion heller ikke er et selvstændigt punkt for mange kvinderettighedsorganisationer, men religionsfrihed har stor indflydelse på kvinders rettigheder generelt, siger Helle Marianne Vadmand.

Hun er programrådgiver på kvindeforskningscentret Kvinfos femårige program, der skal styrke forholdene for kvinder i Mellemøsten og Nordafrika.

”Hvad angår ligestilling mellem kønnene, kan problemet i Mellemøsten ofte være en lovgivning, der er religiøst influeret. Vi arbejder blandt andet med børneægteskaber i Marokko og Jordan, og andre steder har vi fokus på kvinder og pigers seksuelle reproduktive sundhedsrettigheder, hvor vi også involverer religiøse ledere. Så religion kan spille ind, men det er ikke et område, vi arbejder specifikt ud fra, og vi går ikke op i kvindens religiøse tilhørsforhold, når vi hjælper,” siger hun og tilføjer, at mange udsatte kvinder ikke nødvendigvis kommer fra mindretalsreligioner i deres land.

”Men de har stadig ikke religionsfrihed til at praktisere troen på deres egen måde. Det er dog klart, at man som kvinde fra en mindretalsreligion kan risikere at være udsat for dobbelt så meget chikane og forskelsbehandling.”

Mogens Mogensen, der er interreligiøs konsulent og formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, er enig i, at kvinder kan være mere udsatte end mænd, når det kommer til religionsfrihed.

”Men man skal passe på med at gøre undertrykkelse af kvinders rettigheder til et specielt religiøst problem. Det er i langt højere grad et kulturelt problem, hvilket MeToo-sagerne her i Vesten jo også vidner om,” siger han og tilføjer, at han finder det kvindelige spor i regeringens nye indsats for religionsfrihed en smule søgt.

”Når man laver indsatser i den tredje verden, skal der altid være et kvindeperspektiv. Jeg kunne ønske mig, at man i fremtiden ville give religionsfrihed den samme plads og vægtning, når man rykker ud i verden.”

Regeringens valgte fokus på kvinderettigheder og ligestilling får også betydning for de opgaver, som det nye kontor for religionsfrihed kommer til at påtage sig, lød det i onsdags fra tidligere ambassadør Franz-Michael Skjold Mellbin, som skal stå i spidsen for kontoret. Blandt andet vil personsager, der omhandler overgreb på kvinder, have højere prioritet.

Samtidig passer ønsket om at fokusere på kvinder godt med, at regeringen har prioriteret at arbejde med religionsfrihed i Libanon, Indonesien, Iran og Egypten, siger Christof Sauer, der er professor i religionsfrihed og kristenforfølgelser ved den tyske teologiske uddannelsesinstitution Freie Theologische Hochschule i Gießen.

”I nogle af disse lande anses kvinder for at være manden underlegen, og i mange tilfælde betragtes de som mændenes ejendom,” siger han og tilføjer, at han finder det oplagt at prioritere kvinders rettigheder i arbejdet med religionsfrihed.

”Kvinder, der bliver forfulgt på grund af deres religion, er ofte udsat for dobbelt undertrykkelse. De bliver undertrykt, fordi de er kvinder, og de bliver undertrykt, fordi de praktiserer en religion, der ikke er tilladt,” siger han.