Prøv avisen

Kvinder har gjort kirken mere udadvendt

”Inden for forskellige faggrupper ser man et statusfald, når der kommer flere kvinder til, men gør det noget? Jeg synes, at statusfaldet blandt præster har klædt folkekirken og har været med til at gøre den mere åben,” siger teolog Eva Holmegaard Larsen, der har redigeret bogen ”Kvinde Mand Kirke – Folkekirken og den lille forskel”. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Teolog og sognepræst Eva Holmegaard Larsen vil med den nye bog Kvinde Mand Kirke Folkekirken og den lille forskel slå et slag for de kvindelige præsters betydning for folkekirken. De har ændret kirken til det bedre, mener hun

I Danmark fik kvinder lov at studere ved universiteterne i 1877. I 1916 tog den første kvinde embedseksamen i teologi. Men først i 1948 fik de lov at blive præster, og siden er det især de sidste 20 år gået stærkt. I dag er lige omkring halvdelen af alle landets præster kvinder. Det er en god historie, der fortjener mere opmærksomhed, mener teolog og sognepræst Eva Holmegaard Larsen.

Hun har redigeret den nye bog Kvinde Mand Kirke Folkekirken og den lille forskel, hvori 11 bidragsydere hver på deres måde sætter spørgsmålet om køn og kirke til debat.

LÆS OGSÅ: Kvindelige værdier vil ændre folkekirken

Kvindelige præster er en succeshistorie. Kvinderne har ændret kirken ja, men til en kirke, der er blevet mere udadvendt og i øjenhøjde og dialog med menigheden, siger Eva Holmegaard Larsen.

Denne bog er blevet til på baggrund af et overskud. Vi lider ikke under vores køn og skal ikke længere kæmpe med mistro eller fordomme. Med denne bog vil vi gerne se fremad og komme ud over enhver form for kønsklynkeri. Vi har vundet en frihed til at lege med kønsstereotyperne og overveje, hvad spillet mellem det mandlige og det kvindelige gør ved vores måde at være kirke på. Forskellen mellem kønnene behøver jo ikke være en kamp, men derimod en frugtbar og inspirerende dynamik.

Tidligere var enhver snak om kønsforskelle bandlyst. Og det var vigtigt for de første feminister, der kæmpede for kvindernes plads på prædikestolen, at fastholde, at kønnet var underordnet. Om præsten var mand eller kvinde kunne være et fedt. Den køber Eva Holmegaard Larsen ikke:

Selvfølgelig gør det noget ved både forkyndelsen og måden at være præst på, at der nu både er mandlige og kvindelige præster. En præst bringer sit liv, sine erfaringer, sit sprog og sin kønsidentitet ind i sit arbejde, siger hun og tager fat på den kritik, der har været af kvindelige præster som omsorgspersoner frem for teologer:

Det er en utrolig nedvurdering af kvinder, at vi ikke går lige så meget op i teologi eller er lige så teologisk dygtige som mænd. De kvindelige præster spiller bare på flere strenge, og ja, vi er måske mere lyttende, omsorgsfulde og empatiske, men det er jo også gode, gamle kristne dyder!, siger hun og sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om man kan give kvinderne hele æren eller skylden, om man vil for kirkens forandring gennem årene.

For der er rigtignok blevet mere fokus på at komme menigheden i møde og være lyttende og serviceorienteret, med mere babysalmesang og flere ungdomsgudstjenester, og præsten står ikke til rådighed for menigheden alle døgnets timer, men skal også jonglere madpakker, skole-hjem-samtaler og bleskift. Men gælder det kun de kvindelige præster? Og er forandringen i kirken helt uafhængig af resten af samfundet, hvor kvinder generelt fylder mest blandt eksempelvis universiteternes studerende?

Manderollen har ændret sig, mænd står i dag også for deres del af børnepasning og madlavning selvom undersøgelser viser, at kvinder stadig bruger mere tid på husarbejde end mænd. Den moderne mand deler ansvar med kvinden og er også en del af en kultur, der generelt er domineret af feminine værdier, så man kan ikke kun tale om, at kvinderne har ændret kirken og præsterollen. Tidsånden har også gjort sin del, siger Eva Holmegaard Larsen.

Men hvad er så egentlig forskellen på den mandlige og kvindelige præst?

En af artiklerne i bogen påpeger, at der faktisk ikke er nogen markant forskel at spore i eksempelvis præsternes prædikener. Alligevel peger meget på et generelt ændret gudsbillede i folkekirken, der kan forklares med, at kvinderne nu er med til at formulere den kristne forkyndelse.

Gud har eksempelvis altid været set som en faderfigur, men traditionelt baseret på et konkurrencepræget far-søn-forhold, hvor faderen var udfordreren, den dømmende og krævende. I dag er gudsbilledet i højere grad præget af et far-datter-forhold, hvor Gud ses mere som den beskyttende, kærlige og tilgivende, siger Eva Holmegaard Larsen og henviser samtidig til en af artiklerne i bogen.

Her opridser religions- og ungdomsforsker Søren Østergaard, hvordan piger og drenge opfatter Gud og tro forskelligt. Pigerne er mere åbne og afklarede med at være uafklarede, og Gud er en, der er tæt på, en trøster og en hjælper. Drengene er mere dogmatiske i deres tilgang, det er mere enten-eller, og er der en Gud, er det en mere distanceret, konkret handlende Gud.

Kan det så ikke komme til at tippe mod en uligevægt, der skræmmer mændene væk, hvis der pludselig bliver langt flere kvindelige præster?

Jo, men det er der ikke noget at gøre ved. Det skyldes ikke kun de kvindelige præster, men også at det et langt stykke ad vejen er kvinderne, der bevarer forholdet til kirke og tro. Det er faktisk længe siden, mændene forlod kirken, siger hun og henviser til en anden artikel i bogen, der peger på, at mændene i den nuværende og fremtidens it-alder måske igen kommer til at spille en større rolle i kirken.

Mænd dominerede kirken i knap 2000 år, kvinderne har kun været med på lige fod i et halvt århundrede, og måske vil bølgetop og bølgedal efterhånden udligne hinanden.

Og værre står det så heller ikke til, mener Eva Holme-gaard Larsen:

Det er ikke sådan, at mændene bliver trængt ud af kirken, tværtimod er mandlige præster utroligt populære. Så jeg er ikke spor bekymret for fremtiden.

Kvinde Mand Kirke Folkekirken og den lille forskel, redigeret af Eva Holmegaard Larsen. Forlaget Anis.