Prøv avisen

Kvinder indtager folkekirken

Kirkeministeriet har ansat 41 kvindelige præster og 13 mandlige præster siden første september. Modelfoto. Foto: Paw Gissel

I de seneste måneder er der ansat langt flere kvinder end mænd som sognepræster, viser tal fra Kirkeministeriet

Når man besøger en folkekirke i Danmark, er der stor sandsynlighed for, at der står en kvinde på prædikestolen.

Siden 1. september i år er der på landsplan ansat 54 sognepræster. Af dem er 41 kvinder, mens kun 13 er mænd, viser tal fra Kirkeministeriet.

At præstegerningen er på vej til at blive et kvindefag, kan man også se på de teologiske fakulteter. Her har de kvindelige studerende for flere år siden overhalet de mandlige.

På Pastoralseminarierne, hvor præsterne uddannes efter teologistudiet, er kvinderne også i front. I 1995 udgjorde de kvindelige studerende henholdsvis 51,2 og 54 procent i Århus og København. I 2000 var andelen af kvinder på de to seminarier på 60 og 70 procent, mens andelen i 2007 lå på 59 og 60 procent.

Hvem bestemmer egentlig i folkekirken? Er det en lille gruppe af særligt kirkeligt aktive? Eller er det et bredt flertal af de almindelige medlemmer af kirken?. - Foto: Arkiv.
Kirkeministeriet har ansat 41 kvindelige præster og 13 mandlige præster siden første september. Her ses Sdr. Jernløse Kirke. – Foto: Leif Tuxen.
præst, kvinde, kirkeliv