Kvinder og Den Tredje Verden fornyr Luther

International konference om den ”Alternative Luther” understreger, at Luther først og fremmest var en radikal og frigørende tænker

Når konferencen om det alternative blik på Luther finder sted netop nu, er det heller ikke helt tilfældigt. Håbet er ifølge arrangørerne at bringe aspekter af Luthers tænkning frem, som ellers ikke får opmærksomhed i forbindelse med de mange begivenheder, der peger frem mod Reformationsjubilæet i 2017.

Luther og kvinderne.

Ja, normalt plejer Luthers syn på kvinderne at blive beskrevet som ufatteligt gammeldags og mandschauvinistisk. Og som eksempel kan der findes sætninger som denne i hans værker:

”Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem.”

Men hverken når det gælder kvindesyn eller hans øvrige tanker, er der tale om et entydigt billede.

”Der er i de senere år kommet nye forskere til, som læser Luther på en anden måde, end der ellers har været tradition for. Blandt andet en del feminister, men også forskere, der har fokus på Luther i forhold til Den Tredje Verden. Faktisk ser jeg selv Luther som moderne i sit kvindesyn i forhold til sin tid, blandt andet fordi han kæmpede for, at også piger skulle gå i skole sammen med drengene,” fortæller Else Marie Wiberg Pedersen, der er lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.

Sammen med blandt andre den brasilianske forsker og professor Vitor Westhelle fra Lutheran School of Theology i Chicago har hun arrangeret en konference om ”Den alternative Luther”, hvor Luther-forskere fra hele verden mødes i Sønderjylland de næste par dage for at diskutere Luther fra et perspektiv, som ellers ikke bliver hørt i den klassiske Luther-læsning. En læsning, der ifølge de to forskere er domineret af et vestligt, mandligt perspektiv fra den tyske Luther-tradition.

”Men det er vigtigt hele tiden at forny forståelsen af Luther. Den må aldrig blive fastlåst i en bestemt doktrin. Lige nu sker der ting i verden, der bringer Luther i spil på en ny måde, som vi er nødt til at forholde os til. Protestantismen går for eksempel igennem en stor transformation i de her år, hvor de fleste lutheranere faktisk befinder sig uden for den vestlige verden. Og både i Afrika og Asien kommer lutheranere til at udgøre en minoritet og ikke en majoritet, som vi ellers kender det fra de lande, der har været dominerende inden for Luther-forskningen. Det kommer til at ændre meget, for så er konteksten ikke længere, den, vi kender - og Luthers tanker bliver igen åbnet og udfoldet på nye måder,” siger Vitor Westhelle.

Selv peger den brasilianske professor på Luthers fremhævelse af korsets teologi som helt afgørende, når det gælder hans tankers radikalitet, ikke mindst i Den Tredje Verden.

”Luther siger jo, at Gud er der, hvor folk lider. Og samtidig siger han, at evangeliet sætter mennesket frit. Det er en befrielsesteologi, mange kan identificere sig med, og den kan virkelig være skelsættende for folk, der oplever undertrykkelse og nød i dag. Jeg tror heller ikke, det er et tilfælde, at Martin Luther King Junior fik netop dét fornavn. Faktisk var han døbt Michael King Junior, men hans far var på en rejse til Tyskland, hvor han blev så inspireret af den tyske reformator, at han fik ændret navnet til Martin Luther, da han kom tilbage til USA.”

Vitor Westhelle er klar over, at en række Luther-forskere anser det for useriøs Luther-forskning, når han og andre på den måde inddrager den aktuelle virkelighed i deres forskning - i stedet for at lade teksterne tale for sig selv.

”De kalder vores forskning overfladisk, fordi vi læser Luther ind i det, der sker omkring os, og tager udgangspunkt i det. Men virkningshistorien er vigtig. Verden har ikke kun én stemme, og Luther selv var meget opmærksom på, at han skrev sine tekster på et bestemt tidspunkt, hvor der også var visse normer og standarder, som han var underlagt. Selvom han var et frit tænkende menneske. Derfor modsiger han også nogle gange sig selv - eller har to modsatrettede standpunkter, så du nærmest kan læse Luther mod Luther,” siger han.

Else Marie Wiberg Pedersen hæfter sig ved det dobbelte i kvindesynet hos Luther.

”Et eksempel på det er netop også i forhold til hans kvindesyn. Han siger, at vi alle er præster, hvorefter han så skriver i en sidebemærkning, at dette kun i nødstilfælde omfatter kvinder og børn. Og netop den dobbelthed betyder så, at du kan bruge Luther som et argument for ordination af kvindelige præster, men også imod. Men han taler altid ind i sin tid, og så kan man kalde ham ambivalent, men man kunne jo også sige, at Luther netop aldrig prøver at være helgen eller at sætte regler op for evigheden. Alt i hans tekster skal ses ind i den kontekst, det er skrevet i - og det er så vores opgave at relatere det til vores tid,” siger Else Marie Wiberg Pedersen.

Når konferencen om det alternative blik på Luther finder sted netop nu, er det heller ikke helt tilfældigt.

Håbet er ifølge arrangørerne at bringe aspekter af Luthers tænkning frem, som ellers ikke får opmærksomhed i forbindelse med de mange begivenheder, der peger frem mod Reformationsjubilæet i 2017.

”Hele 2017 bliver en fejring af den etablerede Luther, hvor der ikke er megen plads til nye og anderledes perspektiver. Det ser man allerede nu i de fleste antologier, der udkommer. Men forskning må altid bevæge sig fremad, ellers gengiver vi jo bare fortiden. Derfor glæder jeg mig meget til at høre oplæggene på konferencen fra både kønsforskere, feminister og queer-teoretikere,” siger Else Marie Wiberg Pedersen og bliver suppleret af Vitor Westhelle:

”Vi må aldrig glemme, at Luther er en tænker, der indbyder til diskussion. Han indeholder i sig selv flere stemmer. Samtidig var han så utrolig jordbunden, hvilket gør hans teologi så befriende. Han var i stand til at sige: Jeg er den, jeg er - og det er godt nok for mig. Det gør ham i mine øjne til et meget stort og inspirerende menneske.”