Kvinderne kommer til orde i sangbøgerne

I de mest udbredte sang- og salmebøger vinder de kvindelige forfattere frem, men ikke i lige stort omfang

Det vækker modsigelse i disse år, hvis en hvid europæer skriver om afrikansk eller indiansk historie, så derfor bør en mand måske heller ikke skrive om kvinder i dansk sang- og salmeskrivning. Men hvis artiklen primært holder sig til fakta og overlader det meste af fortolkningen og konklusionerne til læserne, så går det måske an endda?

Fakta er, at den danske salmebog var og er et produkt af mænd. I den udgave, der kom i 1953, var kun 16 salmer skrevet eller oversat af kvinder, hvilket svarer til to procent. Grundtvig og Ingemann, Kingo og Brorson vejede naturligvis tungt, og det er de blevet ved med. I den nyeste autoriserede salmebog fra 2002 er kvinders bidrag steget til 28 salmer, ikke mindst fordi man har optaget otte salmer af Lisbeth Smedegaard Andersen. Men stadig svarer det samlet set kun til tre procent.

I den grundtvigske lejr og dens flagskib Højskolesangbogen har det ikke tidligere været meget anderledes. I den udgave, jeg fik til min konfirmation, har jeg ledt efter sange og salmer skrevet af kvinder, og kun fundet – siger og skriver – fire. Heraf var tre endda skrevet af udenlandske kvinder, så den hårdt prøvede Leonora Christina havde som den eneste danske kvinde fået en sang optaget. En overraskende svag kvindelig repræsentation, og så endda i den sangbogsudgave, der kom i selveste opbrudsåret 1968. Meget har ændret sig siden da, også i Højskolesangbogen. I den nyligt udkomne udgave har jeg talt mig frem til 86 sange og salmer skrevet af 52 forskellige kvinder. Stadig er kongedatteren Leonora Christina med, men nu har hun fået selskab af ikke færre end 51 andre kvindelige forfattere, mange af dem nulevende. Nogle af dem er kendte som politikere (Margrethe Vestager), forfattere (Naja Aidt, Suzanne Brøgger, Dy Plambech, Stine Pilgaard, Pia Tafdrup, Tove Ditlevsen, Ester Bock) eller sangere (Anne Linnet, Anne Dorte Michelsen).

De færreste af dem har bidraget med salmer, men til gengæld har to nyere salmedigtere fået optaget flere bidrag end alle andre kvinder: af Lisbeth Smedegaard Andersen er der taget otte salmer med og 10 af Iben Krogsdals. Det stærkt voksende antal kvindelige bidragydere er noget af det bemærkelsesværdige ved den Højskolesangbog, hvor nu 14 procent af teksterne er skrevet af kvinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den anden af de gamle vækkelsesbevægelser i folkekirken, Indre Mission, har forholdene historisk set været sådan, at kvinder har spillet en forholdsvis stor rolle fra et tidligt tidspunkt. Ud fra Luthers tanke om det almindelige præstedømme har kvinder kunnet spille en rolle i mødevirksomheden i ugens løb. Og også som sangskrivere.

I Indre Mission kom kvinder i højere grad til orde gennem sange. Dengang udgaverne af salmebogen og Højskolesangbogen havde henholdsvis to og tre procent sange/salmer skrevet af kvindelige forfattere, var det tilsvarende tal 18 procent i Indre Missions sangbog, kaldet ”Hjemlandstoner”. Og i de nyeste udgaver, hvor tallene for salmebogen altså er tre procent og for Højskolesangbogen 14 procent, er det til sammenligning sådan, at 29 procent af sangene i Indre Missions nyeste sangbog er skrevet af kvinder. Den hedder ”Salmer og Sange” og er udgivet i 2013 i et samarbejde med Luthersk Mission og andre kirkelige organisationer.

Det er iøjnefaldende, at der i den sangbog findes talrige sange, skrevet af kvinder fra den engelske-amerikanske verden. Den amerikanske forfatterinde fra 1800-tallet, Fanny Crosby, har stadig ni sange med. Af nulevende danske kvindelige forfattere over oversættere som Beate Højlund og Bente Graugård Nielsen er der taget henholdsvis syv og ni sange med.

Brorson står stærkt i salmebogen, men i den nye Højskolesangbog er der ikke mange bidrag tilbage af denne salmedigter. I sangbogen fra Indre Mission & co. er Brorson højere i kurs, idet der er taget 47 salmer af ham med. Topscoreren i såvel salmebogen som Højskolesangbogen er ikke overraskende Grundtvig, som dog også i Indre Missions sangbog er værdsat – her har han 57 salmer med. Men Grundtvig står ikke højest i den bog, for den suverænt største bidragyder er en kvinde, svenske Lina Sandell, der har skrevet ikke færre end 88 af numrene i denne sangbog. De mest kendte af hendes sange er nok: ”Ingen er så tryg i fare”, og: ”Kun en dag, et øjeblik ad gangen”.

Foreløbigt lader vi tallene stå og overlader til læseren at fortolke, forsvare og forklare.

Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus.