Københavnerne tror, men er ikke religiøse

Spørgsmål om tro og religion kan være svære at besvare. Og hvis svarene skal give mening, må vi først og fremmest spørge folk, hvad ordene betyder. Det har religionssociolog Ina Rosen spurgt en række københavnere om i sin netop færdiggjorte ph.d.-afhandling

39-årige Ina Rosen er uddannet religionssociolog ved Lunds Universitet. Hun har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om danskernes forhold til tro og religion. --
39-årige Ina Rosen er uddannet religionssociolog ved Lunds Universitet. Hun har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om danskernes forhold til tro og religion. --. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

En gruppe københavnere sidder samlet omkring et bord. Alle forsyner sig med te eller kaffe, mens de sludrer om løst og fast. Der er en uformel stemning i lokalet, skønt alle er opmærksomme på, at Ina Rosen også er til stede – klar til at udspørge dem om deres privatliv. De har sagt ja til at være med i et gruppeinterview, og de ved godt, at det ikke skal handle om den seneste udvikling på Gajol-markedet. De har fået at vide, at Ina Rosen er sociolog, og at hun vil spørge til deres værdier, men de ved ikke hvilke.

– Det, vi skal snakke om, er, hvad det vil sige at være troende i dag, afslører ph.d.-forsker Ina Rosen til fokusgruppen.

Hun bliver mødt med øjeblikkelig tavshed. Alle tager en dyb vejrtrækning. Og nogle få klukker rundt om i krogene.

Hun tilføjer, at omkring 80 procent af den danske befolkning er medlem af folkekirken. Tre ud af fire danskere mener, at de er troende. To ud af tre danskere siger, at de tror på Gud. Så de er ikke alene om at tro på nogen eller noget. Og det får forsamlingens tunger på gled.

– Jeg er troende, og det er ikke, fordi jeg sidder og beder hver dag eller tænker meget over De Ti Bud eller noget. Men jeg er døbt og konfirmeret. Jeg har valgt at blive gift i en kirke. Mine børn er døbt. Jeg føler, jeg hører til i den kristne kirke. Så jeg er troende uden at gå i kirke hver søndag. Men jeg vil ikke sige, jeg er religiøs, siger én.

På spørgsmålet om, hvad en troende egentlig er, lyder svarene:

– Jeg vil tro, det betyder, at du går i kirke. At du tror på ... det kirken lærer dig ... tror jeg, svarer én.

Hvortil en anden tilføjer:

– Hvis jeg blev spurgt, om jeg var troende, ville jeg svare, at jeg selvfølgelig er troende, men at jeg ikke tror på den Gud, man finder i en bestemt kirke ... man kan tro på noget større end sig selv, og så er man troende. Men det er ikke nødvendigvis en tro, der er defineret i en bog.

Ina Rosen har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling ved Lunds Universitet om københavnernes forhold til tro og religion. "Jeg er troende, men jeg er i hvert fald ikke religiøs" hedder den bog, der efterfølgende er kommet ud af forskningsprojektet. Her har Ina Rosen udspurgt 12 grupper med omkring tre københavnere i hver gruppe om deres religiøse ståsted.

Som Kristeligt Dagblad skrev i mandags, viser den seneste europæiske samfundsundersøgelse, ESS, at danskerne bliver mindre religiøse. Når de skal svare på spørgsmålet om, hvor religiøse de føler sig på en skala fra nul til ti, falder svaret lavere fra år til år. Ina Rosen ønskede med sin ph.d. at gå bag om den type statistikker og finde ud af, hvad københavnerne forstår ved det at være religiøs og ved det at være troende.

– Min forskning har vist, at når man taler om religion i Storkøbenhavn, ser man troen som noget individuelt – det er min tro, mit udtryk. Det er ikke en systematiseret, dogmatiseret form for tro, der har en praksis i nogen særlig udstrækning. Man kan da godt bede en bøn engang imellem, når det lige passer. Men det er ikke en systematiseret tro. Man vælger til og fra og konstruerer sig selv som ved alle andre ting i samfundet, siger Ina Rosen.

Det, som københavnerne ifølge Ina Rosens ph.d. ikke vil identificere sig med, er religion forstået som en organisation med en masse rammer og regler for, hvordan man skal praktisere sin tro.

– Sådan er troen ikke. Folk tror på, at der er en større mening. At der er nogen, der holder hånden over dem. Og at der må være en mening med tilværelsen, fortæller hun.

Og det er den rette måde at tro på, mener de i fokusgrupperne. For dem er det ligegyldigt, om andre mennesker er kristne, jøder eller muslimer. Bare de ikke underkaster sig nogle faste rammer og dogmer for troen. Det skræmmer dem, når folk bliver for fastlåste, fortæller Ina Rosen. I stedet vil københavnerne udplukke dele af de forskellige religioner, som passer ned i deres individuelle indkøbskurv.

– Og i virkeligheden er det en fantastisk åbensindet måde at være på, mener Ina Rosen.

Ina Rosen voksede op i et protestantisk land med en hinduistisk far og en jødisk mor og gik i en periode på en katolsk skole. Det har lært hende, at der er mange måder at fortolke religiøsitet på.

Hendes undersøgelse af københavnernes trosforestillinger understøtter dette indtryk. Og derfor mener Ina Rosen, at vi skal nytænke vores måde at forstå tro og religion, idet mange danskere er troende, men ikke vil puttes ind i de traditionelle religiøse rammer.

– Hvis vi fastholder det gamle religionsbegreb, så vil vi se mindre og mindre religion. Men det er at underkende de mennesker, som stadigvæk er medlem af folkekirken. Så begrebet skal gennemtænkes igen og igen. Ellers bliver det meningsløst, siger hun.

holtze@kristeligt-dagblad.dk