Den katolske kirkes forbud mod kvindelige præster er diskriminerende og udtryk for en tradition, hvor den katolske kirke i sidste ende fortæller omverdenen, at manden står over kvinden.
Det mener flere kønsforskere, der nu går i rette med flere fremtrædende katolikker, deriblandt teolog Iben Thranholm og tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, der i lørdagens udgave af Kristeligt Dagblad forsvarede den katolske kirkes forbud mod kvindelige præster, blandt andet med henvisning til den katolske kirkes særlige præstesyn. Men den skelnen mener ligestillings- og kønsforsker fra Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup ikke, man kan foretage.
I sidste instans betyder den katolske kirkes syn på kvinder, at den fortæller omverdenen, at manden er skaber og præst, mens kvinden er jorden, man gøder. I den logik er manden altså guddommelig, mens kvinden er jordisk og i sidste instans underlagt manden, siger Karen Sjørup.
Den udlægning er Britt Istoft, der er religionshistoriker med speciale i kristendom og kønsforskning på Syddansk Universitet, enig i. Hun mener, at katolicismens kvindesyn bunder i en helt bestemt læsning af Bibelen, der egentlig strider imod kirkens egen ideologi, der forbyder bibelfundamentalisme.
Kirkens kvindesyn bunder i en helt bestemt tolkning af Bibelen, der ofte bliver forsvaret som noget givet og evigt. I mine øjne er der dog reelt ikke noget, der taler for, at kirken skulle ændre sig grundlæggende, fordi man vælger at tolke Bibelen lidt anderledes og dermed tillade kvindelige præster, siger Britt Istoft.
Karen Sjørup mener ligefrem, at kirkens kvindesyn skader dens omdømme blandt mange danskere, der ellers er tiltrukket af kirkens fællesskab og globale karakter.
Hvis kirken turde gentænke sit syn på præsterollen og eksempelvis homoseksuelle, ville den fremstå meget moderne og mere tiltrækkende for mange danskere, der bliver provokeret af kirkens nuværende holdninger, siger hun.
Blandt kvindelige katolikker herhjemme er der dog ikke den store opbakning for at ændre kirkens linje.
Jeg kan helt ærligt ikke se problemet. Det kan godt være, at det er en mand, der udlægger teksten under den katolske messe. Men reelt er det kvinderne, der styrer i den katolske kirke. Det er kvinderne, der står for langt det meste arbejde med undervisning, det sociale arbejde og alle de andre aktiviteter, der også udgør kirkens hverdag. Størstedelen af kirkegængerne er også kvinder, og pointen er jo netop, at kirken ikke er et sted, hvor man kæmper om magten, men et sted, hvor vi alle skal bidrage med vores forskelligheder, siger Maria Krabbe Hammershøy, katolik, forlægger og tidligere forlagschef på Politikens og TV 2s forlag.
Lone Skov Al Awssi, tidligere folketingskandidat for De Konservative og erklæret feminist, er enig, selvom hun erkender, at hendes holdninger virker kontrastfyldte.
Hvis den katolske kirke siger ja til kvindelige præster, siger den i sidste ende også ja til en kvindelig pave, og så rører man ved noget helt grundlæggende i katolicismen. Derfor mener jeg, at hvis katolske kvinder har et kald om at blive præster, må de gå et andet sted hen, siger hun.