Det er lægdommerne og ikke de juridiske dommere, der trækker straffen ned i voldtægtssager. Derfor er det overilet og politisk plat, når politikerne vil skærpe straffen i voldtægtssager af hensyn til retsbevidstheden. Det mener professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve.
Han baserer sin viden om lægdommernes praksis på mange samtaler med dommere og nævninge i byretten og landsretten. Samme erfaring har formanden for Den Danske Dommerforening, dommer Henrik Linde.
- Jeg har ikke lavet nogen landsdækkende undersøgelse, men det er klart min fornemmelse fra mit eget arbejde og fra kolleger, at lægdommerne og ikke de juridiske dommere trækker straffene nedad, siger Henrik Linde, der er dommer ved retten i Korsør.
Ved afgørelser i byretten sidder to lægdommere, to såkaldt almindelige mennesker udpeget af kommunalbestyrelserne, sammen med en juridisk dommer, mens halvdelen af dommerne ved straffesager i landsretten er lægdommere.
Med opbakning fra SF til Dansk Folkeparti bebudede justistminister Frank Jensen (S) i går, at straffen for voldtægt skal sættes op. Han fremsætter til oktober et lovforslag, som skal forlænge straffen med et ekstra år. I dag takseres overfaldsvoldtægt til omtrent 18 måneders fængsel, og det er ikke nok, når strafferammen er 10 år, mener ministeren.
- Det er ganske enkelt for lidt. Det skal op med et års ekstra fængsel af hensyn til retsfølelsen i befolkning, ofrene, samt at Danmark ligger efter de lande, vi traditionelt sammenligner os med på det retspolitiske område, sagde Frank Jensen i går med henvisning til Sverige og Norge.
Justitsministerens udspil kommer på baggrund af en redegørelse fra rigsadvokat Henning Fode, der konkluderer, at straffene ikke kommer højere op uden lovindgreb.
Ikke ude af trit med retsfølelsen
Vagn Greve opfordrer dog politikerne til at vente, indtil straffelovsrådet er færdig med sit arbejde. Straffelovsrådet er nedsat af Folketinget til at give en samlet redegørelse for, om der er harmoni i straffeniveauet mellem forskellige forbrydelser.
Vagn Greve afviser, at straffene for voldtægt er ude af trit med befolkningens retsfølelse.
- Det er noget vrøvl. Befolkningens retsfølelse kommer netop til udtryk gennem lægdommerne. Politikerne skulle tage at interessere sig for det i stedet for at lovgive på baggrund af, hvad de læser i formiddagsbladene på Christiansborg, siger Vagn Greve.
Henrik Linde forklarer den åbenlyse modstrid mellem politikernes opfattelse af den almindelige retsbevidsthed og lægdommernes praksis i konkrete sager med, at nuancerne sjældent kommer med, når voldtægtssager omtales i medierne.
- Ofte er dørene lukkede af hensyn til offeret, og så hører man ikke om ting som for eksempel gerningsmandens ulykkelige opvækst eller offerets udfordrende optræden, forklarer Henrik Linde.
Samme forklaring har Vagn Greve. Han henviser til, at flere undersøgelser inden for de senere år har vist, at befolkning siger ét, når man spørger om den generelle opfattelse af straf-niveauet, og noget andet, når man præsenterer en konkret sag.
boddumkristeligt-dagblad.dk