Prøv avisen

Lad børnene komme til kirken

Den kristne børneklub Supermax i Rønne på Bornholm samler op mod 100 børn om ugen. - Foto: Poul Erik Rath-Holm Denmark

På få år har børnearbejdet i Missionskirken i Rønne vokset sig større end selve kirken. Den kristne børneklub Supermax har nu over 150 medlemmer

Stolene er flyttet ud af kirkerummet, og på gulvet i det gamle missionshus danser knap 100 børn, mens et band spiller rockede søndagsskolesange.

Når jeg tænker på hans godhed og alt, han gør for mig, må jeg hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, skråler børnene, mens de vælter smilende rundt mellem hinanden.

Det er en almindelig onsdag aften i Missionskirken i Rønne, hvor den kristne børneklub Supermax har fået så stor succes, at der nu er medhjælpere fra både baptistkirken og folkekirken for at holde styr på alle de glade børn. Og de ser alle op til manden med guitaren, Noah Bay Mogensen, som står for det hele. Den læreruddannede far til fire flyttede tilbage til sin fødeø for otte år siden med en drøm om at starte et børnearbejde, der kunne måle sig med det, hans forældre i sin tid lavede, da han var barn.

LÆS OGSÅ: Biskopper anbefaler fælles indsamling til Syrien

Jeg er drevet af drømmen om at se byens børn få et forhold til deres far i himlen, et venskab med ham, der kan ændre ens liv for altid. Jeg voksede selv op i en kirke, hvor børnearbejdet fyldte meget, og så, hvordan mange af børnene oplevede det fantastiske i at lære Gud at kende. I dag har flere af klubbens frivillige medarbejdere faktisk selv lært Gud at kende igennem en børneklub bare for 20 eller 30 år siden, fortæller Noah Bay Mogensen.

Og hans mission er lykkedes i en sådan grad, at den lille bornholmske afdeling af Missionsforbundet er blevet et forbillede for børnekirker over hele landet, hvor man er begyndt at hviske om en bornholmsk børnevækkelse. For det er gået stærkt, siden Noah Bay Mogensen kom tilbage til Bornholm efter et ophold i både England og Aarhus, hvor han var ungdomspræst. Og han blev taget imod med åbne arme på sin hjemø.

Dengang betegnede et medlem af Missionskirken i spøg kirken som et håndværkertilbud. For her fandtes allerede et lille, kærligt fællesskab af overvejende modne medlemmer i kirken, men man manglede i den grad nye kræfter. Og kirken nærmede sig sit 100-års-jubilæum i en slidt bygning med et meget begrænset børnearbejde for de få børnefamilier i kirken.

I dag er alting ændret. Bygningerne er blevet restaureret ved fælles hjælp, og kirken har fået et stærkere fokus på børnene. Nu har kirken over 150 medlemmer af sine børneklubber, der både tæller en fodboldklub, en tumlingeklub, en børneklub og en juniorklub. Og kirkens præst, Flemming Frandsen, er uselvisk trådt tilbage som lønnet medarbejder, så der nu er råd til at ansætte Noah Bay Mogensen i en halvtidsstilling som børnemedarbejder i stedet.

I mange kirker får børnearbejdet en lidt stedmoderlig behandling, fordi børnene er dem, man tænker på sidst. De skal helst sidde stille i kirken, og det er ofte svært at finde frivillige til søndagsskolerne, måske fordi man betragter det som noget sekundært. Vi har gjort det omvendt. Her er det børnene, der er vigtigst, forklarer Flemming Frandsen og tilføjer, at den lokale baptistkirke også har udnyttet Supermax succes ved at lave aftener for enlige forældre, mens børnene alligevel bliver passet. Men der er også bibelsk belæg for at lade børnene komme i første række, mener Flemming Frandsen:

Børnene har en særlig plads i Guds hjerte. Jesus irettesatte sine disciple, da de ville tysse børnene ned. Børnene skal komme til Jesus, og himmeriget er deres. Men her er kirken altså også deres. Mange af mine præstekolleger har undret sig over, at vi kan have over 100 børn i kirke om ugen. Men vi har også 40 frivillige i vores børnearbejde, og i spidsen står en vild og vidunderlig ildsjæl, siger Flemming Frandsen med henvisning til Noah Bay Mogensen.

En plakat på væggen afslører, hvilke vilde idéer der bliver udført her i kirken. Maxdag. Husk badetøj står der. For ugen efter skal kirken for en søndag omdannes til svømmehal, når Supermax samler byens børn til legedag. Men selv på en almindelig Supermax-aften er der nok at give sig til for de fremmødte børn, der kan se frem til konkurrencer og en lang stribe muligheder for at udfolde sig kreativt og kropsligt.

I gården står en kompressor klar til at puste gigantiske balloner op. Her kan der også spilles hockey og bages pandekager over bål som en dessert til aftenens pastaret. Og i kælderen kan de kreative sjæle både lave gipsmasker, flette blomsterkranse, snedkere forskellige ting i træ eller lave deres egne sodavand. Men først går børnene i grupper for at få en lille snak om Gud.

Supermax er for børn i alderen 4-10 år, der trofast kommer hver onsdag klokken 17-19, mens de ældre børn i Superking kan få lov at blive lidt længere.

De største børn går med Noah Bay Mogensen, der har taget nogle sedler med, som han beder børnene prioriterer. Der står blandt andet penge, karriere, familie, venner, Gud og sundhed på sedlerne, og bagefter fortæller han om, hvorfor han selv synes, at det er vigtigt at tro på Gud.

Gud er en ven, man altid kan komme til med sine bekymringer, siger han og deler nogle nye og tomme sedler rundt, som han opfordrer børnene til at skrive bønner ned på. Til sidst samler han sedlerne sammen og lægger dem oven på sin bibel og beder for, at Gud må se til børnenes bekymringer. Og så skal der spises.

I dag er det 77-årige Leni Thomasen, der har lavet maden af fem kilo kødfars, et kilo cocktailpølser og 12 poser pastaskruer. Og på syngende bornholmsk fortæller hun, hvordan det er dejligt at hjælpe til med alle bellaerne, mens hun vasker op sammen med sin veninde Lisbeth Christiansen.

Det er fantastisk at være med. Der er et helt anderledes liv her, end vi har om søndagen, så det er en dejlig livsbekræftende måde at være en del af en kirke på. Og for børnene er det noget, som de aldrig vil glemme. Men det er Noah, der er det store lokomotiv i dette her. Han er bindegal, siger Lisbeth Christiansen med et begejstret hyl og tilføjer:

Og for os i kirken er det simpelthen så dejligt at se, at børnene bliver her, når de bliver ældre. På den måde vokser der også et stort juniorarbejde op og med tiden måske også ungdomsarbejde.

I kælderen sidder to af de store 11-årige piger, Ida Pelle Hansen og Kamilla Svendsen, der ikke har tænkt sig at stoppe med at komme til Supermax, hvor man aldrig ved, hvad der kan ske.

Man kan mødes med sine venner her, og man kan også få nye venner, der ikke går på ens egen skole. Vi går for eksempel på to forskellige skoler, forklarer Ida Pelle Hansen, der næsten har været med, siden Supermax begyndte for godt fem år siden.

Jeg synes også, at det er fint, at det er en kristen klub. For jeg tror selv på Gud. Men man lægger heller ikke så meget mærke til, at det foregår i en kirke. Det er mere et fedt sted for børn. Det er ligesom at gå til gymnastik, men her får man også bare mad og laver forskellige ting, der er sjove, siger Kamilla Svendsen.

Udenfor skriger de store drenge af begejstring, da de store balloner bliver pustet op til bristepunktet og lader aftenen slutte med et brag.