Prøv avisen

Lærere i kristendom mangler faglig viden

Foto: Jens Dresling/ritzau

Kun hver anden lærer i kristendomskundskab har selv haft faget som linjefag under uddannelsen, hvilket placerer faget som det fagligt dårligst dækkede i folkeskolen. Ærgerligt, men udviklingen er ved at vende, lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA)

Kendskab til kristendom har været en stærk værdipolitisk markør for de borgerlige partier siden valget i 2015.

I to regeringsgrundlag er det blevet fremhævet, at Danmark er et kristent land. Og under statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved festgudstjenesten for 500-året for Reformationen i Haderslev tidligere på sommeren satte han trumf på:

”Landet lider ikke under for meget islam, men under for lidt kristendom” sagde han og citerede den tyske forbundskansler Angela Merkel.

Men når tusindvis af børn i dag begynder i skole og skal undervises i blandt andet kristendomskundskab, er det for manges vedkommende af en lærer med sparsom faglig tyngde i faget.

Et notat fra Undervisningsministeriet viser, at kristendomskundskab er det fag, som er suverænt dårligst dækket ind rent fagligt i folkeskolen. Den politiske målsætning lyder, at 85 procent af undervisningen i folkeskolen skal foregå med lærere, der har haft faget som linjefag på læreruddannelsen – og dermed specialiseret sig i det – eller senere har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem eksempelvis efteruddannelse. Men færre end halvdelen, 49,6 procent, af lærerne i kristendomskundskab har en sådan faglig ballast. Det næstdårligst fagligt dækkede fag er natur/teknologi med en undervisningskompetence på 63,5 procent. Og det er langt under gennemsnittet på 85,1 procent for alle fag i folkeskolen. Helt konkret betyder det, at flere end 7000 lærere underviser i kristendomskundskab uden den ønskede faglige baggrund.

Det er ifølge filosof og ph.d. studerende Brian Degn Mårtensson fra Aarhus Universitet ”dybt problematisk”.

”Skolens kerneopgave er at give mennesker viden og begreber til at forholde sig til deres egentlige tilværelse. Der er kristendom, kultur og historie helt afgørende, i og med at vi lever i en kristen kultur. Det handler ikke om religiøs bekendelse eller forkyndelse, men om at forstå den verden, du lever i. Derfor er det en katastrofe, hvis undervisningen ikke er kvalificeret,” siger Brian Degn Mårtensson, der forsker i pædagogisk filosofi.

Ifølge ham er placeringen et udtryk for, at faget kristendomskundskab ikke prioriteres tilstrækkeligt af skoler, kommuner eller samfund i øvrigt.

”Statistikken viser meget tydeligt, at der fokuseres på de fag, der måles på i PISA-undersøgelserne. Som for eksempel dansk og matematik. Det gælder for skoler, men også forældre. Vi diskuterer, hvor mange ingeniører, vi får uddannet, men ikke om man har en uddannet lærer til kristendomskundskab i fjerde klasse,” siger Brian Degn Mårtensson.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at faget kristendomskundskab ikke i tilstrækkelig grad bestyres af lærere med den nødvendige faglige kompetence:

”Kristendommen er det gennemgående tema, når skolen gør børn og unge klogere på den danske kultur og historie. Derfor er det også ærgerligt, at faget ikke har fuld kompetencedækning. Men det er dog positivt, at udviklingen går i den rigtige retning,” udtaler Merete Riisager med henvisning til, at den såkaldte kompetencedækning i faget kristendomskundskab er steget fra 38 procent i skoleåret 2012/2013 til 49,6 procent i skoleåret 2016/2017.

Af tallene fra Undervisningsministeriet fremgår det også, at der er store geografiske forskelle på, hvor eleverne kan møde en lærer i kristendomsundervisningen, som kan sin metier.

Fra Gribskov Kommune i Nordsjælland, hvor 21,1 procent af lærerne har kompetencedækning, til københavnerforstaden Brøndby, hvor 73,4 procent af lærerne i kommunen har samme forudsætning for at undervise i kristendom.

Peter Brixen er skoleleder på Nordstjerneskolen i Helsinge i Gribskov Kommune. Ifølge ham er det dog ikke, fordi skolen ikke prioriterer kristendomsundervisningen. Men da der kun undervises i faget i ganske få timer om ugen, er det meget få lærere, som vælger kristendom som et af deres to undervisningsfag.

”Kristendomskundskab er et lille fag timemæssigt, hvilket gør, at det er utænkeligt at få en fuld kompetencedækning. Derfor håber vi, at dansk-lærerne også kan undervisere i kristendom,” siger Peter Brixen.