Bør religionsfaget ændres, så det passer bedre til en tid, hvor flere kulturer og religioner er repræsenteret i klasselokalet?
Det spørgsmål er temaet for dette års Religionernes Dag, hvor religionslærere fra hele landet samles til faglige drøftelser af forskellige emner, der er relevante for deres undervisning i folkeskolen.
Emnet er valgt, fordi der er tale om en problemstilling, der trænger sig på i disse år, fortæller formand for Religionslærerforeningen John Rydahl.
”I grundskolen er et af formålene med undervisningen at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem kendskab til andre kulturer. Da formålet blev skrevet i 1990’erne, var der ingen, der tænkte på islam som en del af dansk kultur, men spørgsmålet er, om vi snart skal begynde at gøre det. Derfor må vi drøfte, i hvor høj grad pædagogikken skal tage farve af den religiøse diversitet i klasselokalet, og hvor stor en religiøs minoritet skal være, før den er en del af dansk kultur, og at man derfor bør prioritere at gøre eleverne mere fortrolige med den,” siger han.
I dag er der kun krav om, at elever i de mindre klasser undervises i kristendommen, mens andre religioner indgår som et område på de store klassetrin. Ifølge John Rydahl problematiserer nogle lærere og forskere i dag, at undervisningen nogle steder ikke er interkulturel nok.
”Mange lærere er famlende over for indholdet i islam, for det har ikke været på skemaet i læreruddannelsen. Forskere har også peget på en tendens til, at lærere lader eleverne med muslimsk baggrund være eksperterne i islam i undervisningen. Men det giver ofte ikke et retvisende billede af islam,” siger han.
Religioner skal behandles lige
John Rydahl og Religionslærerforeningen er ikke alene om at finde det relevant at drøfte religionsfagets indhold. I midten af august udkom hæftet ”Religion – det alternative faghæfte”, som giver et bud på, hvordan man kan undervise mere bredt i religion i folkeskolen. En af forfatterne til faghæftet er Pia Rose Böwadt, der er docent og ph.d. på Det Lærerfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole. Ifølge hende er det nødvendigt at bevæge sig væk fra det nuværende fags fokus på kristendommens livsfilosofi og eksistentielle betydning for den enkelte elev og i stedet tage et bredere blik på religionernes betydning i dag.
”Det handler om, at vi skal uddanne elever, som kan afkode religion i en globaliseret verden. I dag bruges religion politisk og som en identitetsmarkør, og derfor er vi nødt til at klæde eleverne bedre på til at forstå debatterne. Med de bestemmelser og anbefalinger, der er til undervisningen i dag, er der ikke en lige tilgang til religionerne. Det giver god mening, at kristendommen fylder mere, og at de andre religioner bliver holdt i udstrakt arm. Det fungerer ikke,” siger hun.
Kristendom skal fastholdes
At det religiøse landskab har ændret sig i Danmark, bekræfter Henrik Reintoft Christensen. Han er lektor i religion og leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet og medredaktør på universitetets oversigtsrapport ”Religion i Danmark”, hvis seneste udgave udkom i foråret.
”Vi får kendskab til flere og flere religiøse grupper i Danmark. Så det religiøse landskab er et landskab, der viser en større og større grad af diversitet. Det er en udvikling, der har været i gang over mange årtier, og den ser ikke ud til at vende. Vi går ikke mod færre religiøse grupper, men nærmere mod flere, og det er samtidig blevet mere normalt og accepteret at tale om, at man er religiøs, spirituel eller ateist,” siger han og tilføjer, at denne udvikling har smittet af på synet på undervisningen i religion.
”Tidligere talte man om religiøs opdragelse hos unge, men i dag har man i nogle forskningssammenhænge mere fokus på unges religionskompetencer. Vi skal være bedre i stand til at kunne sætte os ind i og forstå andre religioner og livsanskuelser. Ligesom man taler om digital dannelse, kan man her tale om religionsdannelse,” siger forskeren.
Politisk har spørgsmålet om en ændring af religionsfaget løbende skabt debat. I 2019 skrev Kristeligt Dagblad, at blandt andre De Radikale, SF og Enhedslisten var åbne for at brede faget mere ud, mens De Konservative, DF og Nye Borgerlige var imod.
Men den øgede religiøse diversitet i Danmark er netop et argument for at fastholde kristendomsfaget, som det er. Det mener Dansk Folkepartis kirkeordfører Mette Hjermind Dencker.
”Det kan godt være, at der sidder flere i klasselokalerne med andre religiøse baggrunde, men de er netop kommet til Danmark for være del af den danske kultur, og den er kristendommen en vigtig del af. Så det gør det endnu mere nødvendigt at holde fast i kristendomsfaget,” siger hun.