En kontroversiel lama har præget dansk buddhisme mere end nogen anden

Når buddhismen i år fejrer 100-årsfødselsdag i Danmark, kan dens udbredelse særligt tilskrives én mand, lamaen Ole Nydahl. Men han har i dén grad delt vandene gennem årene med sin islamkritik og relationer til kvinder

Bestyrelsen i foreningen Buddhistisk Center København. Billedet er taget på et tidspunkt mid i 1980'erne, og i midten ses Ole (i den røde trøje) og Hannah Nydahl, der var centrale i udbredelsen af buddhisme herhjemme. Ole Nydahl rejser fortsat rundt i verden og underviser i diamantvejsbuddhismen. Hannah Nydahl døde i 2007 i en alder af 60 år. Privatfoto.
Bestyrelsen i foreningen Buddhistisk Center København. Billedet er taget på et tidspunkt mid i 1980'erne, og i midten ses Ole (i den røde trøje) og Hannah Nydahl, der var centrale i udbredelsen af buddhisme herhjemme. Ole Nydahl rejser fortsat rundt i verden og underviser i diamantvejsbuddhismen. Hannah Nydahl døde i 2007 i en alder af 60 år. Privatfoto.

Det var i jagten på en åbenbaring, at den unge Claus Hermansen i slutningen af sine teenageår i 1968 tog fra København til Himalaya for at meditere. Her mødte han en tibetansk guru, som for altid skulle ændre hans liv, den 16. inkarnation af den spirituelle leder, lamaen Karmapa.

”Der var tre af mine klassekammerater, der havde besøgt Karmapa, som var Dalai Lamas meditationslærer, inden jeg tog afsted. Og de havde talt pænt om ham. Så jeg tog også derud, og så blev jeg buddhist,” siger Claus Hermansen, når han i dag skal genfortælle sin historie.

Sammen med andre unge søgende danskere var han i 1970’erne med til at bane vejen for den etablerede buddhisme i Danmark på ryggen af ungdomsoprøret, hash i piberne og The Beatles’ fascination af alting østligt.

Selvom buddhismen officielt havde været i Danmark siden 1921, da psykiateren Christian Melbye grundlagde en Buddha-gruppe i Viborg, var det først efter 1968, at bevægelsen for alvor tog fart. Særligt takket være de unge mænd og kvinder, der vendte tilbage fra Himalaya med klarsyn og instruktioner fra allerhøjeste sted, idet lamaen Karmapa ville have dem til at lægge en ny vej for buddhismen i Europa.

Særligt to unge danskere skulle vise sig at ende med at spille en særlig rolle i det projekt. Ægteparret Hanna og Ole Nydahl, der blev buddhister på deres bryllupsrejse få år før Claus Hermansen, der kendte dem begge fra teenageårene i Nordsjælland.

Ole Nydahl er en form for vikingebuddhist, der har formået at vestliggøre den tibetanske buddhisme på en måde, så den har fået enorm udbredelse i Vesten, siger buddhisme-ekspert Jørn Borup. – Foto: Uwe Zucchi/Epa-Dpa/Ritzau Scanpix.
Ole Nydahl er en form for vikingebuddhist, der har formået at vestliggøre den tibetanske buddhisme på en måde, så den har fået enorm udbredelse i Vesten, siger buddhisme-ekspert Jørn Borup. – Foto: Uwe Zucchi/Epa-Dpa/Ritzau Scanpix.

Når buddhismeforskeren Jørn Borup fra Aarhus Universitet ser tilbage på 100 års buddhisme i Danmark, har han også svært ved at komme uden om Ole Nydahl. Lamaen, der i dag fylder 80 år, er den vigtigste, men også mest kontroversielle, skikkelse i dansk buddhismes historie.

”Han er en meget vigtig person for buddhismens indførelse i Danmark. Før Ole Nydahl bestod dansk buddhisme af enkelte praktiserende og nogle intellektuelle, der interesserede sig for buddhismens teoretiske og filosofiske aspekter. Men med Ole Nydahl og 1968’erne kom den praktiske buddhisme også til Danmark,” siger han.

Det var en blanding af tid, sted og karismatisk personlighed, der gjorde, at det i så høj grad lykkedes Ole Nydahl at få udbredt sin version af buddhisme, vurderer Jørn Borup. Lamaen blev selv introduceret for den, da han i 1968 rejste i Nepal med sin hustru. Her mødte parret den buddhistiske lærer Karmapa og besluttede sig for at tage ophold som elever under ham, før Nydahl-parret vendte hjem i 1972.

Danske buddhister samlet ved det buddhistiske retrætecenter i Søllested på Lolland. Den vigtige lama Karmapa den 16. besøgte i 1977 centeret, hvor han spåede, at ”1000 nye buddhaer vil opstå herfra”. I 1982 byggede Ole Nydahl og andre danske buddhister en såkaldt stupa ved centeret, som stadig står der i dag. Foto: Ole Nordstrøm.
Danske buddhister samlet ved det buddhistiske retrætecenter i Søllested på Lolland. Den vigtige lama Karmapa den 16. besøgte i 1977 centeret, hvor han spåede, at ”1000 nye buddhaer vil opstå herfra”. I 1982 byggede Ole Nydahl og andre danske buddhister en såkaldt stupa ved centeret, som stadig står der i dag. Foto: Ole Nordstrøm.

Parret skulle undervise i buddhisme og etablere skolen for karma kadjy, også kendt som diamantvejsbuddhisme, i Europa. Og det gjorde de med stor effektivitet, både på grund af interessen for den ukendte religion og på grund af Ole Nydahls personlighed og hans evne til at vestliggøre buddhismen. I dag findes der således 600 diamantvejscentre i Vesten, hvilket i høj grad kan tilskrives Ole Nydahls evne til at gøre buddhismen relevant for vesterlændinge, vurderer buddhisme-forskeren Jørn Borup.

”Ole Nydahl er en form for vikingebuddhist, der har formået at vestliggøre den tibetanske buddhisme på en måde, så den har fået enorm udbredelse i Vesten. Han er en meget markant person med markante holdninger,” siger Jørn Borup.

Ikke alle bryder sig om Ole Nydahls markante holdninger, og det er blandt andet kommet til udtryk gennem konflikter de senere år, som bunder i lamaens anstrengte forhold til islam. Ole Nydahl har i mange år været en ihærdig kritiker af islam, som ifølge Jørn Borup er en religion, der for Ole Nydahl står i stik modsætning til hans egen frihedsideologi.

Den tibetanske læremester Rangjung Rigpe Dorje, som angiveligt var den 16. inkarnation af Karmapa, besøgte i 1974 Danmark. Det var ham, der instruerede danske unge i at grundlægge diamantvejsbuddhismen i Vesten. Han døde i 1981, og to forskellige tibetanske munke er siden trådt frem med en påstand om, at de er den 17. inkarnation. Det har skabt splid i de buddhistiske miljøer om, hvem der er den sande. Også herhjemme. – Foto: Ole Nordstrøm.
Den tibetanske læremester Rangjung Rigpe Dorje, som angiveligt var den 16. inkarnation af Karmapa, besøgte i 1974 Danmark. Det var ham, der instruerede danske unge i at grundlægge diamantvejsbuddhismen i Vesten. Han døde i 1981, og to forskellige tibetanske munke er siden trådt frem med en påstand om, at de er den 17. inkarnation. Det har skabt splid i de buddhistiske miljøer om, hvem der er den sande. Også herhjemme. – Foto: Ole Nordstrøm.

Ole Nydahl er kendt for sit forhold til fri sex, hurtige køretøjer og faldskærmsudspring. Det kan man blandt andet læse på hans hjemmeside, hvor han besvarer spørgsmål, og hvor hans syn på islam og Den Tredje Verden også kommer til udtryk. Her skriver han for eksempel til en læser, der vil vide mere om reinkarnation:

”Hvis vi udfører en masse negative handlinger i vores liv, eller hvis vi er nærige med penge, vil vi med stor sandsynlighed blive genfødt i Afrika, Sydamerika eller steder som disse. Hvis vi på den anden side har været grådige, men også gavmilde, vil vi muligvis blive genfødt i Nordamerika eller Europa,” svarer Ole Nydahl.

Det var markante holdninger som denne, der i 2019 fik organisationen Deutsche Buddistische Union (DBU) til at indlede en proces, der skulle munde ud i at ekskludere diamantvejen fra netværket af buddhistiske foreninger i Tyskland. Argumentet var Nydahls udtalelser om islam, som for eksempel på en video fra et møde i 2016, hvor lamaen blev bedt om at forholde sig til et islamistisk terrorangreb i Belgien.

”Det hele står i Koranen. At slå vantro ihjel. Stort problem, vi har skaffet os på halsen, ikke sandt? Folk skulle blot have læst Koranen. Så havde man måske heller ikke hentet så mange over grænsen? Eller hentet dem op af vandet endda,” sagde han på tysk.

Blandt danske buddhister har også forfatter Helle Merete Brix og Pegida-stifter Nicolai Sennels markeret sig med islamkritik. Men ifølge journalisten og trosfællen Erik Meier Carlsen er den hårde form for islamkritik, som Ole Nydahl står for, ikke funderet i buddhistisk tradition.

”Der er nogle skrifter i den tibetanske kultur, der handler om sammenstød med islam. Men der har ikke været tradition for så militant en modstand mod islam, som den man ser hos Ole Nydahl. Der bor mange muslimer i Tibet, og de lever fredeligt side om side med den øvrige befolkning,” siger han.

Kigger man på buddhismen i Danmark, er det imidlertid ikke Ole Nydahls islamkritik, men derimod en intern teologisk uenighed, der har skabt størst røre. Den begyndte, da den tibetanske lama Karmapa den 16. døde i 1981, og man i årene efter skulle finde dennes nye inkarnation. Her stod valget mellem to forskellige tibetanere.

Det fortæller Ole Nordstrøm, der også har været buddhist næsten så længe som Ole Nydahl og sad i bestyrelsen i Buddhistisk Center København, da Ole Nydahl oprettede det i 1972. Her var han formand og forretningsfører i i bevægelsen. Striden om, hvem af de to Karmapaer, der er den rigtige, har siden 1990’erne slået sprækker i det religiøse fællesskab. For hvor Ole Nydahl har peget på en, har de fleste andre danske buddhisther peget på en anden.

Det har for Ole Nordstrøm fået konsekvenser for hans forhold til Ole Nydahl som buddhistisk lærer.

”Jeg har ikke noget personligt imod Ole Nydahl. Vi var rigtig gode venner, og han var en god kammerat, mens vi var sammen. Så det var smerteligt, at det skulle skilles i to retninger,” siger Ole Nordstrøm.

Han tilskriver Ole Nydahls succes med diamantvejsbuddhismen, at han har været god til at gøre buddhismen tilgængelig for et vestligt publikum. Men det er måske også hans svaghed, forklarer Ole Nordstrøm.

”Han er en dygtig pioner, og det er han virkelig. Han har været god til at introducere buddhismen til vestlige forhold, således at folk kan praktisere den i hverdagen. Men der er ikke så mange af de høje lamaer eller buddhister i Danmark, der anerkender den samme Karmapa som ham. For det er mest buddhisme på et begynderniveau. Det går ikke så dybt og når ikke rigtigt ind til den tibetanske tradition, er der mange, der mener.”

Og det er Erik Meier Carlsen enig i. Han har praktiseret buddhisme i næsten lige så lang tid som Ole Nydahl, men repræsenterer en anden version af den tibetanske buddhisme. Ifølge buddhismeforskeren Jørn Borup kan Meier Carlsen og Ole Nydahl placeres i hver deres ende af spektret for buddhisme blandt etniske danskere i dag: Mens Ole Nydahl repræsenterer den vestliggjorte buddhisme, står Erik Meier Carlsen for den traditionelle tibetanske version.

Og det står han gerne ved selv.

”Jeg har aldrig betragtet Ole Nydahl som en valid lærer af buddhisme. Det har at gøre med denne særlig afart af tibetansk buddhisme, som han har udviklet. Den er til dels opstået i overensstemmelse med betydelige tibetanske mestre, men over årene er han i stigende grad kommet til at stå alene med sin egen version,” siger Erik Meier Carlsen, der sammenligner Ole Nydahl med en kristen vækkelsesprædikant, når han skal beskrive, hvordan den karismatiske lama er lykkedes med at udbrede sin diamantvejsbuddhisme til hele kloden.

”Hans egen version er i bund og grund ikke i god overensstemmelse med de helt afgørende elementer. Den er præget af det, jeg vil kalde en enorm selvhævdelse og fokusering på netop hans egen udlægning af buddhismen.”

For Erik Meier Carlsen har hans skepsis over for Ole Nydahl fra begyndelsen bundet i deres teologiske uenigheder. Over årene har han imidlertid også fået øjnene op for det, han kalder ”problematiske” sider ved lamaens person. Det gælder hans syn på islam og ikke mindst hans udsvævende liv.

”Han har haft en fantastisk tiltrækningskraft på kvinder, hvilket er mundet ud i en overordentlig omfattende erotisk aktivitet. Det har været meget kendt, og han har selv pralet med, at der har været en ny kvinde hver nat.”

Når det er sagt, er det formentlig Ole Nydahls vestliggjorte buddhisme, der vil løbe med sejren herhjemme, vurderer Erik Meier Carlsen. Han kalder de fleste buddhistiske miljøer i Danmark for ”problematiske” og mener, at de er præget af en overfladisk fascination af Dalai Lama, mens der ingen interesse er i at trænge ind i den tibetanske buddhismes historie og kultur.

”Jeg tror, den autentiske tibetanske buddhisme har en meget begrænset fremtid i Vesten. Min generation blev i forlængelse af ungdomsoprøret fascinerede, fordi vi kunne møde de tibetanske mestre komme ned fra højsletterne. Det var fuldstændig livsforandrende at møde folk fra så umoderne et samfund, fordi det var så isoleret. I dag har selv de største lærere vænnet sig til den vestlige tradition og livsstil, så de ikke på samme måde kan repræsentere den førmoderne visdom fra området,” siger han.

Kristeligt Dagblad har forelagt Ole Nydahl kritikken, som fremgår i denne artikel. Blandt andet, om hans buddhisme er for ”overfladisk” og for vestliggjort, og om han med sine kommentarer om islam politiserer buddhismen på en måde, der ikke er forenelig religionen. Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Ole Nydahl selv, men folk fra hans team ved Buddhistisk Center København har svaret skriftligt.

De skriver, at Lama Ole Nydahl nyder høj anseelse i Østen ”netop på grund af sin autentiske undervisningsmetode”. Derudover skriver de, at ”buddhisme ikke er politisk. Dog har de forskellige buddhistiske skoler i hele verden politiske overbevisninger” og at ”Lama Ole Nydahl har klart en kritisk holdning over for anskuelser, som ikke kan forenes med de vestlige menneskerettigheder.” Ole Nydahls kritik af islam er altså ”især rettet mod den politiske islam.”

Buddhistisk Center København ønsker ikke at forholde sig til kritikken af Ole Nydahls relationer til kvinder, da den vedrører privatlivet.