Landets menighedsråd har hundredvis af millioner kroner stående

Hvor velpolstrede bør landets menighedsråd være? Spørgsmålet melder sig, efter nyt årsregnskab viser, at der ligger mere end 600 millioner kroner rundt om i menighedsrådenes kasser

Selvom de frie midler er skrumpet de seneste par år, er det stadig femte år i træk, at der ligger mere end en halv milliard kroner ophobet rundt om i sognene. Et tal, der over årene har fået både politikere til at efterlyse, at kirkeskatten bliver sat ned og eksperter til at advare om, at folkekirken risikerer at miste sin opbakning i befolkningen.
Selvom de frie midler er skrumpet de seneste par år, er det stadig femte år i træk, at der ligger mere end en halv milliard kroner ophobet rundt om i sognene. Et tal, der over årene har fået både politikere til at efterlyse, at kirkeskatten bliver sat ned og eksperter til at advare om, at folkekirken risikerer at miste sin opbakning i befolkningen. Foto: Adam Garff.

Man kan dårligt sige, at landets sognekirker fattes penge.

Kirkeministeriet har netop færdiggjort folkekirkens seneste årsregnskab for 2017. Heraf fremgår det, at der lå 610 millioner kroner og lunede rundtom i de lokale menighedsråd, da regnskabsåret sluttede.

Det er penge, menigheds-rådene har fået ind hoved- sageligt igennem kirkeskatten, men som de ikke har fået brugt.

Pengene bliver i kirkens regnskab kaldt for ”frie midler”, hvilket betyder, at de i store træk ikke er øremærket til specielle projekter, men derimod kan bruges til alt fra nyt betræk på kirkebænkene til flere medhjælpere ved babysalmesang.

Selvom de frie midler er skrumpet de seneste par år, er det stadig femte år i træk, at der ligger mere end en halv milliard kroner ophobet rundtom i sognene. Et tal, der over årene har fået både politikere til at efterlyse, at kirkeskatten bliver sat ned, og eksperter til at advare om, at folkekirken risikerer at miste sin opbakning i befolkningen.

Ifølge kirkeminister Mette Bock (LA) er det vigtigt, at ingen kirker lægger til side uden at have gjort sig klare tanker om, hvad pengene skal bruges til.

”Mit håb er, at man i både menighedsrådene og provstierne tænker sig meget godt om, så man sørger for at have nok, hvis man står over for større renoveringer. Og ellers sørger man for at sænke kirkeskatten,” siger hun uden dog at ville sige, om hun tænker, at 600 millioner kroner er et udtryk for, at kirkerne faktisk lægger til side.

”Det er ikke noget, vi politisk kan begynde at blande os i, for det er en folkekirke og ikke en statskirke,” siger hun.

En vigtig del af folkekirkens økonomi bliver koordineret i provstierne. Her har man længe været opmærksom på problemstillingen med, at der ligger mange ubrugte midler ude i nogle menighedsråd, siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen, provst i Aarhus Søndre Provsti og tidligere formand for Provsteforenigen.

”Udfordringen er, at de enkelte menighedsråd har en meget høj grad af selvbestemmelse. Det betyder, at vi ikke kan gøre andet end at tydeliggøre problemstillingen på de årlige budgetsamråd, hvor provstiudvalgene kan kalde på den fælles ansvarlighed, så midlerne enten kan bruges til nye projekter eller måske ovenikøbet til at skrive kirkeskatten ned.

Hvis provstierne fik lov til at styre det hele med hård hånd, kunne vi godt få mængden af frie midler ned, så de blev brugt i fællesskabets ånd. Men det er spørgsmålet, om menighedsrådene er interesseret i det,” siger hun.

Det var ikke muligt i går at få en kommentar fra Landsforeningen af Menighedsråd om, hvorfor der bliver ved med at ligge så mange frie midler ude i menighedsrådene. Og om det er en god idé, at provstierne får større råderet over de enkelte menighedsråds penge.

Ifølge Peter Munk Christiansen, ekspert i offentlig udgiftspolitik og professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, er der dog ikke umiddelbart noget alarmerende i, at 600 millioner kroner står ubrugt hen i de lokale kirkekasser.

”Når man betaler sin kirkeskat, går man selvfølgelig ud fra, at det svarer cirka til, hvad der skal bruges i kirken. Og i den forbindelse kan 600 millioner virke som meget at have stående. Men der skal man huske, at pengene er fordelt ud på alle landets menighedsråd,” siger han.

Da der findes cirka 1700 menighedsråd rundtom i landet, svarer det i runde tal til, at hvert menighedsråd i gennemsnit har 350.000 kroner stående.

”Det er egentlig meget forståeligt, at man gerne vil have lidt på kistebunden. Man kan hurtigt få brugt et par hundredtusinder på uforudsete udgifter i en kirke,” siger han.