Landsbykirker begynder at holde vinterlukket for at spare

Kirker er efterhånden så mennesketomme, at de nu begynder at lukke hen over vinteren. To kirker i Salling Provsti ved Limfjorden har netop holdt sidste gudstjeneste og åbner først igen til påske, og samme vej går det på Djursland

Landsbykirkerne rundt om i landet står tomme.
Landsbykirkerne rundt om i landet står tomme. .

Når der ikke kommer flere end to-tre deltagere til hver gudstjeneste, så er det at ødsle med pengene, men der er jo heller ikke noget fællesskab at komme efter.

Sådan lyder det fra menighedsrådsformand for Sæby og Vile sogne i Nordjylland, Arne Bahn-Larsen, der sammen med resten af rådet har besluttet, at de to kirker skal have en vinterpause.

LÆS OGSÅ: Folkekirken vil kæmpe for lokalsamfundet

Men jeg synes da, at det er ærgerligt, at man skal komme dertil, siger han.

I Sæby og Vile kirker har man derfor holdt den sidste gudstjeneste i år. Kirkedørene åbnes kun for et enkelt julearrangement og en julegudstjeneste, ellers er der stille i de middelalderlige kirkerum frem til næste års påske.

Udgifterne til især opvarmning af kirkerne er så høje i forhold til fremmødet, at menighedsrådet mener, man godt kan forsvare at dreje kirkedørsnøglen om et halvt års tid.

I de senere år har temaet kirkelukninger især udspillet sig om Københavns kirker, men nu er turen kommet til de omkring 1700 landsbykirker fra middelalderen. En del af dem er sparsomt besøgt.

Salling Provsti ved Limfjorden råder over 33 kirker, men befolkningstallet er faldet, og det samme er kirkeskatten. Provst Susan Aaen forsøger at holde kirkelukningerne fra døren:

Intet menighedsråd vil lukke deres kirker. Så dér er vi ikke kommet til endnu. Men vi er i en proces, hvor vi vil forsøge på at bruge nogle af kirkerne langt mindre. Derfor må vi finde ud af, hvad vi vil prioritere i det kirkelige arbejde, og dermed hvor vi vil bruge flest penge, siger Susan Aaen.

Hun er selv præst i de berørte sogne Sæby og Vile. Tilsammen har de to sogne under 300 folkekirkemedlemmer, og ikke mange går i kirke om vinteren.

Til gengæld koster det omkring 3000 kroner at varme en kirke op til en gudstjeneste, oplyser Susan Aaen:

Vi kan jo mærke frustrationen over, at vi har et godt kirkeliv. Men den geografiske struktur er os på mange måder imod, når vi forsøger at holde alle kirker i fuld funktion. Det er jo ikke altid frugtbart at sprede kræfterne alt for meget. Vi har talt meget om det, før vi tog beslutningen om at tage to kirker delvist ud af drift. I det område, hvor kirkerne ligger, har vi en meget trofast menighed om sommeren, fordi der ligger mange sommerhuse, og de efterspørger faktisk flere gudstjenester om sommeren. Så der bliver ikke færre gudstjenester af, at vi holder to kirker vinterlukket.

I Syddjurs Provsti på Djursland går provst og menighedsråd med samme overvejelser. Her ligger 36 kirker, hovedsageligt middelalderkirker. To af dem var lukket tre måneder sidste vinter.

Det sparer dem 10.000 kroner at lukke en kirke i tre måneder. Sammen med menighedsrådene er provst Søren Peter Hansen ved at planlægge endnu en vinterlukning.

Vi bliver jo efterhånden meget klogere på, hvad det koster at drive kirkerne, siger han og tilføjer:

Siden 2008 har vi kørt et større energi- og miljøprojekt, og der kan vi se, hvad hver eneste dag i hver kirke koster.

En stor del af vores provsti bliver om sommeren meget større rent befolkningsmæssigt med mange forskellige turistattraktioner. Derfor vil det mest være aktuelt at spare på kirkerne om vinteren for at bruge pengene om sommeren. Men derfor er der alligevel kirker i provstiet, som man sagtens kan sommerlukke, siger Søren Peter Hansen.