Spørger man bredt i det folkekirkelige landskab, er der både ris og ros til biskoppernes beslutning om at knytte folkekirken op på et nationalt klimamål. Efter et bispemøde i sidste uge kunne biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, fortælle, at folkekirken inden for de næste 10 år vil gøre alt, hvad den kan for at reducere sin udledning af CO2 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Dermed slutter man sig til det mål, som et bredt folketingsflertal står bag gennem en klimalov, der blev vedtaget sidste måned.
Og det er helt naturligt, at folkekirken skal bidrage til det, mener formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard. Han pointerer, at der allerede i dag er mange initiativ i menighedsrådene, der bidrager til den grønne omstilling. Og de tager gerne flere i brug.
”Målsætningen om en reduktion på 70 procent CO2 er et nationalt mål. Den politiske målsætning handler i høj grad om signalværdi, som kan være med til at inspirere på globalt plan. Derfor skal vi være realistiske, men samtidig synes jeg, at det er på sin plads, at folkekirken bidrager til klimamålsætningen på linje med andre store aktører i samfundet,” siger han.
Søren Abildgaard har også et konkret forslag til, hvor man kan begynde. Hvis biskopperne vil gå forrest i klimakampen, kan de prøve at skære ned på egne flyrejser, mener han.
”Biskopperne kan stoppe med at flyve til møder i udlandet. Det er en diskussion i kirkerne i vores nabolande, men har ikke rigtig været på tale her. Jeg synes, det er oplagt at anvende alternativer som togtransport, hvis man individuelt vil gå forrest med et godt eksempel,” siger han.
En af de biskopper, der flyver meget, er Henning Toft Bro, som er biskop over Aalborg Stift. Han flyver jævnligt til København for at deltage i møder, hvor han er afhængig af flytransport for at kunne passe sin arbejdsopgaver, der blandt andet tæller medlemskab af præstemangelsudvalget, formand for folkekirkens IT-følgegruppe og samtalegruppe med metodistkirken.
”Det tager omtrent fem timer at rejse i tog fra Aalborg til København og fem timer tilbage igen. Jeg har simpelthen ikke tid til så lange rejser, når jeg også har et embede at passe i Aalborg Stift. Vi holder en del telefonmøder og Skype-møder, når det kan lade sig gøre. Når jeg flyver til København, er det for at deltage i møder, der ikke kan klares over Skype,” siger han.
Har I som bispekollegium talt om at skære ned på flyrejser generelt? Kunne I for eksempel ikke fravælge at flyve til bispevielser i andre nordiske lande?
”Nej, jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi har et embedsmæssigt fællesskab med de nordiske kirker. Det er vigtigt, at vi viser os, når de har noget at fejre, ligesom det er vigtigt, at vi får besøg af dem. Det mener jeg ikke, vi kan gå på kompromis med.”
Knap så begejstret for biskoppernes klimaambition er Peter Sander fra Brøndby Strand Kirke ved København. Han ser forslaget som en politisering af kirken.
”Kirken skal koncentrere sig om at forkynde evangeliet og om de øvrige kerneopgaver som for eksempel diakoni. Der er ikke noget galt i, at den enkelte kirke forsøger at være mere klimavenlig – det prøver vi også i min egen kirke – men folkekirken skal ikke have en officiel klima-politik, som denne arbejdsgruppe ser ud til at være det første skridt til,” siger han.
Peter Sander frygter desuden, at en så ambitiøs målsætning, som biskopperne har sat, vil gå ud over folkekirkens lokale forankring.
”Jeg forudser, at det vil kræve en betydelig centralisering af hele beslutningsprocessen i folkekirken, hvis den skal nå dette meget ambitiøse klimamål. Der vil sikkert være masser af CO2 at spare ved at tage forskellige beslutninger ud af menighedsrådenes hænder og beslutte tingene mere fra central hold. I sagens natur får de enkelte menighedsråd mindre at skulle have sagt, hvis biskopperne fremover vil til at bestemme, hvordan de bruger pengene på den mest grønne måde,” siger han.
Det er endnu ikke besluttet, hvordan folkekirken skal gribe målsætningen an. Til Kristeligt Dagblad har biskop Peter Fischer-Møller sagt, at det i hans øjne ikke er nødvendigt at centralisere for at nå målet. Det tror sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus, Anni Albæk, heller ikke. Hun bakker op om biskoppernes forslag.
”Vi kan i folkekirken være så bange for at være politiske, at vi glemmer det helt åbenlyse. Ja, klimakampen er politisk, men det behøver ikke at være partipolitisk at gøre noget for klimaet. Det skulle alle da gerne være interesserede i på tværs af politiske skel. Ingen kan efterhånden være i tvivl om, hvad klimaforandringerne gør ved kloden, så jeg er rigtig glad for, at biskopperne kommer med dette forslag nu,” siger hun.
På Samsø bliver der allerede nu gjort noget for at gøre kirkerne mere klimavenlige, fortæller Johannes Bartholdy Glenthøj, der er sognepræst på øen. Han mener selv, at det er vigtigt at gøre noget for klimaet, men stiller sig skeptisk an over for biskoppernes forslag om en samlet målsætning for folkekirken.
”Jeg undrede mig lidt over, at det kom så pludseligt uden at have været en bred kirkelig debat. Det virker lidt ufolkeligt. Lad os gøre noget for klimaet, men lad det ikke være på bekostning af kirkens kerneopgave. Det frygter jeg, at det kan blive, men det må tiden vise,” siger sognepræsten, som har et forslag til et kirkeligt tiltag i klimakampen:
”Der er mange faktorer i spil i klimaspørgsmålet. Ét er, at mange mennesker bor alene. Derfor kunne folkekirken sætte vigtigheden af ægteskabet på dagsordenen og hjælpe folk til at blive sammen i stedet for at gå fra hinanden. Så er der færre lejligheder at varme op,” siger han.