Prøv avisen

Landskabsarkitekter: Klassiske kirkegårde stresser os

Arkitekterne er ikke ude i et korstog mod den traditionelle kirkegård. Men de understreger, at den er udtryk for en kirkegård, som var moderne for over 100 år siden. I dag vil de fleste danskere tilbage til naturen. Her er det en traditionel kirkegård ved en landsbykirke i Sydsjælland. - Foto: Jørgen Bausager

Kirkegårdenes snorlige stier og sirligt klippede hække omkring firkantede arealer virker stressende på en moderne dansker. Derfor skal uplejet natur have lov at brede sig på kirkegårdene, mener eksperter

Ud med buksbom og perlegrus og ind med den vilde danske natur. To landskabsarkitekter bruger nu den seneste landvinding inden for arkitektur til at gøre op med vores traditionelle opfattelse af, at en dansk kirkegård kun skal bestå af små haver og snorlige stier.

På kirkegårde landet over oplever man netop nu, at den ledige jord vokser hastigt i takt med det stigende antal urnebegravelser og fraflytning fra dele af landet. Kirkegårdseksperter anslår, at der er plads til mellem 50 og 60 millioner begravelser i den kirkegårdsjord, som findes lige nu. Med det nuværende dødstal betyder det, at halvdelen kunne undværes.

Det har fået de to landskabsarkitekter Anne Galmar og Anne Dorthe Vestergaard fra arkitektformaet VEGA Landskab til at rette deres opmærksomhed mod de danske kirkegårde.

”Det er vores forslag, at i stedet for at udlægge de ledige områder med endnu mere perlegrus eller græs, så kan man for de samme penge plante store træer, buske og stauder. Det vil give en kirkegård, hvor man kan følge årstidernes skiften i stedet for det statisk stedsegrønne, og et nyt hverdagsrekreativt område for byen eller landsbyen,” siger Anne Galmar, som senest har præsenteret idéerne for landets gravere på salgsmessen Kirkens Forum i Fredericia.

Arkitekterne er ikke ude i et korstog mod den traditionelle kirkegård. Men de understreger, at den er udtryk for en kirkegård, som var moderne for over 100 år siden. I dag vil de fleste danskere tilbage til naturen.

De to arkitekter bruger det evidensbaserede landskabsdesign i deres projekter. Det er en forskning, som har sit udspring i USA og handler om, hvilke fysiske omgivelser mennesker befinder sig bedst i, og som herhjemme især er anvendt i hospitalsarkitekturen.

”Den seneste forskning inden for evidensbaseret landskabsdesign viser, at når vi møder den strikse orden, som karakteriserer mange kirkegårde i dag, så bliver vi stressede. Vi bruger simpelthen flere af hjernens ressourcer på at opfatte det meget regulerede. Omvendt finder vi meget mere ro, når vi færdes i omgivelser med vildtvoksende og uordnet natur,” siger Anne Galmar og tilføjer, at der til de stressreducerende faktorer på en kirkegård hører en stor planterigdom, stilhed og naturpræg og et afslappet ophold, hvor der er mulighed for leg og bevægelse, også for børn.

Landskabsarkitekt Susanne Guldager har siden 1980 arbejdet som konsulent og rådgiver på de danske kirkegårde.

”Den traditionelle kirkegård gav os tidligere tryghed, fordi vi lod os indordne under regelmæssigheden. Det gør vi ikke længere. I dag er tendensen, at vi skal tilbage til naturen og derfor opstår der eksperimenter med skovkirkegårde og strandkirkegårde. Nu er vi mere naturromantiske og vil gerne have vores sidste hvile i naturens skød, som man også mente for 200 år siden under romantikken. Der er tale om en cirkulær udvikling. Derfor giver det god mening fremover, at vi skal bløde op på de stive kirkegårde og finde grønne udtryk, som passer os moderne mennesker i dag,” siger Susanne Guldager.

Adjunkt og ph.d. i parkforvaltning Christian Philip Kjøller er ansat på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i København. Han har besøgt et bredt udsnit af de danske kirkegårde.

”Den nye tendens går i retning af en mere naturlig beplantning på kirkegårdene frem for det traditionelle udtryk. Men det er et broget billede, som tegner sig. Bevægelsen mod mere natur er markant større i Østdanmark, måske fordi landboen i Vestdanmark har rigeligt af den i forvejen,” siger Christian Philip Møller.

Han peger på, at kirkegården i dag reelt er ”bagud”, fordi den er præget af de valg af gravstedstyper, som blev foretaget for 20-25 år siden.

”Derfor er der brug for en diskussion af, hvordan en fremtidig kirkegårdskultur kan se ud, og om den kan få generationer til at mødes eller tværtimod vil skabe to modsatrettede kulturer, som skal rummes på kirkegårdene. Udviklingen går så hurtigt, at vi om ikke ret lang tid kan have kirkegårde ude i landsognene, hvor der ikke længere foretages begravelser,” siger Christian Philip Kjøller, som tilføjer, at hans skrækscenarie i fremtiden er en gammel middelalderkirke midt på en grøn græsplæne, fordi alle grave efterhånden er blevet sløjfet.

Graver i Trustrup på Djursland Stig Malmose tror, at de fleste landsbygravere ligesom ham selv ikke har fået lavet en egentlig udviklingsplan.

Udviklingsplanen er en langsigtet strategi for, hvordan kirkegården kan tilpasses nutidens og fremtidens behov efter nogle overordnede mål.

”Hvis man gerne vil ændre kirkegårdens udseende fra det traditionelle til et nyt, når der bliver ledige arealer, er vi mange, der er begyndt at plante stauder, buske, træer og blomster, som er med til at gøre kirkegården til et rart sted at komme. Som graver er det også en helt anden fornemmelse at skulle få noget til at gro frem for at holde noget nede. Men det kræver, at dialogen er i orden med det lokale menighedsråd, som bestemmer over kirkegården, der jo også skal skaffe pengene til ændringerne, hvis det er nødvendigt,” siger Stig Malmose.

Flere gravere er i samarbejde med deres menighedsråd begyndt at ændre på den traditionelle kirkegårds udseende, når der opstår tomme arealer. I stedet for græs og perlegrus planter de blomster, stauder, buske og træer. Her pibler nye georginer frem midt i alt det stedsegrønne på Gram Kirkegård mellem Ribe og Haderslev på de tomme gravsteder. - Foto: Stig Malmose