Prøv avisen

Landsretten slår fast: Evangelists stifter begik kvaksalveri

Østre Landsret har i dag afgjort, at den 46-årige Niels-Christian Hedegaard har brudt loven om sundhedsfaglig virksomhed. Foto: Jens Nørgaard Larsen Denmark

Landsretten stadfæster dom og straffer Evangeliststifter med 40.000 kroner for behandlingen af psykisk syge

Psykisk syge blev behandlet med flere dages bøn og faste, og det har nu kostet manden bag den omstridte kristne sekt Evangelist en bøde på 40.000 kroner for kvaksalveri.

Østre Landsret fastslår tirsdag, at den 46-årige Niels-Christian Hedegaard har brudt loven om sundhedsfaglig virksomhed, populært sagt ved at udøve kvaksalveri. Dermed stadfæster landsretten dommen fra Retten i Hillerød.

LÆS OGSÅ:
Evangelist-leder dømt for kvaksalveri

Stifteren af Evangelist ankede dommen i byretten for frifindelse, mens anklagemyndigheden også ankede, fordi den mente, at bøden skulle være 100.000 kroner i stedet

De psykisk syge personer, der kom i behandling på Evangelists bosteder, skulle droppe den antipsykotiske medicin, som deres læger havde ordineret dem, og i stedet skulle de så kureres med tre døgns bøn og faste.

En kvinde i behandling fortalte under retssagen, hvordan hun oplevede behandlingen som psykisk terror, hvor hun skulle smile på kommando og bede konstant.

Tidligere under retssagen har Niels-Christian Hedegaard forklaret, at han fik idéen til behandlingen af sindslidende igennem sit forhold til Gud, der ifølge Niels-Christian Hedegaard selv taler til ham hver dag.

LÆS OGSÅ:Frikirken Evangelist tæt på opløsning

Politiet gik ind i sagen mod Evangelist i 2009, da tv-programmet Operation X havde vist, hvordan bevægelsen tog medicinen fra de psykisk syge og i stedet forsøgte at kurere dem ved at uddrive deres dæmoner.