Forestil dig, at du er kristendomslærer og skal fortælle om Jesus i en klasse, hvor over halvdelen af eleverne er muslimer. Ville du udelukkende holde dig til den kristne skildring eller også bruge lidt tid på at forklare, hvordan han beskrives i islam?
Spørger man Hans Christiansen, der er skoleleder på Lindeskovskolen i Guldborgsund Kommune på Falster, giver det sidste mest mening.
”Vi har over 80 procent tosprogede elever hos os, så når vores lærere skal undervise i Jesus, er det oplagt at nævne, at det er den samme Jesus, som mange af eleverne kender fra Koranen. På samme måde giver det mening at forklare vores katolske elever, at konfirmationen minder om deres kommunion. Det er generelt lettere for eleverne at forstå undervisningen, når der refereres til en religion, de i forvejen kender og bruger. Af den grund kunne man godt begynde at undervise i andre religioner noget tidligere i folkeskolen,” siger skolelederen.
I går beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan de røde støttepartier er klar til at brede kristendomsfaget i folkeskolen ud, så der allerede fra 1. klasse undervises i flere religioner. Opfordringen kom fra Religionslærerforeningens formand, John Rydahl, der også gerne ser fagets navn ændret til ”Religion”, så det ifølge ham passer ind i en tid, hvor mange elever i folkeskolen er muslimer.
Og flere af landets folkeskoler med mange tosprogede elever oplever, at der kan være fordele ved at tænke andre religioner ind i undervisningen tidligere. Det gælder blandt andet Martin Hyldgaard Larsen, der er skoleleder på Nørrevangsskolen i Randers.
”Vi har 22 forskellige nationaliteter hos os, og jeg synes, at vi beriger hinanden ved at drage paralleller mellem den viden og de erfaringer, vi hver især har. Derfor er der noget skævt over ikke at nævne andre religioner før efter 6. klasse,” siger han.
Ifølge Martin Hyldgaard Larsen er den største udfordring for faget dog dets navn. Det hænder, at han taler med forældre, som vil have deres børn fritaget fra undervisningen, fordi de er bange for, at det er et forkyndende fag.
”Kristendomskundskab handler om værdier, og hvordan vi er sammen som mennesker. Men nogle af vores elever kommer fra en kultur uden trosfrihed, og derfor er forældrene bekymrede. Jeg talte engang med en somalisk mor, som spurgte, hvad jeg selv ville have gjort, hvis jeg boede i det land, hun kom fra, og der stod ’islam’ på skemaet. Der kom jeg til kort. Jeg synes, navnet religion sender et bedre signal til både forældre og elever og samtidig er mere dækkende,” siger han.
På H.C. Andersen Skolen i Odense så skoleleder Anna Vadgaard også gerne, at navnet blev ændret, da man derved kan undgå misforståelser og gøre, at alle elever føler sig inkluderet. Hun tror ikke, at en navneændring behøver at ændre fagets fokus meget.
”Eleverne skal lære om kristendommen og om, hvordan vores kultur er påvirket af den kristne tro og de kristne værdier. Det kan de fortsat komme til, selvom faget hedder religion, og der drages paralleller til andre religioner. Når det er sagt, så oplever vi ikke problemer med faget hos os, selvom 80-85 procent af eleverne er tosprogede. Men jeg tror ikke, man undgår at tale om andre religioner i undervisningen. Vores lærere følger læreplanen, men de gør sikkert også mere end det,” siger hun.
Ellekærskolen i Aarhus har over 80 procent tosprogede elever. Her har viceskoleleder Christian Wibe Nielsen også en fornemmelse af, at kristendomsfaget fungerer godt i sin nuværende form. Men han så gerne, at man gjorde det til et religionsfag og i samme omgang gjorde det obligatorisk.
”Det er rigtig klogt at undervise eleverne i de store religioner tidligt. Vi kan lige så godt komme i gang. Hos os følger lærerne den samme læseplan som alle andre, men alle elevernes spørgsmål bliver besvaret. Og der, hvor det gavner læseplanen, inddrager vi de erfaringer, vi tænker børnene må have,” siger han.
Thomas Christian Trønning, der er skoleleder på den multikulturelle Møllevangskolen i Aarhus, ser omvendt ikke nogen problemer ved faget i sin nuværende form. Det vigtige er ifølge ham, at faget ikke er forkyndende, men giver eleverne en bedre forståelse af deres omverden.
”Det må være op til politikerne, hvis de skulle ønske, at faget ændrer navn og karakter, herunder at faget i så fald også skal udbydes til de store elever.”