Lektor: Kristendommen er kærlighedens religion

Kærlighed betød helt konkret at hjælpe mennesker i nød, da ordene om det dobbelte kærlighedsbud i søndagens prædikentekst faldt i jødisk kontekst for 2000 år siden, siger lektor i teologi

Der er mange årsager til og forklaringer på, hvorfor kristendommen ifølge lektor i teologi Lars Sandbeck endte med at revolutionere religionens verden. Teksten, der skal prædikes over i morgen, er uden tvivl en af dem.

I teksten bliver Jesus spurgt, hvad det største bud i loven er. Her svarer han, at hele loven hviler på to bud, der står lige: Du skal elske Gud, og du skal elske din næste som dig selv.

Det er et af flere eksempler i Bibelen på, at der bliver sat lighedstegn mellem det at tjene Gud og det at tjene mennesker. Det har skabt både det unikke gudsbillede og den unikke etik, som findes i kristendommen, vurderer Lars Sandbeck, der arbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

”I de fleste religioner er der en vertikal akse, hvor mennesker skal stræbe opad mod Gud. Men når Jesus gør næstekærlighedsbuddet lige med buddet om at elske Gud, bliver den vertikale akse lagt ned og gjort horisontal. At der ikke kan skelnes mellem at elske Gud og medmennesket, går igen flere steder i Det Nye Testamente, men her i teksten er det formuleret direkte som et bud.”

At disse tekster og prædiketeksten til i morgen siger, at man skal elske mennesker for at elske Gud, peger tilbage på det, som teologer kalder inkarnationen – at Gud blev menneske i Jesus af Nazaret, lyder det fra Lars Sandbeck.

”Ligesom i andre religioner skal man i kristendommen stræbe opad og forsøge at blive ligesom Gud. Men modsat de andre religioner steg Gud ifølge kristendommen ned og blev menneske. Man skal altså blive ligesom den Gud, hvis væsen det er at stige ned, tage en tjeners skikkelse på og ofre sig selv af kærlighed til andre. Det er den dybeste pointe i kristendommens gudsbillede, hvilket også er årsagen til, at kristendommen er kærlighedens religion.”

For nogle vil et begreb som kærlighed være svært at definere. Det var det formentlig ikke på Jesu tid, da ordene til prædiketeksten blev formuleret, mener Lars Sandbeck: Kærlighed var ikke en følelse eller mental tilstand, men først og fremmest noget, man udøvede.

”Det betød helt konkret at hjælpe mennesker i nød. Det var ikke nødvendigvis en psykologisk følelse. Kærlighed var noget, man viste og gjorde til glæde og gavn for andre mennesker, også selvom det kunne koste én livet. Det var jo det, Jesus gjorde,” siger Lars Sandbeck og tilføjer, at den forståelse af kærlighed på mange måder kan være lettere at forlige sig med end den følelsesmæssige forståelse af begrebet, mange har i dag.

”Det kan være svært at fremtvinge en følelse som kærlighed. Derfor synes jeg faktisk, at det er frisættende, at buddet om at elske din næste først og fremmest fordrer handling af os. Samtidig forudsætter kærlighedsbuddet, at kærligheden er det skabte formål med menneskelivet. Dybest set vil vi kærligheden. Vi længes naturligt efter Gud, men vi er blevet forvirrede af syndens egoistiske tanker og kærlighedsløse begær. Derfor må Gud gribe ind og føre os tilbage på rette spor.”