Lettere at få behandling for alkoholmisbrug

Rapport foreslår mere behandling og en ændret dansk drikkekultur, men først skal der regnes på prisen

200.000 danskere er afhængige af alkohol, og det misbrug koster årligt samfundet ca.10 mia.kr. 60.000 børn vokser op i familier, der er styret af alkohol, og 6,3 procent af alle dødsfald blandt mænd skyldes druk. Alligevel bruges kun 100 mio. kr., eller hvad der svarer til en procent af de samfundsmæssige omkostninger på behandling, og det er alt for lidt.

Det er en af konklusionerne i Kornum-rapporten, der udkommer om få uger.

Rapporten er lavet af den arbejdsgruppe, som daværende sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S) nedsatte for snart tre år siden. Gruppen skulle kulegrave hele alkoholområdet herhjemme og komme med anbefalinger til, hvad der skulle gøres. Med i gruppen har siddet repræsentanter for alle organisationer, der har med alkoholmisbrug at gøre, og for bordenden har socialdirektør i Ribe Amt Kirsten Kornum siddet. Hun har lagt navn til både arbejdsgruppen og rapporten.

Ifølge den bliver der brugt alt for få ressourcer på behandling, og arbejdsgruppen foreslår, at det skal blive meget nemmere at komme i behandling. I dag er der et meget stift henvisningssystem, som betyder, at det kun er amtets misbrugskonsulent, der kan henvise til et behandlingshjem, men arbejdsgruppen foreslår, at de praktiserende læger også får denne mulighed. Det betyder, at der bliver kortere vej til behandling for den alkoholiker, som henvender sig for at komme ud af sit misbrug, og han kan blive henvist, mens han har motivationen til at gøre noget ved sit drikkeri. Der skal også oprettes flere behandlingspladser, såvel ambulante som dyre døgnbehandlingshjem, der især kommer de meget afhængige til gode. Desuden skal kvaliteten forbedres, og de pårørende, og ikke mindst børnene i misbrugerhjem, skal have mere hjælp.

Alkoholkulturen

Om anbefalingerne bliver ført ud i livet er nu op til regeringen, som har nedsat en arbejdsgruppe, der skal regne på, hvad det vil koste at øge indsatsen på behandlingsområdet, så alkoholikere, der har behov for afvænning, hurtigere får et behandlingstilbud. Gruppen forventes at have et bud på økonomien til foråret.

Et andet vigtigt punkt i rapporten er alkoholkulturen, som skal ændres.

- Det centrale i rapporten er den danske alkoholkultur, hvor vi accepterer drikkeri til hverdag og på offentlige steder, og hvor danske børn og unge har europarekord i druk. Vi ved, at det er muligt at ændre på kultur, der har med alkohol at gøre. I dag er det ikke velanset at køre bil, når man har drukket, og man drikker ikke på arbejdspladsen længere, siger udviklingsleder i Blå Kors, Filip Engsig-Karup, der har siddet med i udvalget.

Et andet medlem af Kornum-udvalget er leder af Videnscenter om Alkohol, Peter Aarestrup. Han mener ikke, at det er muligt at ændre den danske alkoholkultur radikalt, men siger, at man kan være mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser den har.

- Vi skal snakke med børn og unge om deres store forbrug, men det er svært, når man selv sidder og fylder sig. Jeg mener ikke, man skal være storebror og løfte pegefingeren over for familierne, men man kan godt pege på, at der er et stort problem. Og så er det naturligt, at samfundet går ind og håndhæver de regler, der allerede er. For eksempel skal kassedamen kontrollere, at hun ikke sælger alkohol til børn under 15 år, og værtshusejerne skal sikre sig, at kunderne er over 18 år, siger Peter Aarestrup.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk