Ligestilling er et af vor tids mest ophedede debatemner. Det trækker fronterne op, uanset om det gælder løn, bestyrelsesposter eller religion.
Et nyt og længe ventet udspil til en samlet lov for trossamfund viser også, at ligestilling har været det måske mest betændte emne for Trossamfundsudvalget, der blev nedsat i 2014 af den daværende radikale kirkeminister Manu Sareen, i dag folketingskandidat for Alternativet.
Af indstillingen fremgår det nemlig, at et flertal på seks ud af otte medlemmer ønsker, at trossamfund skal overholde ligestillingskrav for at blive anerkendt, og at det skal foregå med tilbagevirkende kraft.
Det fremgår også af udvalgets bud på et lovforslag, hvor det eksplicit står, at trossamfund skal være ”organiseret i overenstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.” Det bemærkes dog, at dette alene er flertallets forslag, og regeringen kan heller ikke ”uden videre” tilslutte sig det, lyder det i en pressemeddelelse.
Professor Hanne Petersen fra Københavns Universitet er en af del af dette flertal:
”I betragtning af det religiøse landskabs diversitet og kontroverserne omkring blandt andet visse muslimske trossamfunds syn på køn, så jeg havde jeg måske forventet, at flertallets forslag kunne blive accepteret. Men det gør det måske også. Det er spændende, hvordan regeringen vil se på det. Også fordi lovforslaget gør uskrevne regler i det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund til skreven lov,” siger Hanne Petersen.
Hun erkender, at det er et kontroversielt emne.
”Det er et ømtåleligt og vanskeligt spørgsmål, og udvalget var klar over, at det også i forhold til gamle allerede anerkendte trossamfund som det mosaiske og katolske kunne være et problem at stille krav om, at de blev ’organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene’,” siger Hanne Petersen.
”Men det er længe siden, at der blev stillet langt mere vidtgående krav til folkekirken om at acceptere kvindelige præster i slutningen af 1940’erne. Vi lever vi i det 21. århundrede, hvor der sker udviklinger og ændringer, og vi er interesseret i, at alle trossamfund forholder sig til disse ændringer,” siger Hanne Petersen og henviser til, at Folketinget i december 2016 vedtog en lovændring i ægteskabsloven, der gjorde, at personer, der får vielsesbemyndigelse, skal gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
”Så der er allerede en bevægelse i gang. Og der bør efter flertallets opfattelse ikke diskrimineres imellem trossamfund,” siger Hanne Petersen.
Også teologiprofessor Peter Lodberg fra Aarhus Universitet forudser, at ligestillingsspørgsmålet for trossamfund vil præge den politiske debat trods regeringens udmelding om, at veletablerede anerkendte trossamfund ikke er i søgelyset.
Han er sammen med udvalgets formand Hans Gammeltoft-Hansen del af det mindretal, som var imod skærpede ligestillingskrav.
”Det er helt klart, at regeringen har en udfordring, fordi den med imamloven meget tydeligt har talt for, at trossamfund i højere grad skal overholde demokratiske spilleregler. Derfor er det spørgsmål om ligestilling, der balances over for de grundlæggende frihedsrettigheder. Men regeringen står i et dilemma, som den også gør, når man diskuterer, om kvinder skal have lovgivningsmæssig ret til at være med i selskabsbestyrelser. Men det har vi jo ikke lovgivet om, det har vi klaret igennem dansk frihedstradition og traditionen for uddannelse og oplysning,” siger Peter Lodberg.
At et flertal i Trossamfundsudvalget taler for, at trossamfund skal overholde regler om ligestilling mellem kønnene, er ganske symptomatisk for tidens tilgang til religion. Det siger Brian Arly Jacobsen, lektor ved Københavns Universitet med religion og politik som forskningsområde.
”Seksualitet og køn har igennem længere tid været en lakmustest i forhold til muslimernes tradition, og de spørgsmål har nu spredt sig til alle trossamfund. Det spændende er så, om de vil adoptere et andet syn på ligestilling, hvis det bliver aktuelt. Ligestilling har jo også været diskuteret omkring katolikker, men det har ikke skabt så stor debat, som det gør i forhold til muslimerne i øjeblikket,” siger Brian Arly Jacobsen.