”Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.”
Sådan siger Jesus blandt andet i søndagens evangelietekst, og han siger det som optakt til påskefejringen i Jerusalem. Alle tilhørerne vil have forstået billedet af hvedekornet, for på Jesu tid var agerbrug indtægtskilde for de fleste, der boede i området, og hveden var udbredt. Det fortæller Carsten Vang, der er lektor i teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus.
”Vi ved meget om, hvilke afgrøder man har dyrket på den tid, fordi arkæologer finder rester af dem, ligesom man i dag er i stand til at lave pollenanalyser af jordlagene. For eksempel har man i det bibelske Israel fundet nedgravede siloer, som har været brugt til at opbevare byg og hvede,” fortæller han og tilføjer:
”Der er også fundet mange tærskepladser. Det har man haft på store, flade klippeområder, hvor man har lagt det høstede korn ud og tærsket det – enten ved hjælp af en okse, som har trådt kernerne ud af aksene, eller ved hjælp af en tærskeslæde, som bonden har stået på, imens den er blevet trukket igennem kornet af en okse eller et æsel.”
I et bjergrigt landskab som det, der findes i dele af det nuværende Israel, er korn blevet dyrket i dalene, mens der især er blevet dyrket vin og oliven på bjergskråninger, hvor man har lavet terrasser – heraf findes mange helt tilbage fra Jesu tid stadig i dag, forklarer Carsten Vang.
”Oliven har været af stor betydning, fordi man har brugt olivenolie til mange forskellige ting. Det har været brugt i maden, i olielamper, til religiøs salvelse og til personlig pleje,” siger han.
Derudover har man på den tid dyrket blandt andet hirse, spelt, hør, bønner, kikærter og løg. Dengang var byerne små, og langt de fleste ernærede sig som småbønder på landet. Men også i byerne var man engageret i landbrug, for her boede de store jordbesiddere, som havde mange slaver og daglejere i landsbyerne til at dyrke storbøndernes godser.
”Allerede omkring 850 år før Jesu fødsel var meget af landbrugsjorden ejet af storbønder. Det kan vi også se i Det Gamle Testamente, hvor flere af profeterne går i rette med dem, der ivrigt rager jord til sig fra de små, selvstændige bønder,” siger Carsten Vang.
Tilbage til evangelieteksten, som foregår lige før den jødiske påskefejring. Netop i påsketiden brugte man nyhøstet byg til de usyrede brød, man spiste til minde om udvandringen fra Egypten. Og jøderne lavede i forbindelse med påsken et førsteafgrødeoffer af byggen i templet i Jerusalem, forklarer Carsten Vang.
”Og faktisk falder den efterfølgende kristne pinsefest på det tidspunkt, hvor man havde en jødisk fejring af årets hvedehøst, den såkaldte ugefest”