Prøv avisen

Lille by debatterer tiger-meditation

Det er et besøg på Tigerens Rede, som har til huse i bygningerne på billedet, der har fået sindene i kog i den lille by Gedved. Foto: Tigerens Rede

Beskyldninger og en hård tone på Facebook har skabt splid i jysk by, efter otteårige skoleelever skulle besøge det lokale spirituelle center, der af nogle borgere opfattes som en sekt

Debatten om, hvorvidt et lokalt spirituelt center i Gedved er en sekt eller ej, har sat sit præg på den lille by tæt på Horsens.

Det fortæller Per Johansson, som i februar nægtede at sende sin otteårige datter på skolebesøg til Tigerens Rede, som centeret hedder. Han ser debatten som et udtryk for, at Gedved-borgere er trætte af, at sekten, som han kalder Tigerens Rede, har infiltreret byen.

”Byen er blevet delt. Tigerens Rede har ligget her i mange år, men nu er der kommet følelser i klemme,” siger han.

Tigerens Rede har 70 fast tilknyttede brugere, som har daglig gang i centeret, hvor de mediterer og følger undervisning i meditation og tantra, en spirituel form for samvær mellem mand og kvinde, der også kan rumme seksuel praksis. De 70 voksne bor ikke på centeret, men rundtom i byen, hvor de arbejder og passer deres familieliv som alle andre. Mange af de 70 er flyttet til Gedved for at følge undervisning hos Tigerens Redes leder, Anne Sophie Jørgensen. Ifølge Per Johansson og Marianne Willert, en anden lokal Gedved-borger, som forholder sig stærkt kritisk til Tigerens Rede, er problemet netop, at medlemmer af Tigerens Rede bestrider nøglefunktioner i det lille samfund.

”En ikke uvæsentlig del af denne sekts medlemmer er beskæftiget inden for børneopdragelse,” siger Marianne Willert. ”Den 'virkelighed', der beskrives af medlemmer derfra, kan minde om 'storhedsforestillinger' og 'bizarre vrangforestillinger'. Det er de selvsamme mennesker, der skal vejlede psykisk syge mennesker i at komme tilbage på rette spor eller undervise og opdrage børn i institutioner og i skolen.”

Per Johanssonfortæller, hvordan han oplever, at børnene i skolen opdeles i ”tigerbørn” og ”ikke-tigerbørn”, og at hans datter spørger, om hun må gå til ”tigerspring”, som er en fysisk praksis, der skal ”gøre børnene fortrolige med deres krop” ifølge organisationens hjemmeside.

”Børn er ikke i stand til at bedømme, hvor grænsen går. Pludselig begynder de at få tilbud om at komme derover efter skole med vennerne. Det er også fint nok, men børn husker, at de fik tilbudt saftevand i nogle hyggelige lokaler, og så er det, at det i min verden går fuldstændig galt. Jeg mener nu, at det stikker så dybt, at vi ikke kan lade det være,” siger han.

Anne Sophie Jørgensen, der leder Tigerens Rede, er ærgerlig over den megen omtale, debatten har genereret.

”Jeg har boet i Gedved i 28 år, siden jeg startede etableringen af Tigerens Rede, og det er første gang, der har været problemer med folk i byen. Ellers har vi levet stille og fredeligt her i Gedved,” siger hun og fortsætter:

”Det her er ikke skepsis, men hetz. Det er ubehageligt og uforståeligt. Vi har ikke generet nogen. Vi passer vores arbejde, og det gør vi fuldstændig i overensstemmelse med landets love.”

Sognepræst i byen, Jytte Dueholm Ibsen, kalder Tigerens Rede ufarlig. Hun mener ikke, at debatten har haft de store konsekvenser.

”Jeg fornemmer ikke nogen opdeling. Det er nok det samme som husmandsbørn og gårdmandsbørn, seminariebørn og lægebørn. Børnene fra Tigerens Rede kommer glad og gerne til alt det, vi laver med skolen, som for eksempel julegudstjenester,” forklarer hun.

”De (Tigerens Rede, red.) bor i byen og er selvfølgelig anderledes end mange andre, der bor her. Men set fra min stol er det ikke 'værre', end da der boede en masse lærere her, da Gedved var en seminarieby.”

Men Per Johansson lægger dog ikke skjul på, at han føler sig utryg.

”Vi er rystede og føler os utrygge i vores hverdag, det er da ikke så underligt. Der er mennesker, der ikke hilser på os mere,” siger han.

Ovenpå sagen har han sammen med sin kone besluttet helt at trække datteren ud af skolen.

På byens Facebook-gruppe er hverdagen vendt tilbage, her ønsker de fleste borgere at dæmpe gemytterne.

”Jeg er selv en af de forældre, der har en dreng i 2. klasse, som har fulgt med i debatten. Jeg har virkelig krummet tæer over alt det, der er blevet skrevet. Jeg håber inderligt ikke, at det har skabt splid i forældregruppen, som skal fungere i flere år endnu. Vi har børn, som leger med børn, hvis forældre kommer i TR, som har måtte høre på meget. De mennesker er blevet kaldt for en kult og en sekt. I min optik er det meget respektløst. Og jeg håber inderligt, at sagen ender her - den skulle ikke have været gået så langt,” skriver Karina Legarth Onsager, en borger i byen.