Mens sognepræst Per Ramsdal er sendt på teologisk efteruddannelse af sin biskop efter at have afvist Jesu fysiske opstandelse, er andre præster ikke blege for at tilslutte sig hans udsagn.
En præst på Fyn siger ifølge Fyens Stiftstidende, at hun ikke tror, at Jesus opstod i fysisk form.
Biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt ser ikke noget problem i det syn.
Hvad har du helt konkret opfordret præsten på Fyn til?
”Om og hvad jeg taler med præster i stiftet om, går jeg ikke i avisen med.”
Ok. Men hvordan kan en præst sige, at vedkommende ikke tror på den fysiske opstandelse?
”Generelt vil jeg sige, at vi som præster skal forkynde inden for bekendelsesgrundlaget. Men hvordan opstandelsen er foregået, kan man ikke sige meget konkret om. Og derfor kan man udmærket sige, at Jesus ikke opstod med det samme legeme, han havde, da han døde.”
Præsten på Fyn siger, hvad hun ikke tror på. Er det ikke vigtigere for en præst at fortælle, hvad hun tror på?
”Det er vigtigt, at vi får en samtale om, hvad vi tror, når vi tror på opstandelsen og det evige liv. Det gælder selvfølgelig også præster, og derfor har jeg opfordret præsterne på Fyn til at tage en åben debat om, hvad opstandelsen betyder for os, både når vi lever, og når vi skal dø. Jeg vil gerne flytte fokus fra, hvordan opstandelsen fandt sted til, hvorfor den fandt sted.”
Per Ramsdal skulle til samtale med sin biskop og er nu på et halvt års teologisk efteruddannelse. Hvad er forskellen på, hvad Ramsdal har sagt, og hvad præsten under dit tilsyn har sagt, siden hun ikke skal til samtale?
”Jeg kan ikke gå ind i Per Ramsdal-sagen. Men selvfølgelig ville jeg reagere, hvis en præst sagde, at vedkommende ikke tror på Jesu opstandelse. Det er af nogle netmedier fremgået, at jeg ikke ville reagere i det tilfælde. Men det ville jeg. Opstandelsen er fundamentet for den kristne tro.”
Så for at forstå dig ret: Er det i orden at sige nej til Jesu fysiske opstandelse, mens problemet er at sige nej til opstandelsen som sådan?
"Når man siger ’fysisk’, så er man inde og fortælle, præcist hvordan han opstod. At det er den samme krop før og efter. Men læser du de nytestamentlige beretninger, så er det ikke så entydigt. Nogle beretter, hvordan Jesus kan gå igennem en lukket dør. Der er forskellige beretninger, som skal tolkes, og det er der plads til inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Nogen tænker måske, at hvis man ikke tror på en fysisk opstandelse, så tror man ikke på opstandelsen. Men sådan hænger det ikke sammen.”
Men for nogle forekommer det lidt luftigt. Hvis det ikke var en fysisk opstandelse, hvad var det så?
”Det er en begivenhed af en karakter, som folk blev ramt af og stadig bliver ramt af. Kvinderne ved graven var målløse, og de løb deres vej. Så der har helt klart været en begivenhed. Men hvordan den har taget sig ud, er et mysterium.”
Hvad tror du selv på, når du siger mysterium?
”Jeg tror på opstandelsen, jeg tror, at Jesus er opstået fra de døde, og at døden ikke får det sidste ord. Det er et mysterium. Man kan også sige, at evigheden slog ned i tilværelsen den påskemorgen. Der skete noget, som vendte op og ned på tilværelsen for dem, som havde fulgt Jesus. Den Jesus, de så dø, og som de begravede, er nu levende til stede hos dem med håb og tro. Sådan er det også i dag. Graven er tom, og stenen er væltet fra, men vi risikerer at låse os for meget fast, hvis vi siger, at det skete på den måde og i den form og den krop.”
Hvad er alternativet til en krop; var han et spøgelse?
”Nej, han var ikke noget spøgelse."
Men hvad taler vi om, hvis vi ikke taler om en krop eller et spøgelse?
”Jesus er til stede hos disciplene efter opstandelsen. Han møder kvinden ved graven og siger hendes navn. Han bryder brødet og spiser nadver med sine disciple. Det er der meget krop i; at man bryder brødet, og at ens navn bliver nævnt.”
Hvorfor så ikke bare sige, at opstandelsen var fysisk, hvis der er meget krop i de handlinger?
”Det må man også gerne sige. Men jeg tror, at en del så vil tro, at han så ud ligesom du og jeg. Det er lidt på samme måde som at tale om opstandelsen efter døden. Jeg ville da gerne, om det var sådan, at vi opstod og skulle spise flødeskumskager med dem, vi har mistet, og fysisk være sammen, som vi kendte hinanden. Men det er muligt, at Guds virkelighed er større. Hvis jeg låser mig fast på, at det er lige præcis den måde, det skal foregå på, så har jeg låst Gud fast og gjort ham mindre, end han er.”
Så vi kan ikke komme det nærmere end, at det er et mysterium?
”Ikke her i avisen i hvert fald. Men vi kommer det nærmere hver søndag i kirken, når vi hører Hans ord, sidder til bords med ham, synger salmer og beder til ham.”
Måtte jeg som præst under dit tilsyn sige, at jeg ikke tror på opstandelsen?
”Siger man sådan, vil jeg reagere på det.”
Må man som præst sige, at man ikke tror på noget overnaturligt eller metafysisk?
”Det kommer an på, hvad man lægger i det overnaturlige. Siger man, ’jeg tror ikke på Gud’, så vil jeg reagere på det.”
Kristendommen hviler på noget uforklarligt, som kræver tro. Præster afviser den fysiske opstandelse, fordi den ”gradbøjer naturlovene” eller er ”for overnaturlig”. Hvorfor skulle det være sværere at tro på den fysiske opstandelse end at tro på Guds eksistens, som i lige så høj grad er et spørgsmål om tro?
”Det tror jeg heller ikke, det er. Undertiden er det måske endda nemmere at tro på det fysisk, for eksempel som jeg nævner det ovenfor, når jeg selv forestiller mig opstandelsen efter døden. Det giver krop til min tro og mit håb. Men man risikerer at låse sig fast til et bestemt billede, når man siger, at det var lige præcist sådan, det var, og det kan måske holde nogen væk fra troen og gøre Gud for lille.”
Nogle mener, at når biskopper og sognepræster diskuterer nuancerne i Jesu opstandelse, så ender I med at være umulige at forstå. Kan du se den fare?
”Ja, det kan jeg tydeligt se faren for. Det er et relevant spørgsmål. Det er et problem, hvis man får den opfattelse, at præster ikke tror på opstandelsen og det evige liv. Det gør de. Men omvendt kan det også for nogen være en åbning – man kan få interesse for troen ved at høre, at der er rum for forskellige måder at forstå det med opstandelsen på.”