Diskussion af gudstjenester fortsatte til langt ud på natten

Nøglen til en ordentlig drøftelse af rammerne for gudstjenesten er at få alle sogne med, lød det i går på en liturgikonference i Haslev. Her blev der gjort status over det liturgiarbejde, der foregår i folkekirken i disse år

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var vært for konferencen, der i år løb af stablen for femte gang. Ønsket var at danne et forum for samtale om gudstjenestens rammer på tværs af faggrupper, og det er ikke blevet mindre relevant, efter at landets biskopper i slutningen af 2016 igangsatte et større arbejde med at kigge på den folkekirkelige liturgi og fremtiden for den.
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var vært for konferencen, der i år løb af stablen for femte gang. Ønsket var at danne et forum for samtale om gudstjenestens rammer på tværs af faggrupper, og det er ikke blevet mindre relevant, efter at landets biskopper i slutningen af 2016 igangsatte et større arbejde med at kigge på den folkekirkelige liturgi og fremtiden for den. Foto: Kåre Gade.

”En af jer har spurgt mig, hvordan det kunne være, at der til den her konference er program helt indtil klokken tre om natten,” grinede Tine Illum onsdag formiddag foran en fuld foredragssal i det sydsjællandske Haslev.

Hun er sognepræst ved Sdr. Bjert nær Kolding, men også konferenceleder, og ordene faldt, da hun rundede årets konference om liturgi, altså rammerne for gudstjenester, af. Her havde omtrent 50 præster, organister og også få menighedsrådsmedlemmer i tre dage været samlet til dels et væld af gudstjenester og dels oplæg og workshops om liturgi med inputs fra blandt andet Norge og England.

Liturgi er et brandvarmt emne. Sjældent har en foredragssal været så fuld af kommentarer og spørgsmål, og sjældent har en ordstyrer haft så svært ved at overholde tiden for et konferenceprogram.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var vært for konferencen, der i år løb af stablen for femte gang. Ønsket var at danne et forum for samtale om gudstjenestens rammer på tværs af faggrupper, og det er ikke blevet mindre relevant, efter at landets biskopper i slutningen af 2016 igangsatte et større arbejde med at kigge på den folkekirkelige liturgi og fremtiden for den.

Netop biskopperne var også repræsenteret i onsdagens program. Viborg-biskop Henrik Stubkjær stod på talerstolen for at orientere om liturgiarbejdet, hvor tre ekspertgrupper har fået til opgave at kigge på henholdsvis autorisation (fastlæggelse af rammer for gudstjenester), dåb og nadver og gudstjenesten mere specifikt. De skal skabe et fundament for en drøftelse af liturgi i folkekirken. For er rammerne for gudstjenester, som de skal være, eller bør en større frihed tænkes med ind?

”Vi skal arbejde med at gøre gudstjenesten relevant. Det gør vi ikke ved at lave det hele om, men ved at zoome ind på vores rødder og der, hvor vi finder næring,” sagde biskoppen, der dog ikke kunne berette meget fra det igangværende arbejde i de to af grupperne, der endnu ikke har udgivet deres rapporter.

Biskoppernes beslutning om at lave ekspertgrupper uden at inddrage lægfolk som eksempelvis almindelige menighedsrådsmedlemmer har tidligere mødt kritik, blandt andet i Kristeligt Dagblads debatspalter. Men betydningen af lægfolkenes deltagelse i det liturgiske arbejde blev betonet, da organist ved Haslev Kirke Peter Arendt, som sidder i den ene af de tre faggrupper, blandede sig i diskussionen:

”I min optik er det vigtigste ved vores arbejde de pixiudgaver, som også bliver lavet, og hvor lixtallet er væsentligt lavere end i rapporterne. For de skal bruges til at få menighedsrådene i gang med at tale med om liturgien. Det nytter ikke at sige, at det har menighedsrådene ikke forstand på. Da de i Norge fik en liturgireform, foregik samtalen i alle kirker, så det kan lade sig gøre,” sagde han.

En holdning, som Henrik Stubkjær tilsluttede sig, idet han opfordrede alle tilstedeværende til at tage den pixibog, der er lavet af autorisationsudvalget, med hjem i deres lokale sogne. Således lød det også fra biskoppen, at alle menighedsråd desuden vil få tilsendt eksemplarer af pixibøgerne, så samtalen rundtom i landet kan begynde.

Tine Illum, der også sidder i en af de tre ekspertgrupper, lod ligeledes liturgiens væsentlighed for den brede befolkning skinne igennem i sine afsluttende bemærkninger:

”Når vi har meget at tale om, skyldes det, at liturgi er alt for vigtigt til at overlade til dogmatikerne. Der er mange flere, som har med gudstjenestens liv at gøre, og dem skal vi have på banen,” sagde hun, inden mødet blev afsluttet.