Prøv avisen

Diskussion af gudstjenester fortsatte til langt ud på natten

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var vært for konferencen, der i år løb af stablen for femte gang. Ønsket var at danne et forum for samtale om gudstjenestens rammer på tværs af faggrupper, og det er ikke blevet mindre relevant, efter at landets biskopper i slutningen af 2016 igangsatte et større arbejde med at kigge på den folkekirkelige liturgi og fremtiden for den. Foto: Kåre Gade

Nøglen til en ordentlig drøftelse af rammerne for gudstjenesten er at få alle sogne med, lød det i går på en liturgikonference i Haslev. Her blev der gjort status over det liturgiarbejde, der foregår i folkekirken i disse år

”En af jer har spurgt mig, hvordan det kunne være, at der til den her konference er program helt indtil klokken tre om natten,” grinede Tine Illum onsdag formiddag foran en fuld foredragssal i det sydsjællandske Haslev.

Hun er sognepræst ved Sdr. Bjert nær Kolding, men også konferenceleder, og ordene faldt, da hun rundede årets konference om liturgi, altså rammerne for gudstjenester, af. Her havde omtrent 50 præster, organister og også få menighedsrådsmedlemmer i tre dage været samlet til dels et væld af gudstjenester og dels oplæg og workshops om liturgi med inputs fra blandt andet Norge og England.

Liturgi er et brandvarmt emne. Sjældent har en foredragssal været så fuld af kommentarer og spørgsmål, og sjældent har en ordstyrer haft så svært ved at overholde tiden for et konferenceprogram.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var vært for konferencen, der i år løb af stablen for femte gang. Ønsket var at danne et forum for samtale om gudstjenestens rammer på tværs af faggrupper, og det er ikke blevet mindre relevant, efter at landets biskopper i slutningen af 2016 igangsatte et større arbejde med at kigge på den folkekirkelige liturgi og fremtiden for den.

Netop biskopperne var også repræsenteret i onsdagens program. Viborg-biskop Henrik Stubkjær stod på talerstolen for at orientere om liturgiarbejdet, hvor tre ekspertgrupper har fået til opgave at kigge på henholdsvis autorisation (fastlæggelse af rammer for gudstjenester), dåb og nadver og gudstjenesten mere specifikt. De skal skabe et fundament for en drøftelse af liturgi i folkekirken. For er rammerne for gudstjenester, som de skal være, eller bør en større frihed tænkes med ind?