Flere lytter til Morgenandagten: Det giver ro i sindet og en god start på dagen

Man kan følge med i morgenandagten fra Københavns Domkirke hver morgen fra sit fjernsyn eller radio. Men der er også et fysisk fællesskab i kirkerummet

Morgenandagten bliver sendt live hver dag på DR2 og P2 fra Domkirken. Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morgenandagten bliver sendt live hver dag på DR2 og P2 fra Domkirken. Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Så snart man træder ind ad glasdørene, bliver kroppen varmet op. Den varme fornemmelse skyldes blandt andet to varmeapperater, Domkirken i København fik installeret i december efter et uheld, der resulterede i konstant gennemtræk. Men fornemmelsen har også noget med stemningen at gøre.

Kirketjeneren hilser med et ”godmorgen”. De få kirkegængere, der er mødt op, giver også alle hinanden en stille hilsen. Det eneste, der indikerer, at denne morgenandagt bliver transmitteret til både radio og live-tv, er et skilt ved indgangen, en smal mikrofon på en engel oppe ved alteret og et par diskrete kameraer, der ligner overvågningskameraer. Alle sidder stille og venter, indtil præsten og koret, der alle har sorte kapper på, stiller sig frem. Andagten går i gang, og stort set alle de otte fremmødte kirkegængere ved, hvornår man skal rejse sig op og sætte sig ned.

En af dem, der sidder i kirkeskibet og lytter til præst Steffen Ringgaard Andresen, er 67-årige Ulla Groth. Hun bor tæt på Domkirken og er kommet der i over 20 år. Det giver hende ”ro i sindet og en rigtig god start på dagen” at være med til morgenandagten. Hun hører ofte ”Morgenandagten” på P2, men foretrækker at være til stede i kirken, hvor hun også er frivillig en gang i mellem.

”Rummet gør simpelthen forskellen. Musikken er bedre, og jeg lytter meget mere koncentreret, end hvis jeg hører med hjemmefra,” siger hun.

Når hun lytter med fra sit hjem, bliver hun ofte distraheret af alle mulige ting.

”Så ser jeg på min potteplante og tænker: Den trænger måske til noget vand.” Og det synes hun er ærgerligt, for ”der er altid noget, man kan tage med sig og tænke over i løbet af dagen, som præsten har talt om, eller som vi har sunget om – at være mere opmærksom eller sætte mere pris på forskellige ting”.

For eksempel takkede Steffen Ringgaard Andresen Gud, Helligånden og Jesus for, at ”vi tør søge dig, når bekymringer truer med at knuse vores livskraft” i dagens morgenandagt. Den taknemmlighed vil Ulla Groth tage med sig denne dag, hvor livskraften skal holdes ved lige trods corona, afstand og ensomhed.

Langt størstedelen af dem, der lytter til eller ser ”Morgenandagten”, gør det via en radio eller et tv. Og det er præst Steffen Ringgaard Andresen opmærksom på, men forsøger dog stadig at være naturligt til stede i rummet.

”Der må ikke gå for meget pastorat i det. Så jeg tænker over min stemme og mit kropssprog,” siger han og fortæller, at han har fået mange henvendelser fra folk, der siger, at de er glade for at kunne følge med i morgenandagten.

”Det er en oase for rigtig mange mennesker. En vigtig oase, især i den tid, vi lever i, hvor meget er flydende og skrøbeligt. Hér er det vigtigt at have noget, der samler os. Vi samles om morgenandagten, der giver livsoplysning og trøst i sit indhold, men også bare som signal er det vigtigt,” siger han.

Den lille forsamling tager mundbind og det varme overtøj på igen, da andagten er slut, og en enkelt af kirkegængerne får en arm af Steffen Ringgaard Andresen at støtte sig til, da hun går ud af kirken. Glasdørene åbnes, og man mærker kulden udefra, der står i kontrast til varmen fra kirkerummet.