Interviewet er ved at nærme sig sin afslutning, da idéhistoriker Peter Aaboe Sørensen rejser sig fra sin stol. Han skal strække sig, men fortæller i samme åndedrag om den sorg, som han lever med hver eneste dag, og som han først nu kommer ind på. For seks år siden mistede han sin ældste søn. Han var endt i et tragisk stofmisbrug og døde blot 19 år gammel.
”Det er ikke noget, som er skjult. Men det er et tragisk tab, som er så forkert. Når jeg står ved hans grav, tænker jeg tit, at det skulle have været mig og ikke ham så ung,” siger Peter Aaboe Sørensen.
Han er berørt. Der er ikke mange ord at knytte til tabet. Når denne smertefulde del af Peter Aaboe Sørensens liv alligevel fortjener at blive nævnt i en artikel, hvor idéhistorikeren udfolder betydningen af morgendagens prædikentekst, så er det, fordi tabet tilføjer en dybde til Peter Aaboe Sørensens forståelse af livets betydningsfuldhed.
Selvom han har mistet det mest dyrebare i sit liv, så er Jesu ord ”I er jordens salt” et udtryk for det helt særlige forhold, som knytter sig til livet.
”Det er en præcis, enkel og dyb sætning. Salt er det, der giver smag. Salt er også det, der holder maden frisk, bevarer den. Og så er salt værnet mod det smagløse, mod ligegyldigheden,” siger Peter Aaboe Sørensen og tilføjer det åndelige betydningslag:
”Denne ene sætning er et budskab om, at livet er gennemtrængt af Guds sandhed. Jeg vil sige det på den måde, at livet har betydning.”
Han understreger, at hans afsæt for forståelsen ikke er som teologisk ekspert.
”Jeg er ikke teologisk uddannet, og jeg har ikke detail-specifik viden om Bibelen. Men Bibelen er for mig menneskets fantastiske fortælling om Gud, der skabte mennesket. Og så er jeg ret sikker på, at det er i Vor Herres ånd, at også en som mig kan åbne Bibelen og se, hvad der sker,” smiler idéhistorikeren.
Peter Aaboe Sørensen er ikke færdig med at hive perspektiver ud af denne ene sætning, som indleder morgendagens prædikentekst. Uden at sige det eksplicit får Jesus med de få ord udtrykt, at mennesket ikke står alene.
”Der står ikke, at du er jordens salt, men I er jordens salt. Livet er en mellemmenneskelig affære. Du er ikke ene om livet. Det er ikke den enkeltes liv og et spørgsmål om, hvordan jeg realiserer mit liv,” siger Peter Aaboe Sørensen.
Dermed rører han også ved det, som er essensen i hans forståelse af troen.
”Vi er som mennesker forbundne med noget, som er større end os. Eller sagt på en anden måde minder Bibelen os om, at vi skal besinde os på, at der er noget, som unddrager sig vores beherskelse. Troen er interessant, fordi den peger hen på noget, som er andet og mere end os.”
Selvom Peter Aaboe Sørensen har mistet et af sine fire børn og derfor nemt kunne være endt i desillusion, så bærer han troen på en større meningssammenhæng, som rækker ud over det enkelte menneske.
”Ofte undersøger vi, hvad verden er, med logikkens og naturvidenskabens briller. Meget kan forklares, men der er også noget, som unddrager sig vores forklaring, og det at ville forklare, hvad verden er, rummer en afgrænsende tænkning.”
Bibelen og den kristne tænkning kommer med et andet perspektiv.
”Vi lever også med det forhold, at verden bare er, at den findes. En gåde, som ikke kan forklares. Det vigtigste er ikke, hvad vi er, men at vi er. Der er en betydning, der gør sig gældende, som vi ikke selv er årsag til, men som vi sidder midt i – noget, der er større end os.”
Som idéhistoriker er Peter Aaboe Sørensen selvsagt stærkt optaget af filosofisk tænkning. Han ønsker at gøre den vedkommende i forhold til det levede liv. Og så er det en filosofisk tænkning, som trækker dybe tråde ind i teologien. Siden 2007 har han været en del af Løgstrup Biblioteket, der arbejder på at udgive samtlige Løgstrups værker. Løgstrups tanker om det værdifulde, skabte liv, har naglet sig fast i idéhistorikeren.
”At livet er, det er en gådefuldhed. Man kan også tale om livet som en hændelse,” siger Peter Aaboe Sørensen og reflekterer over ordet hændelse:
”Vi siger, at ’det er det bedste, som er hændt mig’. I det udtryk ligger, at det er noget, som er skænket os. Et liv, vi er givet, og i den ånd er vi forpligtiget til at tage vare på det.”
Fra sit vindue på 6. sal på sit universitetskontor kan han se ned på bænke med studerende omgivet af få træer og grønt. Et sted i det forholdsvis nye universitetsbyggeri, hvor Peter Aaboe Sørensen ser mellemmenneskeligt liv. Med yderligere refleksioner over dagens prædikentekst griber han ud efter et citat fra forfatteren Fjodor Dostojevskij:
”Ikke alene miraklet er mirakuløst, virkeligheden er det også.”
Sådan tænker Peter Aaboe Sørensen om det liv, hvor han har mistet sit mest dyrebare, sin søn.
Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?
Jeg ville tale om livets salt forstået som det, der har betydning og er for dyrebart til at blive ødslet bort i ligegyldighed.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?
Det 3. bud: at du skal holde hviledagen hellig. Vi skal værne om eftertænksomhedens sted.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
En gudstjeneste, hvor jeg udsættes for en prædiken, der er vedkommende, forståelig og angår det levede liv.
Hvordan er dit gudsbillede?
Gud varetager mennesket der, hvor mennesket ikke længere slår til eller rækker. Gud holder ikke bare hånden over, men også under mennesket.