Det er ikke bare døden, der rejser de store religiøse og eksistentielle spørgsmål. Det gør også fødslen, mener jordemoder Christina Prinds, der netop har afleveret en ph.d.-afhandling om kvinders overvejelser i forbindelse med at blive mor.
”Fødsel og død begynder og slutter vores livsrejse, og man har i Danmark i flere år forsket i åndelige og eksistentielle emner i forbindelse med den ene del af livet. Nemlig hos alvorligt syge, døende og deres pårørende i erkendelsen af, at døden skaber en eksistentiel udfordring. Hvorimod det at blive mor primært opfattes som en glædelig begivenhed, der ikke aktualiserer de samme følelser og overvejelser,” siger hun og henviser til en spørgeskemaundersøgelse med 517 førstegangsfødende, hun har lavet i forbindelse med sin afhandling.
Den peger ifølge Christina Prinds på, at det at blive mor skaber spørgsmål om formålet med livet og dets sårbarhed. Overvejelser, som også døden genererer. Samlet svarede 75 procent af kvinderne bekræftende på, at tanker om mening og formål i livet har ændret sig i forbindelse med, at de har født et barn.
For eksempel svarer 78 procent af kvinderne ja til udsagnet ”At få et barn fik mig til at tænke mere på liv og død”. 88 procent svarer ja til ”At få et barn fik mig til at tænke mere på livets sårbarhed”. Og 64 procent af kvinderne svarer i undersøgelsen ja til udsagnet ”At blive mor fik mig til at tænke på noget større end mig selv”.
”Det fortæller, at netop store livsspørgsmål bliver aktuelle, når man pludselig står med et lille nyt menneske, man selv har givet liv til,” siger Christina Prinds, der nu i et nyt studie undersøger, hvordan kvinders bøns- og meditationspraksis er, efter at de har født.
Hun peger på, at sundhedsvæsenet typisk har fokus på det fødselstekniske og de risici, der kan være i forbindelse med at være gravid og føde.
”Men der kan mangle en anerkendelse af, at en kvinde som menneske er i en vigtig proces i livet på samme måde, som man kan være det, når man er svært syg eller døende. Et helt konkret eksempel på forskellen mellem den måde, man forholder sig til begyndelsen og slutningen af livet på, er, at Sundhedsstyrelsen har anbefalinger for den palliative indsats, som indbefatter såkaldte åndelige behov. Det samme ser man ikke for gravide,” siger Christina Prinds.
Hun fortæller, at der bestemt er fokus på psykologiske og sociale behov hos gravide og fødende kvinder, men ikke de mere eksistentielle udfordringer. Der er her en historisk delforklaring, mener hun:
”Da man flyttede graviditeten og fødslen som livsbegivenhed ind i sundhedsvæsenet i 1960'erne, flyttede man det ind i en helt særlig terminologi, som udelader nogle aspekter af den livsbegivenhed, som er meget vigtig og definerende for kvinder,” siger Christina Prinds som modsætning til, at hovedparten af fødslerne før 1960'erne foregik i hjemmet:
”Når man har en livsbegivenhed hjemme, er det en lokal familiebegivenhed med plads til de store tanker, mere end det primært er en begivenhed med fokus på risiko, som det kan blive til i sundhedsvæsenet.”
Hun understreger, at selvom hun har fokus på kvinderne, er det også en omvæltning for mænd at blive fædre, men den biologiske forandring kan ifølge hende ikke sammenlignes, og derfor fokuserer hun i undersøgelsen på det ene køn.
Når man stiller Christina Prinds spørgsmålet, hvordan situationen for mødrene kan ændres, så de får plads til at dele og drøfte deres eksistentielle overvejelser, svarer hun, at det ikke nødvendigvis kun er en opgave for sundhedsvæsenet. Herfra spørger man for eksempel gravide kvinder, om de ryger eller drikker. Men det er ikke sådan, at Christina Prinds forestiller sig, jordemødre skal til at spørge kvinderne om, hvad de tænker om liv og død.
”Det sidste er spørgsmål i en helt anden kategori og mere en måde at se livsbegivenheden på. Jeg forestiller mig ikke, at man laver særlige anbefalinger i forhold til eksistentielle og eventuelt religiøse eller spirituelle overvejelser. Men måske kan man i de eksisterende retningslinjer for svangreomsorgen være opmærksom på, hvordan graviditet, fødsel og barsel kan være eksistentielt forandrende. Og at en sådan forandring har betydning for vores overvejelser og valg som mennesker,” siger hun og tilføjer:
”Og det er vigtigt at vide noget om i vores omsorg for gravide, fødende og barslende kvinder og deres familier.”