Prøv avisen

Livets mening

Ifølge kristendommen er livets mening ikke noget, der er fiks og færdigt uden om os, skriver Niels Henrik Gregersen i denne uges uddrag fra debatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside www.religion.dk

Livets mening

Spørgsmål: Jeg vil spørge om, hvad der er meningen med livet i kristendommen?

Mvh. Patricia

Vigerslev Allé skole (8.V)

Forskningsprofessor Niels Henrik Gregersen svarer: Kristendommen kender ikke nogen totalløsninger på spørgsmålet om livets mening, som om vi skal handle lige præcis sådan og sådan - og så giver - vips - livet lige pludselig mening for dig. Men fordi livet er skabt og givet os af Gud, så er livet en invitation fra Gud til dig og mig og alle og enhver. Vi skal ikke først til at skabe livets mening fra et nulpunkt, som om der ikke var noget ved verden uden vores indsats.

Men livets mening er heller ikke noget, der er fiks og færdigt uden om os. For vi skal jo selv sige ja til livets invitation. Det tager som regel et helt liv at lære det. Klarest er kristendommens pointe sagt i dåbens ord, hvor Jesus siger: »Se, jeg er med jer alle dage ind til verdens ende« (Matt. 28, 20).

Det er ikke os, der skal finde vejen til Gud, for pointen er, at Gud har fundet os forinden - og ønsker at finde enhver. Det er det, vi skal tune os ind på i vores liv i livets mange former: kammeratskab, venskab, kærlighed, arbejde, glæde, leg, humor.

Livets mening skal med andre ord prøves af og bruges. Men Guds mening for os er også noget, som vi simpelthen bliver nødt til at tro på, når det hele ærligt talt ikke er særligt morsomt eller smukt.

God fornøjelse!

Niels Henrik Gregersen

Bar-Mitzva

Spørgsmål: Hvad er en Bar-Mitzva? Jeg ved, at det kunne minde om en dansk konfirmation. Det er noget, der bliver fejret for de unge, når de når en vis alder. Men er der noget specielt, man skal gøre, eller der foregår, ved sådan en Bar-Mitzva??

Ditte

Pensioneret skolelærer Aron Skop svarer: Når jødiske drenge bliver 13 år, bliver de Bar-Mitzva, som er er et hebraisk ord, som betyder, at man bliver »forpligtet«. Det vil sige, at man fra 13-års alderen bliver regnet med i forbindelse med gudstjeneste, idet der f.eks. skal være mindst 10 mandlige deltagere over 13 år til stede, for at man kan holde en offentlig gudstjeneste. Når drengen bliver Bar-Mitzva, bliver han altså religiøst myndig.

Forberedelsen af drengens Bar-Mitzva foregår som regel fra 12-årsalderen, hvor han deltager i speciel Bar-Mitzva-undervisning. Dels skal han lære om jødedommens grundpiller, d.v.s. de jødiske fester, jødiske morallove og jødisk levevis. Eksempelvis skal han kende til de jødiske spiseregler.

Men han skal også forberedes til at kunne synge et stykke af Toraen, d.v.s. »De fem Mosebøger«, i synagogen på sin Bar-Mitzva-sabbat, som er den lørdag, der er nærmest hans fødselsdato, og hvis han er meget musikalsk, får han også lov til at synge et stykke af sabbatens profetafsnit. Alt dette forbereder han sig på i året før Bar-Mitzva-højtideligheden. Det hele foregår på hebraisk, så det kræver faktisk ikke så lidt af drengen.

Men de fleste drenge ser alligevel hen til deres første »optræden« i synagogen med stor glæde. På Bar-Mitzva-sabbaten bliver han velsignet i synagogen, og han får desuden en personlig tale af rabbineren.

Når så alt dette er overstået, holdes der om aftenen fest for drengen med familie og venner - og der kan Bar-Mitzva-drengen forvente sig lige så mange dejlige gaver, som det er tilfældet ved en kristen konfirmation.

Med venlig hilsen

Aron Skop

Viden om hinanden er vigtig

Spørgsmål: Gør det en forskel mellem kristne og muslimer, hvis muslimske imamer og kristne præster uddannes i begge religioner?

Sima

Imam Fatih Alev svarer: Det vil aldrig skade en imam at få undervisning i de kristnes tro. Ligeledes vil jeg ikke mene, at præster vil lide skade af at lære om muslimers tro.

Det vil dog skade begge parter, hvis de udtaler sig om hinandens tro uden at have korrekt viden om, hvad det er, de andre egentlig tror på.

En imam, der har et godt kendskab til kristendommen, vil ikke være med til at skabe myter om de kristne. Ligeledes vil en præst, der har et godt kendskab til islam, ikke være med til at skabe myter om muslimer. Hvis enkelte præster og imamer alligevel mod bedre vidende udbreder myter i deres menighed om »de andre«, så skyldes det sikkert et brist i deres personlighed, som kommer til udtryk ved snæversyn og fanatisme.

Venlig hilsen

Fatih Alev