Præst vil ikke strejke: Som kirke kan vi ikke tage almindelige mennesker som gidsel

Min opgave er at tjene menigheden, ikke penge, siger sognepræst, som hverken vil strejke eller lockoutes på grund af overenskomster. Men også præster har brug for, at livet hænger sammen, siger foreningsformand

Jeg synes ikke, vi som kirke kan være bekendt at tage almindelige mennesker som gidsel. Jeg vil ikke nægte mennesker i livskrise tjeneste, hvis de kommer til mig,” siger præst Christian Roar Pedersen.
Jeg synes ikke, vi som kirke kan være bekendt at tage almindelige mennesker som gidsel. Jeg vil ikke nægte mennesker i livskrise tjeneste, hvis de kommer til mig,” siger præst Christian Roar Pedersen. Foto: Privatfoto.

Står kampen for bedre arbejdsvilkår over en præsts kald til at tjene menigheden?

Spørger man Christian Roar Pedersen, er svaret et klart nej. Alligevel risikerer sognepræsten i de nordjyske sogne Hals og Hou at måtte lade kaldet komme i anden række på grund af de igangværende overenskomstforhandlinger for knap 750.000 ansatte.

De seneste dage har offentlige arbejdsgivere varslet lockout af over 400.000 overenskomstansatte fra den 10. april, og blandt dem er Christian Roar Pedersen. I går undersøgte sognepræsten, om han kunne nå at undgå konflikten, hvis han meldte sig ud af sin fagforening, Præsteforeningen.

”Det overvejer jeg i øjeblikket, for mit embedssyn er på spil. Jeg synes ikke, det harmonerer med præsteembedet at strejke eller blive lockoutet. Jeg er sat i embede for at tjene menigheden og ikke primært for at tjene penge,” siger han

Ifølge Kirkeministeriet er cirka 1800 af landets omkring 2000 folkekirkepræster tjenstemandsansatte, som ikke rammes af konflikten. Men en lockout vil stadig gå ud over mange kirkelige handlinger. Christian Roar Pedersen har blandt andet konfirmationer i april.

”Så skal de unge sige, at de ikke blev konfirmeret, fordi præsten skulle have mere i løn. Det er absurd. Jeg synes ikke, vi som kirke kan være bekendt at tage almindelige mennesker som gidsel. Jeg vil ikke nægte mennesker i livskrise tjeneste, hvis de kommer til mig,” siger han.

Dilemmaet mellem at følge sit kald eller sin fagforening er de seneste dage blevet diskuteret af flere præster på blandt andet sociale medier. Her får Christian Roar Pedersen blandt andet opbakning fra præst ved Høve og Havrebjerg valgmenigheder i Sydvestsjælland Nana Hauge, som dog ikke selv er omfattet af konflikten.

”Det er et spørgsmål, om man vil være loyal over for sine kolleger, eller om man prioriterer de mennesker, man er kaldet til at tjene,” skrev hun blandt andet på Facebook i går.

I Christianskirken i Lyngby mener den overenskomst- ansatte sognepræst Lisa Tikkanen Pagh dog, at strejken er på sin plads.

”Ligesom mange andre offentligt ansatte arbejder vi ikke for at tjene penge eller realisere os selv, men fordi vi føler os kaldet til at gøre en forskel. Men vi har også et almindeligt hverdagsliv med forsikringer og andre almindelige udgifter, der skal betales, og her er vi en del af det offentliges lønsystem. Det er jo ikke menigheden, der samler ind til os,” siger sognepræsten, som også har konfirmationer i april.

”Jeg har talt med mine konfirmander, om hvorvidt de ville komme i kirken og blive konfirmeret en anden dag, hvis det ikke kunne blive den dag, de har reserveret til festen. Det ville de selvfølgelig, for de bliver ikke kun konfirmeret for festens skyld.”

Udover de overenskomstansatte præster er der også varslet lockout for en stor del af folkekirkens andre ansatte som eksempelvis gravere, kordegne og organister. Ifølge hjemmesiden www.lønoverblik.dk er godt 7000 af folkekirkens cirka 9500 ansatte på overenskomst, hvis man udregner det i fuldtidsstillinger. Det svarer til omkring 73 procent. Men da man ikke ved, hvor mange af de ansatte, der er medlemmer af de involverede fagforeninger og dermed omfattet af lockout-varslet, kender Kirkeministeriet ikke den endelige andel.

Det er dog primært præster, der som faggruppe vil finde konflikten principiel svær, siger lektor i praktisk teologi på Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen.

”De andre grupper har ikke en særlig kaldsteologi, men løser i højere grad mere strukturerede arbejdsopgaver. Men som følge af, at kirken er begyndt at arbejde med andre stillingsstrukturer, er embedet også blevet mere arbejdsmarkedslignende, og det rykker ved forståelsen af præstens opgave. Det er tydeligt, at en række præster føler sig udfordret på deres kaldstanke lige nu, ligesom der vil være brugere, der er udfordret på deres forståelse af præsteembedet.”

Formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen mener ikke, der er et modsætningsforhold mellem præsters kald og deres ønske om bedre arbejdsvilkår.

”Det er en falsk modstilling, for præster ved godt, hvorfor de er i tjeneste som præster. Men for at udføre sin tjeneste godt, skal ens eget liv også hænge sammen, og det kræver gode rammer og lønvilkår. Hvis arbejdsgiveren ikke giver den løn, vi finder rimelig, så bruger vi spillereglerne på det offentlige arbejdsmarked,” siger han.

I sidste uge blev 44 overenskomstansatte præster i Helsingør Stift udtaget til at nedlægge arbejdet fra den 4. april, hvis overenskomstforhandlingerne bryder sammen. De må i så fald ikke arbejde eller tage imod henvendelser, og ønsker man ikke dette, er man ifølge Per Bucholdt Andreasen både strejke- og solidaritetsbryder.

”Ikke-medlemmer af Præsteforeningen sætter sig uden for det kollegiale fællesskab og lukrerer på vores aftaler. Det er som at køre i tog uden at betale for billetten,” siger han og tilføjer, at det endnu ikke er klart, hvad de konkrete konsekvenser bliver for de præster, der bryder en strejke.

Om nogle af de overenskomstansatte præster kan undtages for konflikten, vil ifølge ham afhænge af, om det gælder liv og død, men alt vil skulle godkendes af Akademikernes Centralorganisation, som forhandler på vegne af præsteforeningen.