Når du står og går, skal det på. Når du sætter dig ned, kan du tage det af. Det er tommelfingerreglen for det mundbindskrav, som nu også gælder alle deltagere og besøgende i de lokaler, der tilhører kirker og trossamfund – dog undtagen præster og andre forkyndere.
Reglerne trådte i kraft torsdag, og de gælder som udgangspunkt indtil den 2. januar. Og Bente Holdgaard, der er provst i Svendborg provsti, tror ikke det bliver noget problem for menighederne i folkekirken at overholde reglerne.
”Vi skal selvfølgelig lige igennem den indledende fase, hvor vi alle skal finde ud af, præcis hvordan vi efterlever de her regler. Men når vi er ude over den, tror jeg, det kommer til at gå fint. Generelt oplever jeg, at folk har været rigtig gode til at tilpasse sig de restriktioner, der allerede er,” siger hun.
Det samme oplever Christen Galsgaard, der er formand for distriktsforeningen af Menighedsråd på Midt og Vestsjælland og næstformand for menighedsrådet i Sorø Sogn.
”Jeg tror ikke, det får nogen kritisk betydning. Det bliver selvfølgelig et samtaleemne, og vi skal nok lige minde hinanden om det et par gange, men jeg tror, det kommer til at gå fint. Og hos os har vi mundbind klar til dem, der skulle have glemt det,” siger han.
Lidt mere forbeholden er Gert R. Schmidt, der er kirketjener ved Skjern Kirke og formand for Danmarks Kirketjenerforening. For hvis nogen nægter at iføre sig mundbind eller visir, så er det op til de ansatte at nægte dem adgang. Og i folkekirken vil den opgave nok i praksis tilfalde kirketjeneren, tror Gert R. Schmidt.
”Det synes jeg er en lidt svær rolle at have, og det sker jo nogle gange, at man bliver overfuset i døren på grund af et eller andet. Men generelt er folk forstående og gode til at tilpasse sig de regler, der kommer. Så vi må se, hvordan det går med det nye krav, og hvad vi kommer til at høre fra vores medlemmer,” siger han.
I den danske kirke i Paris har man været hårdt ramt under pandemien og længe har der været påbud om mundbind. Præst og daglig leder ved kirken Malene Bendtsen har dog ikke oplevet det som nogen stor hæmsko.
”Selvfølgelig skaber det en barriere mellem folk, når vi ikke kan se hinandens mimik, men sådan er det jo i hele samfundet. Langt hen ad vejen er det gået fint, også med at synge med mundbind på. Og jeg bare glad for, at vi har kunnet holde gudstjenester. Nu lukker hele det franske samfund ned igen, og vi må også lukke kirken,” siger Malene Bendtsen.
Anders Holm, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, tror ikke nødvendigvis, at det vil få nogen særlig negativ betydning for gudstjenesterne, at der nu skal bæres mundbind. Men han tilføjer, at den vanskelige balancegang bliver at bevare den lutherske tradition for at gøre menigheden til deltagere i gudstjenesten.
”Helt konkret synes jeg, det er vigtigt, at man prioriterer sangen og nadveren i det omfang, det kan lade sig gøre. Det er helt grundlæggende i den lutherske tradition, at der skal finde en interaktion sted mellem alle deltagende parter, og at disse er lige,” siger Anders Holm, der opfordrer præster til at gå videre, end reglerne kræver, for at følge den lutherske tradition:
”Jeg synes for eksempel, det er vigtigt, at præsten bærer mundbind, hvor de andre deltagere skal,” siger han.