Hvem er jeg egentlig, og hvorfor er jeg ikke anden?, spurgte Louise Nielsen som barn sin dansklærer i den katolske privatskole.
Hvem du er, det har Gud bestemt, svarede læreren.
Jeg kan huske fornemmelsen af, at hun i virkeligheden ikke vidste det, og at det var et lidt fesent svar. Den mekanisme kan børn godt gennemskue, tror jeg, siger Louise Nielsen i dag.
LÆS OGSÅ: Masseflugt fra folkekirken er en storm i et glas vand
Hun er nu 33 år, og i går sendte hun sin udmeldelsesblanket af sted til Vesterbro Sogn i København. Tanken om at melde sig ud af folkekirken har dog været en del af Louise Nielsen længe. I 10 år eller måske mere, siger hun. Hun havde bare ikke lige fået taget sig sammen til at gøre alvor af overvejelserne. Indtil i går.
Jeg har aldrig abonneret på hverken religion eller kristendom, og så er det senere kommet til, at jeg politisk mener, at det er vigtigt med en adskillelse af kirke og stat. Jeg synes ikke, at religion har noget at gøre i staten.
Louise Nielsen er bare en af de mange tusinde danskere, som hvert år melder sig ud af folkekirken. I dag kom der nye tal fra Danmarks Statistik på, hvor mange mennesker, der i 2013 meldte sig ud af folkekirken. Det gjorde 12.212 personer. Selvom det måske lyder af mange, er det væsentligt lavere end året før, hvor især debatten om vielse af homoseksuelle førte til, at mange opsagde deres medlemskab af folkekirken. I dag er 78 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, ifølge de nye tal.
LÆS OGSÅ: Medlemsflugten i folkekirken er bremset
Louise Nielsen er selv døbt, har gået i katolsk privatskole og er blevet konfirmeret, men ingen af delene har påvirket hende til at have en personlig tro, siger hun.
Mine forældre er medlemmer af folkekirken, og nogle gange har vi gået i kirke ved juletid. Men det, at jeg skulle gå på en katolsk skole, var vist blot et udtryk for, at de gerne ville have mig ind på en god skole. Da jeg blev konfirmeret, handlede det mere om, at alle de andre gjorde det. Desuden blev jeg fortalt, at jeg ikke fik nogen fest, hvis jeg ikke blev konfirmeret, og så fik man jo også et stereoanlæg.
Heller ikke stereoanlægget knyttede Louise Nielsen tættere til Gud. For grundlæggende har hun svært ved den fralæggelse af ansvar, som hun forbinder kristendommen med.
Det her med at tro og afgive kontrol har jeg meget svært ved at indfinde mig med og at sætte mig ind i. Vi går rundt i hverdagen med job og dyrker det at være rationelle og tage rationelle beslutninger, og så er det en stor modsætning at skulle tro på Gud, synes jeg. Men det må da være en befrielse for de mennesker, der tror.
Louise Nielsens udmeldelse af folkekirken betyder imidlertid ikke, at hun ikke tror på noget.
LÆS OGSÅ: Det går du glip af, hvis du melder dig ud af folkekirken
Jeg tror på fornuft og på mig selv, og så tror jeg også på, at man skal være god ved andre, at man skal hjælpe andre mennesker, der ikke har det godt. Det er måske også kristne værdier, men er det i virkeligheden ikke også værdier i alle andre verdensreligioner, spørger hun.
På trods af hendes manglende tro har kirkerummet dog ikke været fuldkommen uberørt for Louise Nielsen inden for de seneste år. Under sin studietid arbejdede hun som kirketjener, og det var efter hendes eget udsagn et helt vildt hyggeligt job. Der gik hun i de fredfyldte rammer og gjorde rent, mens rockmusikken tordnede i hendes høretelefoner.
Jeg var alligevel lidt sentimental om kirkerummet, og jeg synes stadig, at det giver god mening, at der findes steder, mere indadvendte rum i byen, men det behøver ikke være forbundet med folkekirken. Yoga eller mindfulness kan have den samme funktion for mig.
LÆS OGSÅ: Eksperter beroliger: Folkekirkens medlemsflugt skyldes tilfældige udsving
Netop kirkens fysiske tilstedeværelse er formentlig det nærmeste, hun kommer på et slægtskab med kirken.
Kirkerne er et vigtigt stykke kulturhistorie, og jeg kan godt se værdien af den historie og den store rolle, de spiller i den danske kultur. Men for mig personligt har det ikke anden værdi end kulturhistorie.
For knap halvandet år siden fik hun og hendes kæreste, der er medlem af folkekirken, en lille dreng. Og da de skulle beslutte, om deres dreng skulle døbes eller ej, stod hun stejlt fast.
Det er jo ikke sikkert, at han vil være en del af den institution, som folkekirken er. Måske vil han noget andet, og det synes jeg ikke, at vi som forældre skal bestemme for ham. På det punkt går min kæreste mere op i ritualerne og traditionerne.
Afstanden fra Louise Nielsen til Gud betyder dog ikke, at hun afviser alle kristne ritualer. For eksempel har hun ikke tænkt sig at sætte sig trodsigt i lænestolen, når der skal danses om juletræet.
Julen som højtid har jo også meget med traditioner at gøre, og selvom jeg synes, at det kan være lidt mærkeligt at gå rundt om juletræet og synge samler, så vil jeg måske synes, at det er hyggeligt, hvis vores dreng synes, at det er sjovt. Og så kan jeg godt give afkald på min ideologi og synge Et barn er født i Betlehem. Der må man være lidt forhandlingsvillig.
Sådan vil det måske også være ved hendes begravelse. At hun må være åben for forhandling. For Louise Nielsen har gjort sig overvejelser om de konkrete konsekvenser, hendes udmeldelse har. Såsom at hun mister retten til kirkelig betjening ved bryllup og begravelse.
Jeg har selvfølgelig tænkt over, at min beslutning ikke skal gå ud over andre. Der skal stadig være mulighed for, at der kan afholdes en ceremoni for mig, som de efterladte vil være tilfredse med, og det kan jo også stadig lade sig gøre, bare uden tilstedeværelse af en præst.