Prøv avisen

Lov skal hindre mindreåriges konversion

Imam Fatih Alev, der er tilknyttet det godkendte trossamfund Dansk Islamisk Center, vurderer heller ikke, at det nye forslag vil begrænse religiøs konversion blandt mindreårige. Foto: Jens Henrik Daugaard/ritzau

Debat om mindreåriges konversion til islam fører til forslag om at skærpe lovgivningen. Men forslaget er ikke vidtrækkende nok, mener De Konservative og DF. Svært at gøre mere, lyder det fra kirkeminister Mette Bock (LA)

Det går hurtigt i Kirkeministeriet i disse dage. I begyndelsen af ugen blev der fra flere politikere og Viborg-biskop Henrik Stubkjær rejst diskussion om børn og unges mulighed for at konvertere til islam og andre religioner uden forældrenes viden og samtykke, og allerede nu foreslås en skærpelse af lovgivningen.

I forslaget til en ny trossamfundslov, som Kirkeministeriet præsenterede i går, lægges op til, at religiøse grupper, der ønsker skattefordele og vielsesbemyndigelse, i deres vedtægter skal følge forældreansvarsloven.

I den lyder det blandt andet, at ”forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.”

I udkastet til den nye trossamfundslov er det formuleret således:

”Det er en forudsætning, at bestemmelser i trossamfundets vedtægter om ind- og udmeldelse af mindreårige respekterer, at disse beslutninger træffes af forældremyndighedens indehavere.”

Men allerede nu rejses kritik af lovforslaget, blandt andre fra De Konservatives kirkeordfører Naser Khader, der har ønsket handling, efter en fynsk pige på 15 år er konverteret til islam uden forældrenes accept.

”Den nye formulering løser ikke den konkrete sag, hvor der var tale om en moské, som ikke er anerkendt som trossamfund. Jeg synes, at forslaget er godt i forhold til de anerkendte, men vi er nødt til at finde en anden løsning i forhold til de andre moskéer, som der faktisk er flest af. Derfor ser jeg gerne, at ministeriet udviser mere kreativitet for at finde en løsning. For det kan ikke være rigtigt, at den slags konversion kan ske uden konsekvenser,” siger Naser Khader.

Heller ikke Christian Langballe, kirkeordfører for DF, er tilfreds:

”Selv med det nye forslag er det stadig sådan, at der i forhold til folkekirken skal bruges en samtykkeerklæring for at melde sig ind eller ud, og det gælder ikke i forhold til andre trossamfund. Det er utilfredsstillende, at der gælder forskellige regler, og det laver det her ikke om på,” siger Christian Langballe.

Imam Fatih Alev, der er tilknyttet det godkendte trossamfund Dansk Islamisk Center, vurderer heller ikke, at det nye forslag vil begrænse religiøs konversion blandt mindreårige.

”Hvis man skulle lovgive om konversion i forhold til et muslimsk trossamfund, skulle man formulere loven, sådan at det gjaldt for unge, der blot ønskede at erklære, at de er muslimer. I hvert fald hvis man ønskede en effekt. Men det ville også være den mest absurde lov i verden,” mener Fatih Alev.

For hos eksempelvis Dansk Islamisk Center er der ingen sammenhæng mellem at konvertere til islam og at blive medlem af trossamfundet, som der er hos folkekirken, hvor man bliver medlem, hvis man døbes.

”Langt de fleste af vores brugere er ikke medlem af trossamfundet. Det er faktisk mere undtagelsen end reglen, at folk er medlem. Derfor ser jeg forslaget som varm luft, der ikke vil have nogen praktisk betydning,” siger Fatih Alev og påpeger samtidig, at kravet om en religiøs myndighedsalder ikke vil gælde de moskéer, som ikke er godkendte af Kirkeministeriet.

Samme pointe har Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

”Disse menigheder ønsker slet ikke at være godkendte trossamfund, og derfor vil loven ikke ramme dem,” siger Mogens Mogensen og tilføjer:

”Derfor er indskærpelsen for mig at se primært signalpolitik. Jeg tror ikke, at det får en praktisk betydning, hverken positivt eller negativt. Derimod opfatter jeg det som endnu et eksempel på en mistænkelighed over for religiøse grupper,” siger Mogens Mogensen, som hellere så, at man nedsatte den religiøse myndighedsalder. I Tyskland er den eksempelvis på 14 år og i Norge på 15 år.

”Der er ingen alderskrav for at melde sig ind i et nazistiske ungdomsparti, men det er der i forhold til religiøse grupper. Det kendetegner meget godt debatten om religion, hvor man vurderer tro som farligere end politisk ekstremisme,” siger Mogens Mogensen.

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) ved godt, at den foreslåede bestemmelse ikke løser alle problemer.

”Det, vi skal være opmærksomme på i denne debat, som er helt relevant, er, at den nye trossamfundslov kun har at gøre med de anerkendte trossamfund. De trossamfund, der ikke er anerkendt, har vi ikke adgang til. Det har vi kun i forhold til trossamfund, der har orden i tingene og ved, hvordan man agerer i et demokratisk samfund. Derfor skal man ikke tro, at man løser alle problemer med en trossamfundslov,” siger Mette Bock.