Betænkelig. Det ord gik igen i går, da fristen for at kommentere på regeringens lovforslag om at ramme såkaldte hadprædikanter udløb. Forslaget er nemlig så bredt og uklart formuleret, at det på forskellig måde risikerer at ramme mange andre religiøse forkyndere i Danmark, lyder det fra nogle af høringsparterne.
Biskop i Viborg Stift og formand for Danske Kirkers Råd, Henrik Stubkjær, har afgivet høringssvar på bispeembedets og Danske Kirkers Råds vegne. Han frygter, at lovforslaget går for vidt, så det for eksempel truer præsters retssikkerhed i forbindelse med sjælesørgeriske samtaler.
Ønsket fra politikernes side er at kunne gribe ind over for blandt andet ytringer om stening af kvinder og visse former for vold i muslimske hjem, men selvom problemstillingen er rigtig, frygter Viborg-biskoppen, at metoden er forkert.
”Lovforslaget er et udtryk for, at regeringen vil udvise politisk handlekraft. Jeg er helt enig i, at der skal slås hårdt ned på den gruppe af rabiate islamister, som billiger eller måske oven i købet opfordrer til terror, drab og diskrimination i deres forkyndelse. Men som lovforslaget er udformet, mistænkeliggøres en hel gruppe af religiøse forkyndere i det danske samfund,” siger han og tilføjer, at forslaget kan give utilsigtede komplikationer, fordi det er så bredt formuleret, at det åbner op for en uklarhed om, i hvilke situationer det egentlig gælder.
”Det er der i høj grad brug for at få præciseret. Kan en præst sige noget i en kronik uden problemer, men blive hængt op på det, hvis han siger det samme i kirken? Desuden bryder lovforslaget med vores hidtidige principper i ytringsfriheden ved at kriminalisere visse udtalelser fra en bestemt befolkningsgruppe, nemlig de religiøse ledere i forbindelse med religiøs oplæring, mens for eksempel politikere, politiske grupper og alle andre offentligt stadig har lov til at sige, hvad de vil.”
Også Institut for Menneskerettigheder har haft mulighed for at indsende høringssvar, og vicedirektør Louise Holck finder, at politikerne med lovforslaget vil begrænse to helt centrale frihedsrettigheder: ytrings- og religionsfriheden.
”Det kan man for så vidt godt, for der er ikke tale om absolutte rettigheder. Men hvis man gør det, så kræver det også, at man kan redegøre for, at indgrebene er nødvendige. Ellers krænker man Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I vores høringssvar peger vi på, at det efter vores opfattelse ikke er gjort i tilstrækkelig grad. Så vi anbefaler, at Justitsministeriet kigger på loven igen og foretager en mere udførlig vurdering af proportionaliteten i loven,” siger hun.
Derudover anfægter Institut for Menneskerettigheder lovforslagets uklarhed og fremhæver det problematiske i, at man med denne lov får hjemmel til at kriminalisere ytringer, der er fremsat i private sammenhænge.
”Det er meget vidtgående og usædvanligt. Og igen efterlyser vi en proportionalitetsafvejning, der gør det her indgreb berettiget. Det gør lovforslaget ikke i nødvendig grad.”
Når forskellige grupper rejser kritik af, at lovforslaget rammer for bredt, må man huske på, at denne form for lovgivning er nødt til at være generel og ikke kan målrettes efter bestemte religiøse grupper. Det siger Brian Arly Jacobsen, der er lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet.
”Ønsker man at komme eksemplerne på hadprædikanter til livs i muslimske miljøer og forhindre radikalisering, må man acceptere, at reglerne også gælder kristne. Jeg tror dog ikke, at folkekirken eller de traditionelle frikirker vil få problemer. Man skal langt ud i spektret, før man rammes af reglerne,” siger Brian Arly, som medgiver, at der er uklare punkter – for eksempel omkring den kristne sjælesorg – der kunne trænge til en klargøring, inden lovforslaget eventuelt fremsættes i folketingssalen.