Prøv avisen

Lucifers boller blev lysets brød

Den 13. december anses for at være den mørkeste nat, hvor netop djævlen kom. Og djævlen kom med sin sorte kat. Lussebollernes krøllede form skal minde om en kattehale. -- Foto: Peter Kristensen.

I folketroen blev den 13. december anset for at være den mørkeste nat, hvor netop Djævelen kom. De snoede lusseboller skal minde om halen på Lucifers kat

Thomas Stoor har flere end 1000 lussekatte i fryseren. Onsdag den 13. er en ganske særlig dag i julemåneden for den svenske præst ved Gustafskyrkan i København. Den dag vil han sammen med familien sidde ved fjernsynet klokken 7 for at spise morgenmad og se med, når det officielle svenske luciaoptog afvikles. Svensk tv transmitterer, og det er en tradition for familien Stoor at følge udsendelsen. Og mens de ser det smukke optog, vil de spise bløde gyldne brød, som får deres karakteristiske smag og duft fra safran.

SE OPSKRIFT PÅ LUCIABRØD HER.

– At bage lussekatte er noget, man gør sammen som familie. Og der bliver holdt Luciaoptog i hjem, på skoler, plejehjem og i mange kirker. Selve Luciafesten er mange steder flyttet ind i kirken, fordi den kristne fortælling i Lucia knytter an til julen. Lucia bringer lys i mørke. Med sit lys peger hun på Kristus, som vi venter på, siger Thomas Stoor, som på Luciaaften kan melde alt udsolgt til Gustafskyrkans Luciafest.

Lussekatte – eller luciaboller, som de også kaldes – er lige så vigtige for svenskerne, som fastelavnsbollerne er for danskerne. Men danskerne er nu heller ikke blege for at spise lussekatte, konkluderer Thomas Stoor. I hvert fald har damerne ved Gustafskyrkan haft travlt med at få fyldt lagrene op med bollerne, som skal på bordet til Luciafesten og andre sammenkomster i kirken i tiden op til jul.

Men hvorfor fik svenskerne tradition for denne særlige morgenmad? Det kan måske forklares med, at den 13. december var årets længste nat ifølge den julianske kalender. Mens danskerne i 1700 skiftede til den gregoriansk kalender, skete det først i Sverige i 1753. Den lange nat faldt sammen med helgendagen for den hellige Lucia af Syrakus, som er denne bys skytshelgeninde og helgeninde for blandt andre blinde.

De særlige boller til Luciadag kaldes lussekatte. Navnet kommer af ordene lusse og kat. Ordet "lusse" er formentlig afledt af Lucifer, altså Djævelen. I folketroen blev den 13. december anset for at være den mørkeste nat, hvor netop Djævelen kom. Og Djævelen kom med sin sorte kat. Den krøllede form skal minde om en kattehale.

– Før vi fik vor tids luciaskik, lod man en pige gå rundt med lys i huset, så hun kunne drive det onde bort og beskytte dyr og mennesker med sit lys, siger Thomas Stoor.

I dag kalder mange lussekatte for luciaboller. Og i 2006 forbindes de mere med Luciaoptog end med Lucifers kat. Ja; den svenske præst kan nærmest få luciabollerne til at smage af påske.

– Budskabet i Lucia er, at lyset sejrer over mørket, og at Lucia dermed er en genspejling af Kristus sejrer over mørket og døden gennem opstandelsen, siger Thomas Stoor.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk