Flere kirker måtte holde dørene lukket på den store genåbningsdag

Det skulle være den store festdag, hvor landets kirker fik lov at åbne. Men da retningslinjerne til kirkerne udeblev helt indtil sent i søndags, måtte flere kirker udskyde den store genåbning

Holmens Kirke i Indre København åbnede ikke mandag, selvom det var tilladt. Kirkens kordegn forklarede, at det var sådan, fordi regeringens retningslinjer først kom ud kort før midnat søndag. –Foto: Julie Meldhede Kristensen.
Holmens Kirke i Indre København åbnede ikke mandag, selvom det var tilladt. Kirkens kordegn forklarede, at det var sådan, fordi regeringens retningslinjer først kom ud kort før midnat søndag. –Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Ved Holmens Kirke i Indre København var der på overfladen intet, der indikerede, at det var kirkernes store genåbningsdag i går formiddags. Foran kirken blev der fjernet lidt ukrudt, og et skilt fortalte, at kirken fortsat var lukket. Men omme bag ved kirken var der fuld gang i kirkekontoret, og kirkens kordegn, Helle Bjørn, var mødt på arbejde for første gang i flere måneder. Hun løsrev sig kort fra de mange gøremål for at tale med Kristeligt Dagblad.

”Vi har ikke mulighed for at åbne i dag, når retningslinjerne er blevet meldt ud i nat. Så nu skal vi holde en masse møder om, hvordan og hvorledes åbningen skal være. Vi skal have sat klistermærker op, som markerer den afstand, der skal være mellem kirkens gæster. Og så skal vi finde ud af, hvor mange i menigheden der fortsat skal blive hjemme,” sagde Helle Bjørn, inden hun gik tilbage sit kontor og dagens møder.

I København var kun få kirker åbne mandag formiddag. Hverken Vor Frue Kirke, Helligåndskirken på Strøget eller den katolske Sankt Ansgars Kirke i Bredgade kunne endnu byde kirkegængerne velkomne. Men kort fra Sankt Ansgars Kirke havde en femte kirke slået dørene op kort efter klokken 10 mandag.

”Velkommen!” stod der ved Marmorkirken, hvor begge døre var åbne på vid gab. Der var alligevel tegn på coronakrisen, da gæsterne på velkomstskiltet blev bedt om at spritte hænderne af med kirkens håndsprit og holde en afstand på en meter til de andre besøgende. Inde i kirken fandt man dog kun to personer: sognepræsten og kirketjeneren, der begge havde handsker på.

Smilene var store, da Kristeligt Dagblads journalist kom ind som den første besøgende i to måneder. Kirketjeneren gav en slags high-five med foden, mens sognepræst Mikkel Wold forklarede, at de ikke har været så bekymrede for, hvilke retningslinjer der blev meldt ud. De regnede med, at en åbning ville kræve håndsprit og afstand.

”Kirkerummet er åbent for bøn og stilhed, og vi holder den første gudstjeneste på torsdag, hvor det er Kristi himmelfartsdag. Det plejer ikke at være den dag, hvor der er flest kirkegængere, men det kan jo godt være, at det bliver anderledes i år. Vi har også valgt, at der ikke vil være salmesang hverken på torsdag eller søndag, da vi gerne vil have plads til alle dem, der har lyst til at komme. Der er nemlig plads til 120 i stedet for cirka 70, når vi ikke synger,” sagde Mikkel Wold, der efterfølgende gik ud for at tage et billede til kirkens Facebook-side for at annoncere, at kirken nu igen er åben.

Marmorkirken i København var en af få kirker, der faktisk åbnede i går, efter kirker og trossamfund har været lukkede for offentligheden i to måneder. –Foto: Julie Meldhede Kristensen.
Marmorkirken i København var en af få kirker, der faktisk åbnede i går, efter kirker og trossamfund har været lukkede for offentligheden i to måneder. –Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Der blev ellers lagt op til den helt store festdag for kirkerne den 18. maj, da statsminister Mette Frederiksen (S) for over en uge siden bekendtgjorde, at det var dagen, hvor de måtte slå dørene op. Men frustation og manglende retningslinjer helt frem til søndag aften lagde formentlig en dæmper på glæden. Og det var langtfra alle landets kirker, der nåede at åbne døren.

Landets domkirker er blandt de mest besøgte på daglig basis, men for flere af dem var retningslinjerne tilsyneladende ikke kommet tidsnok til at åbne kirken allerede i går. Det gjaldt for eksempel Aalborg Domkirke, som på sin hjemmeside kunne oplyse, at man i går var ved at måle kirken op for at kunne overholde retningslinjerne.

I Viborg Domkirke er der også lukket indtil Kristi himmelfartsdag, men til gengæld sendte biskop Henrik Stubkjær mandag morgen en video, hvor han med glæde i stemmen kunne konstatere, at folkekirken var genåbnet.

”Man har næsten samme følelse som en øko-ko, der skal på græs første gang til foråret. Sådan tror jeg, at mange af os har det. Kirken er bygget op om fællesskabet,” sagde han blandt andet.

Flere aarhusianske bykirker var heller ikke åbne, da Kristeligt Dagblad kom forbi. Det havde man imidlertid i Christianskirken i det nordlige Aarhus, hvor sognepræst Anders Møberg var til stede.

”Vi har været på stikkerne for at få lov til at åbne igen, så vi ville gerne udnytte muligheden for at kunne invitere folk ind i kirkerummet. Jeg synes, at det er et åndeligt problem, at der ikke har været mulighed for det de sidste to måneder. Og jeg synes, at vi i kirken skulle have kæmpet mere for at holde åbent for de mennesker, der holder af at bruge kirkerummet,” siger han.

Ved middagstid havde fire-fem personer været forbi Christianskirken, der denne uge ekstraordinært har udvidede åbningstider om dagen og aftenen. Som en af landets mest velbesøgte kirker har man også valgt at udvide udbuddet af gudstjenester. De vil med de nuværende begrænsninger holde fire gudstjenester hver søndag med krav om tilmelding.

Ifølge de nye retningslinjer vil der kunne deltage 87 mennesker i en gudstjeneste i Christianskirken, hvor der normalt er mellem 350 og 400 til en højmesse.

I Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa nåede man også at genåbne kirken i går på trods af den sene udgivelse af retningslinjer fra Kirkeministeriet. Ifølge sognepræst Jørgen Jørgensen tog man afsæt i en udmelding fra Haderslev Stift om retningslinjerne, hvor dele viste sig at holde stik.

”Gennem coronakrisen har vi haft en opstilling uden for kirken, hvor folk kunne komme og tænde lys. Det er der blevet gjort dagligt, så jeg forestiller mig, at folk gerne vil have et sted at gå hen med deres tanker. Derfor var det også vigtigt at kunne åbne kirken for andagtssøgende, for lystænding og bøn så tidligt som muligt,” siger han.