Prøv avisen

Lukningstruet kirke vil anlægge sag mod kirkeminister

Solbjerg Kirke i København. Foto: Leif Tuxen

Hvis Solbjerg Kirke i København lukkes, vil menighedsrådet gå rettens vej. Det kan give et principielt svar på, hvem der har lov til at lukke en kirke

Solbjerg Kirke i København med over 6000 folkekirkemedlemmer har sendt kirkeminister Manu Sareen (R) et ultimatum: Hvis du lukker vores kirke, sagsøger vi dig.

Kirken er sammen med 13 andre kirker indstillet til lukning af biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen. Pengene skal bruges til nye kirkebyggerier andre steder i hovedstaden.

Men menighedsrådet ved Solbjerg Kirke protesterer mod lukningen og er så sikker på, at lukningen ikke holder juridisk, at rådet vil søge fri proces og anlægge sag mod kirkeministeren.

Når kirker i nyere tid er blevet lukket, er det altid sket efter menighedsrådets indstilling. Solbjerg Kirkes menighedsråd har sagt nej til en lukning. Derfor mener vi ikke, at kirkeministeren har hjemmel til at træffe den beslutning, siger advokat Karoly Németh, som Solbjerg Kirkes menighedsråd har allieret sig med.

LÆS OGSÅ: Salg af kirker giver udfordringer over hele Nordeuropa

Menighedsrådet, inklusive formand Ebbe Larsen, har overladt det til advokaten at udtale sig om sagen.

Når kirkeministeren får undersøgt det juridiske grundlag, tror jeg, han finder ud af, at der ikke er lovhjemmel. Hvis han beslutter at lukke Solbjerg Kirke ved kongelig resolution, indgiver vi et sagsanlæg med påstand om, at det kan han ikke, siger Karoly Németh.

Karoly Németh henviser blandt andet til, at Solbjerg Kirke er selvejende uden aftaler med hverken Kirkefondet eller staten, og at myndighederne ikke bare kan gøre, som de vil med privat ejendom.

Menighedsrådet mener også, at en række personer i Frederiksberg Provstiudvalg, som kirken hører under, og i Københavns Stiftsråd er inhabile i forbindelse med indstillingen af kirken til lukning. I den forbindelse nævner Karoly Németh især Inge Lise Pedersen, som er formand for Lindevang Menighedsråd i Frederiksberg Provsti, medlem af Frederiksberg Provstiudvalg og formand for Københavns Stiftsråd. Spørgsmålet om inhabilitet vil indgå i en eventuel retssag. Inge Lise Pedersen er desuden formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

LÆS OGSÅ: Kirkelukninger kræver respekt

Karoly Németh mener, at sagen er principiel og kan danne præcedens for andre kirker, som er indstillet til lukning. Derfor følger fem andre kirker sagen med stor opmærksomhed.

Lige nu afventer Sankt Lukas Kirkes menighedsråd Kirkeministeriets behandling af sagerne om lukning, oplyser menighedsrådsformand Martha Melgaard.

Jeg synes, det er flot, den måde de i Solbjerg Kirke har taget sagen op på, og vi i Sankt Lukas Kirke tænker i de samme baner. Jeg håber, at det kommer til en retssag, så det ikke skal være Solbjerg Kirke, som står alene med ansvaret, men at der er opbakning fra alle de kirker, som i dag siger nej til at skulle lukke, siger hun.

Tidligere dommer og kyndig i kirkeret Jens Smede-gaard Andersen mener ikke, at der er hjemmel i lovgivningen.

Lukning er jo bare en populær betegnelse for at nedlægge en kristen menighed imod fællesskabets ønske. Det er der ingen hjemmel i loven til at gøre. Derfor synes jeg, at det er overflødigt med en retssag, men så forventer jeg, at vi i det mindste får domstolens ord for, at en menighed ikke har pligt til at nedlægge sig selv ved at lukke kirken. Hvis ministeren ønsker, at der skal være denne hjemmel i lovgivningen, burde han gå til Folketinget først, siger han.

Kirkeretsekspert dr.jur. Ditlev Tamm mener ikke, at Solbjerg Kirke har en sag.

I en luthersk kirke er staten ramme om organisationen, og derfor har kirkeministeren efter min mening beføjelse til at foretage en tilpasning af strukturen i for eksempel København ved at tage kirker ud af brug. Det er en beslutning af hensyn til hele folkekirkens situation, og menighedsrådene må acceptere, at sådanne beslutninger træffes ud fra overordnede overvejelser. En domstol vil nok bestræbe sig på at sige mindst muligt, fordi den anerkender, at der i folkekirken er en tradition for, at mange beslutninger træffes uden grundlag i en lov, men af administrative myndigheder på grundlag af en kompetence, der rækker tilbage i tiden før 1849, og som derfor ikke kræver et udtrykkeligt grundlag i en lov, skriver Ditlev Tamm i en mail til Kristeligt Dagblad.