Prøv avisen

Lurende konflikt gav stort underskud i Præsteforeningen

Oven i det hele kom en relancering af foreningens hjemmeside. Et arbejde, der også blev dyrere end beregnet, ligesom foreningens finansielle investeringer heller ikke gik som forventet. Foto: Leif Tuxen

Præsternes fagforening kom ud af 2018 med et underskud på 3,9 millioner kroner. Sidste års risiko for strejke og lockout førte til dyrt ekstraarbejde, siger formand

Det kunne have ført til en gevaldig økonomisk øretæve til Præsteforeningen, præsternes fagforening, hvis sidste års fastlåste overenskomstforhandlinger for offentlige ansatte var endt i en storkonflikt.

Op mod 370 overenskomstansatte præster risikerede at skulle strejke. Og det ville have tæret hårdt på den lille fagforening, hvis den skulle have kompenseret for deres manglende løn.

Så galt gik det som bekendt ikke, for både strejke og lockout blev afblæst. Alligevel var det galt nok bare med udsigten til en konflikt. Det kan man se af Præsteforeningens årsregnskab, der bliver præsenterer på foreningens repræsentantskabsmøde i dag.

Her står der et velvoksent underskud på 3,9 millioner kroner ud for årets resultat. Det er 2,4 millioner mere, end foreningen havde budgetteret med. Hovedforklaringen er det ekstra arbejde, risikoen for strejke og lockout medførte, siger formanden Per Bucholdt Andreasen.

”Alt arbejdet omkring OK18 kom til at koste os betydeligt mere, end vi havde forestillet os. Det var en situation, der var meget vanskelig at have forudset budgetmæssigt,” siger han.

Per Bucholdt Andreasen forklarer, at de i ugerne under forhandlingerne havde en usædvanlig høj både møde- og rejseaktivitet. Blandt andet afholdt de et ekstraordinært møde i Odense for cirka 400 præster for at informere om den overenskomstmæssige situation, de stod i. Derudover bidrog Præsteforeningen til nogle fælles kampagner for akademikere under forhandlingerne, hvilket alt sammen bidrog til de ekstra høje udgifter.

Oven i det hele kom en relancering af foreningens hjemmeside. Et arbejde, der også blev dyrere end beregnet, ligesom foreningens finansielle investeringer heller ikke gik som forventet.

I 2017 var der også underskud hos Præsteforeningen. Og ligesom i det netop fremlagte regnskab forudser man tilsvarende et underskud på 750.000 kroner i 2020.

Per Bucholdt Andreasen understreger dog, at der nu er lagt en femårsplan for at bringe økonomien i balance.

”Vi har tidligere undgået at lade kontingentet stige, men fremover bliver vi nødt til som minimum at regulere i forhold til prisstigningerne, så kontingentet kommer til at stige hvert år. Og så må vi løbende tilpasse organisationen ved at se på driften og udgifterne,” siger han og tilføjer, at der dog ikke er planer om nedskæringer.

Præsteforeningen har ikke en strejkekasse, men vil i stedet finansiere en eventuel konflikt igennem egenkapitalen og ved at optage konfliktlån.

Udfordringen er dog, at der med foreningens driftsunderskud allerede bliver tæret godt på egenkapitalen, som i 2018 lød på 23,7 millioner kroner. Ifølge Per Bucholdt Andreasen er det dog bevidst, at foreningen gnaver af opsparingen.

”Vi har fået en melding fra vores repræsentantskab om, at vi skal bruge nogle af de mange penge, vi har i vores formue til fagligt arbejde. Samtidig skal vi prøve at ruste os, så vi stadig kan være rustet til en konflikt. Det er en balancegang, vi må prøve at ramme,” siger han.8