Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

For Luther må kirken aldrig blive stat

"Luther var en af de første, der talte om forholdet mellem religion og politik på en måde, så det stadig har betydning i dag," siger SF-folketingspolitiker og cand.theol. Ida Auken Foto: Rune Johansen.

Hvad vil det sige at være luthersk, og hvad kan vi lære af Luther i dag? For folketingspolitiker og cand.theol. Ida Auken er det en vigtig pointe, at Luther ikke var bange for at blande sig i politik

Hvad betyder det for dig at være luthersk?

Det at være luthersk betyder, at jeg er en del af en større tradition og et stort fællesskab. Derudover betyder det også, at jeg har frihed og ansvar for mit eget liv uden at være underlagt en absolut autoritet i form af for eksempel en kirke eller Bibelen.

LÆS OGSÅ:  "Vi er alle kultur-lutheranere"

Er der nogle af Luthers tanker, du har svært ved at forlige dig med?

Luther var jo et middelaldermenneske, så han skrev meget, der ikke giver mening i dag. For eksempel giver hans skrift Mod tyrken og jøden ingen mening i dag.

Hvad kan vi lære af Luther i dag?

Rent teologisk var han god til at tale om paradokser, og han var en af de første, der talte om forholdet mellem religion og politik på en måde, så det stadig har betydning i dag. Her kan vi lære aldrig at gøre vores politik eller vores religion til endegyldige svar på, hvordan andre mennesker skal leve deres liv. Samtidig skal vi turde tale om, at det, vi gør, har betydning, og at der nogle handlinger, der er bedre end andre.

Hvad ville Luther mene om folkekirken anno 2011?

Man skal passe på med at oversætte Luther en til en, for så bliver man meget dogmatisk at høre på. Så det vil jeg helst ikke have en holdning til, men jeg kan sige, hvad vi kunne lære af at læse Luthers skrifter, når vi ser på folkekirken i dag.

Set med Luthers øjne så mener jeg ikke, at vi skal være så bange for, at kirken og teologien skulle kunne have noget at bidrage med i politiske diskussioner. Det er en meget stor misforståelse i dag, at Luther skulle mene, at man skal skille religion og politik ad. Det siger han bestemt ikke, og han havde jo også selv travlt med at revse fyrsterne på sin egen tid med teologiske argumenter.

Luther er optaget af, at kirken aldrig bliver stat, og staten aldrig kirke. Det betyder for eksempel, at staten aldrig må blive en trossag, og at kirken ikke er en del af staten. På den måde kan man godt som fortolker af Luther mene, at vores kirkeordning i Danmark ikke er lige i øjet.

Har du et yndlingscitat af Luther?

Jeg holder meget af hans skrift Om et kristent menneskets frihed, hvor han har et citat, der lyder: Et kristent menneske er en fri herre over alle ting og ingen undergivet. Et kristent menneske er en tjenende træl i alle ting, skyldig at gøre tjeneste, og enhver undergivet.

Citatet viser, hvordan Luther kunne italesætte paradokserne. Dette citat kan lære os noget om, at tro og frihed ikke bare handler om at være fuldstændig fri for et ansvar og forpligtelse over for hinanden. Vi skal forstå, at lige så frie vi er, lige så forpligtede er vi også på hinanden.

Vores liv afhænger af hinanden, og frihedsfølelsen knytter sig derfor også til, at man er sammen med andre mennesker. Et godt billede på dette er forelskelsen. Når vi er forelskede, kan vi blive ramt af en utrolig frihedsfølelse, men denne følelse er også bundet helt og aldeles til et andet menneske.

kirke@k.dk