Godt eller sandt liv?
Spørgsmål: Jeg er lærerstuderende og er ved at skrive en opgave, der handler om »det gode liv«. Mit spørgsmål er så til dig: Hvad mente Martin Luther var det gode liv? Kan jeg skrive, at han mente, at bare man havde troen på Gud og elskede næsten, ville man få et godt liv? Gøre gode gerninger til fordel for næsten, og ikke for ens egen skyld? Jeg håber, du kan hjælpe mig, for jeg kan ikke finde noget på nettet om lige dette emne.
Hilsen
Annette
Forskningsprofessor Niels Henrik Gregersen svarer: Når du ikke kan finde noget på nettet om »det gode liv« hos Luther, er det sikkert, fordi Luthers spørgsmål ikke var »det gode liv« i moderne forstand, hvis man med dette forstår det rare og problemløse liv, som der er velvære og måske endda lykke i.
Luthers spørgsmål var vel snarere »det sande liv«. Hvordan lever jeg sandt eller »retvendt«? For Luther er Gud i alle ting livets centrum. Gud er - som skaber - livets skænker, mennesket livets modtager. Gud har - som frelser - sendt sin søn, dvs. sig selv, til verden for at forene sig med mennesket igennem troen. Og gennem Hellig-ånden er Gud utrætteligt igang med at genskabe troens, håbets og kærlighedens livsformer.
Et menneske bliver derfor først rigtig sig selv ved at lade Guds nåde være nok (»retfærdiggørelse ved tro alene«). Heraf følger dagligdagens kamp mod synden - og det vil netop sige nej'et til at leve det selvcentrerede, lykkesøgende liv (»kødets dødelse«). Men heraf følger også en ny mulighed for at leve livet i livsmod og i kærlighed til Gud og næsten (»helliggørelse«). For mennesket er nu befriet til at leve ud af nådens overskud.
Alt dette handler om det rette forhold til Gud - og om det sande forhold til sig selv. Men samtidig er mennesket også sat til at leve med hinanden i det jordiske liv i »kald og stand«. Som mand og kone. Som far og mor. Og som en, der udfylder en plads for livets udfoldelse og det almene vel.
Det gør man ved at være en god far eller mor, en god skomager eller fyrste, og her er det ikke vigtigt, om man er høj eller lav, men om man tager livets opgaver på sig. Den, der her snyder på vægten for at leve det nemme liv, snyder også Gud - og sig selv.
Jeg tror derfor, at du på nettet skal lede på søgeordene »Luther« og »kaldelse« (tysk »Beruf«, engelsk »vocation«). Du kunne også læse det lille skrift »Om et kristenmenneskes frihed« (Skrifter i Udvalg Bd. 1, s. 293- 314), som på en måde siger det hele.
God fornøjelse,
Niels Henrik Gregersen
Qumransamfundet og esseerne
Spørgsmål: Findes »esseerne« stadigvæk som en jødisk gruppering i dag? Hvis de gør, hvor så? Hvem og hvordan er/var de?
Venlig hilsen
Michael Unna
Cand.theol. Bodil Skjøtt svarer: Esseerne er en jødisk gruppe, som omtales såvel af den jødiske historieskriver Josefus som af Filo. Endvidere er der en kort omtale af esseer-samfundet hos den romerske historieskriver Plinius.
Mange mener, at de skriftfund, som blev gjort ved den nordlige ende af Det Døde Hav i 1947-48, og som ofte omtales som Dødehavsrullerne, stammer fra esseer-samfundet, bl.a. ud fra Plinius' beskrivelse af, hvor esseerne holdt til. Uanset om det er korrekt eller ej, er det rigtigt at sige, at der har været forbindelse mellem Qumransamfundet og så esseerne, men at esseerne har været flere (man angiver ofte tallet ca. 4000) end dem, der kunne bo i Qumran.
Qumransamfundet ophører med at eksistere i år 68 e. Kr. i forbindelse med den jødiske opstand mod Rom. Efter den tid møder vi heller ikke esseerne som en gruppe.
Med venlig hilsen
Bodil Skjøtt
Panelet på www.religion.dk
Der er knyttet 38 eksperter til svarpanelet på www.religion.dk, hvor alle kan stille spørgsmål og deltage i religionsdialogen. Vi bringer her et udpluk af den forgangne uges debat, hvor bl.a. følgende fra panelet har svaret på spørgsmål: